"Stop den illusion med at de studerende lærer at være lærere i praktikken. Praktikken er en studie-situation. Når man så efter uddannelsen skal ud at være lærer, bør man det første år bl.a. have en mentor. Det tager tid at lære en klasse at kende og at kunne udøve god dømmekraft", siger Kirsten Krogh-Jespersen forud for at Sophia i morgen holder konference om læreruddannelsen.

Konference: "Læreruddannelsen skal have sine to grundsten tilbage"

Pædagogik og didaktik eksisterer ikke længere på læreruddannelsen, men det bør de gøre, mener cand. pæd., ph.d. Kirsten Krogh-Jespersen - medarrangør af tænketanken Sophias konference om 2012-læreruddannelsen i morgen.

Publiceret

LÆRERUDDANNELSE OG EVALUERING

"En slidstærk og bærbar læreruddannelse - kritiske bidrag tilevaluering af læreruddannelsen", hedder den evalueringskonference,som tænketanken Sophia holder i Aarhus med oplæg af lektor SteenSimonsen, professor Karen Borgnakke, professor emeritus ThygeWinther-Jensen, lektor Benedikte Vilslev Pedersen, lektor JohannesAdamsen, skoleleder Grethe Lindhardt Mortensen og skoleleder DanGjerrild Søgaard. Oplæggene handler blandt andet om denpædagogisk-didaktiske forskning, moduleriseringen og fokusering ilæreruddannelsen. Se programmet for konferencen her

Sophia blev stiftet i 2006 og er et forum for strategisk analyseog har et humanistiskdemokratisk værdigrundlag.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Læreruddannelsen mangler de to grundsten, som fagene pædagogik og didaktik bør udgøre. Det er en stor fejl, og de bør tilbage på uddannelsen. Til gengæld skal modulordningen smides helt ud".

Det siger cand. pæd. og ph.d. Kirsten Krogh-Jespersen til folkeskolen.dk forud for Sophia-konferencen i Aarhus i morgen, efter at den første evaluering af læreruddannelsen fra 2012.

Hun har i mere end 40 år undervist som lærer, læreruddanner og forsker og beskæftiget sig med læreruddannelsen og skrevet indlæg for læreruddannelsen og imod "instrumentaliseringen" af uddannelsen i form af kompetencestyring og modulisering - det hun mener fører til "lærerarbejdets deprofessionalisering".

Ud med moduliseringen

At opdele læreruddannelsen i moduler, mener hun slet ikke har fungeret.
"Modulerne er forhåndsbeskrevne, dem skal de studerende så leve op til. Altså i stedet for at det hele er forankret i teorier og forskning er det erstattet af tematiseringer relateret til  kompetencemål og styret af de moduler, der findes. Det fungerer ikke", siger Kirsten Krogh-Jespersen og tilføjer:

"Da jeg var seminarielærer, kunne vi løbende begrunde og argumentere for det indhold, fx de didaktiske teorier vi arbejdede med, i samtale med de studerende. Men nu er det hele forhåndsbeskrevet, og så kan de studerene sætte sig ned på røven og lære der", siger læreren og forskeren, der ligefrem mener, at moduliseringen har undermineret læreruddannelsen.

"Man taler om, at de studerende skal gøre sådan og sådan i modulet, og så vil de være i stand til at undervise eleverne. Men studerende har ingen elever, heller ikke, når de er i praktik, som jo er en studiesituation  snarere end en øve-situation. Det er ren retorik", siger Kirsten Krogh-Jespersen, som undrer sig over at professionshøjskolerne i deres 10-punkts program ikke går ind i nogle af disse problemstillinger i læreruddannelsen.

Hun fremhæver, at arbejdet med at forberede og gennemføre 1966-loven af læreruddannelsen var meget grundig og "ikke præget af hastværk", modsat ændringerne i 2012, hvor der tilmed i 2013 også blev vedtaget en folkeskolereform. Situationen betegnes af Kirsten Krogh-Jespersen som en "uhellig alliance mellem læreruddannelsesreformen af 2012 og folkeskolereformen af 2013":

"To forskellige ministerier, men stort sammenfald i den personkreds, der har øvet markant indflydelse på begge reformer". Hun mener at lovarbejdet i 2012-2013 var præget af hastværk.

Læreruddannelsen er lavet om otte gange siden den første blev vedtaget i 1898. De seneste fire ændringer er sket inden for 25 år, og det vil snart ske igen, mener hun.

"Intet bliver som det var i gamle dage med læreruddannelsen, men der er stadig inspiration at hente i 1966-loven. Men jeg tror desværre ikke, vi får en ny læreruddannelse lige med det samme, men  måske er læreruddannelsen reformeret i 2021", lyder budet fra Kirsten Krogh-Jespersen. 

Powered by Labrador CMS