Skal eleverne lære af religion eller om religion?

Kun et forholdsord adskiller de to anskuelser, men for Pia Rose Böwadt og Jes Heise Rasmusen, som er lektorer ved det lærerfaglige fakultet ved Københavns Professionshøjskole, er der en afgørende forskel på de to tilgange. Eleverne skal lære om religion, mener de.

Derfor er de gået sammen om at forfatte et nyt bud på et faghæfte for faget 'Religion - det alternative faghæfte', hvori de skriver:

"Den danske livsfilosofi trækker på teologerne N. F. S. Grundtvig og K. E. Løgstrup. Udover en skabelsesteologisk åre resulterer deres indflydelse også i en særlig måde at tænke faget på, en særlig tilgang til faget, hvor fokus er på elevernes tilværelsesspørgsmål frem for viden om religion og evnen til at kunne afkode religion."

Pia Rose Böwadt, der er lektor og deocent, mener, at det går galt, hvis elevernes store spørgsmål om livet ikke understøttes med viden og analysefærdigheder. Hun tilføjer, at religion skal være et udskolingsfag på linje med samfundsfag, da indholdet kræver et vist abstraktionsniveau.

Mere fagfilosofi

Rose Böwadt og Jes Heise Rasmusen lægger mere vægt på fagfilosofien end på livsfilosofien. Det vil sige, at eleverne i højere grad skal lære at filosofere over livet fremfor med livet, som ellers er kendetegnende for teologer som K.E. Løgstrup og NFS Grundtvig.

"Et problem ved livsfilosofien er, at den sådan set aldrig definerer klart, hvad det liv egentlig er. Hvad er det for en størrelse, vi så skal filosofere med?", spørger Pia Rose Böwadt og uddyber:

"Det er en helt bestemt måde at tænke på, som får særstatus, men den giver kun mening inden for protestantisk kristendom og - med Løgstrup og Grundtvig - kun inden for en dansk evangelisk-luthersk tradition. De andre verdensomspændende religioner holder man i udstrakt arm".

Anmeldelse: Til kamp mod religiøse analfabeter - folkeskolen har brug for et nyt religionsfag

Derfor ønsker lektorerne et religionsfag, hvor man lærer mere om filosofferne, og hvad de egentlig tænkte. Her kan man så beskæftige sig med skabelsesteologer som K.E. Løgstrup og N.F.S. Grundtvig, men de skal ikke dominere i den grad, som de gør i det nuværende faghæfte.

"Sovset ind i politiske diskurser"

Det alternative faghæfte kommer på baggrund af en iagttagelse af et samfund, der er uhyre komplekst at afkode, understreger Pia Rose Böwadt.

"Talen om religion er tit sovset ind i nogle politiske diskurser, hvor religion bliver brugt som markør. Det gør det utrolig svært at have en samtale om kristendom og islam, fordi man næsten med det samme bliver blandet ind i en værdipolitisk diskussion".

Derfor mener forfatterne bag det alternative faghæfte, at religionsfaget bør have et større fokus på elevernes evne til at kunne afkode og analysere, hvornår noget er religion. Her bruger de begrebet 'Religious literacy', der skal forstås som en afkodningskompetence, eleverne skal tilegne sig.

Risikerer man ikke, at indholdet kan blive ukonkret for eleverne, hvis man tidligt tager hul på fagfilosofi, fremfor at begynde ved elevernes egen undren?

"Jeg ville ikke have nogen frygt for at starte fagfilosofisk. Jeg ved godt, at det er et hovedargument, indenfor livsfilosofien, at sige, man ikke må ødelægge elevernes spontane undren med viden. Jeg har aldrig forstået den bekymring", siger Pia Rose Böwadt.