Læreruddannelsen
0   457

Ny læreruddannelse for tiende gang

Regeringen har præsenteret et udspil, og til sommer skal en ny læreruddannelse være klar. 
Det første kuld på forrige uddannelse er først lige hoppet fra reden.

Det er tiende gang, siden det første seminarium lukkede dørene op i 1791, at politikerne vil reformere læreruddannelsen. Seks gange de første 200 år og nu fire gange de seneste 20 år. Hvorfor kan læreruddannelsen aldrig blive god nok?

»Meget af debatten bygger på en illusion om, at man kan løse skolens problemer med en reform af læreruddannelsen. Den tankegang er uholdbar. Det varer 45-50 år at få lærerkorpset skiftet ud, og lærere opfører sig ikke voldsomt forskelligt, alt efter hvilken læreruddannelse de har fået«, forklarer professor ved Center for Grundskoleforskning på Aarhus Universitet Per Fibæk Laursen.

Han peger desuden på, at politikerne hidtil har været alt for ivrige til at detailregulere læreruddannelsen og derfor er endt med tiltag, som de ikke rigtigt kunne overskue virkningen af. Det er særligt den seneste læreruddannelseslov, som trådte i kraft i 2007, et godt eksempel på.

»Når vi ikke ser noget tilsvarende på andre uddannelser, er det, fordi love og bekendtgørelser er meget mere rammeprægede, så institutionerne har større frihed til selv at reformere deres uddannelser«, siger han.

Artiklen fortsætter under banneret

Regeringens nye udspil er generelt blevet positivt modtaget. Men et forslag om at afskaffe faget KLM (kristendomkundskab, livsfilosofi, medborgerskab) og dansk som andetsprog har skabt røre blandt religionsundervisere og tosprogslærere. En nedskæring i mængden af praktik bekymrer de lærerstuderende voldsomt. Men færre ECTS-point skal ikke ses som en nedskæring, siger uddannelsesminister Morten Østergaard:

»Regeringen ser praktikken som et nøgleelement i en læreruddannelse«.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener, at uddannelsen trænger til en langt større justering:

»Selv Island, som er ved at gå på røven økonomisk, har investeret i en femårig læreruddannelse. Så er det altså skuffende, at man i Danmark endnu en gang bare vælger at flytte rundt på point og elementer i uddannelsen«.

Fire reformer på 20 år

• 1991-loven. Uddannelsens og seminariernes økonomi bliver decentraliseret. Taxametersystemet indføres i 1994.

• 1997-loven. Professionsbacheloropgaven indføres. Lærerstuderende skal bruge akademisk metode og have fire linjefag.

• 2006-loven. De studerende skal inddrage forsknings- og udviklingsarbejder. De får to eller tre linjefag, og et af dem skal være dansk, matematik eller naturfag. Linjefagene får forskellige størrelser. I 2010 fjerner regeringen nogle bindinger på linjefagsvalg med tre standardforsøg.

Regeringens udspil

• Hvert af folkeskolens fag får et kompetencemål, som de studerende skal nå for at opnå undervisningskompetence. Linjefagene på i alt 144 ECTS-point erstattes af undervisningsfag i fagmoduler på i alt 120-150 ECTS-point, som kan give kompetence til flere folkeskolefag.

• Fællesfaget »kristendomskundskab, livsoplysning, medborgerskab« og linjefagene »dansk som andetsprog« og »specialpædagogik« nedlægges og indgår i et pædagogisk modul.

• Praktikken bliver fordelt over tre perioder med hver sit kompetencemål og afsluttende karakter. Den skæres fra 36 ECTS-point til 30 ECTS-point.

• Adgangskrav til dansk og matematik.

• Modulet Pædagogik og Lærerfaglighed på 50-80 ECTS-point erstatter de pædagogiske fællesfag på 30 ECTS-point og får et kompetencemål.

• Professionshøjskolerne får øget frihed til at tilrettelægge uddannelsen, men også øget ansvar for at opfylde folkeskolens linjefagsbehov.

Læs hele udspillet på fivu.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
428 andre er allerede tilmeldt