Anmeldelse Kristendomskundskab
2   34

Til kamp mod religiøse analfabeter - folkeskolen har brug for et nyt religionsfag

Det alternative faghæfte til et nyt religionsfag i skolen er værd at se nærmere på.

Religion

Fakta


Titel
Religion

Forfatter
Pia Rose Böwadt, Jes Heise Rasmussen

Pris
85

Sider
38

Forlag
Unge Pædagoger

"Religion - det alternative faghæfte" er et bud på, hvordan folkeskolens religionsfag kan se ud, hvis det baserer sig på en religionsvidenskabelig, idehistorisk og filosofisk tilgang. Tidligere blev kommende lærere uddannet af teologer, mens kommende gymnasielærere blev uddannet af cand.mag.er i religionsvidenskab. Nu er billedet af den typiske underviser i fagene KLM (kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab) og undervisningsfaget kristendomskundskab meget mere broget. Der er efterhånden langt mellem teologerne i seminarieverdenen, og de få cand.pæd.er i religion - jeg er selv en af dem - ja, de fleste er på vej mod pension. Så de kommende læreres uddannelse og ballast til at gå ud og undervise i folkeskolen er en helt anden, end den var for blot 10-15 år siden.

Artiklen fortsætter under banneret

Tidligere var det en selvfølgelighed, at muslimske elever blev fritaget for undervisningen, men nu er det mere sådan, at de gerne vil vide noget om, hvad det der kristendom er for noget. Og samtidig med at islam er blevet mere synlig i det danske samfund, så er der også flere etnisk danske børn, der gerne vil vide noget mere om, hvad de andre børn i klassen er opdraget til at tro på.

Derfor er der brug for et alternativt faghæfte, og derfor er der brug for, at vi ryster bøtten og begynder at tænke os frem til et religionsfag, hvor religionerne er ligestillede, om end de ikke kvantitativt skal fylde lige meget, mener forfatterne.

Vi har brug for langt større viden om religion i dag, hvis vi skal kunne forstå, hvad der sker globalt i verden. Her spiller folkeskolens religionsundervisning en ny og afgørende rolle. Det kræver imidlertid, at folkeskolens religionsfag har til formål at bibringe eleverne denne viden, og det har det nuværende fag, kristendomskundskab, desværre ikke. I stedet er fokus primært på kristendommens livsfilosofiske og eksistentielle betydning for den enkelte elev.

Intentionen med det alternative faghæfte er at vise, hvordan et religionsfag i skolen kan tage sig ud, hvis man bryder med den teologiske dominans, der på trods af en stigende sekularisering af samfundet har præget faget gennem alle årene.

Faghæftet er disponeret således, at der indledes med en prolog og en indledning, og dernæst redegøres der for fagets formål og kompetenceområder for folkeskolens ældste elever. Forfatterne vil fortsat understrege, at man ikke nødvendigvis skal undervise i andet end den kristen-nationale religion i skikkelse af den evangelisk-lutherske folkekirkekristendom i de små klasser.

Dernæst viser forfatterne, hvilke religionskompetencer de mener er nødvendige for elever i det 21. århundrede for at styrke deres kulturelle og demokratiske dannelse. Det drejer sig om et idékatalog bestående af religionsbegrebet, filosofi og idéhistorie, kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng, religion, demokrati og politik i nutidig sammenhæng, sekularisering før og nu, den mangfoldige kristendom og religionskritikken. Det vil altså sige, at med sådan et faghæfte underviser lærerne nu mere direkte i det, de også selv er blevet undervist i fra deres læreruddannelsen, hvilket giver rigtig god mening for alle.

Det alternative faghæfte lægger vægt på, at eleverne skal kunne afkode religion og ikke mindst forholdet mellem politik og religion i en globaliseret verden, der på en og samme tid er præget af sekularisering og afsekularisering. Det er kompetencer, der er værd at dyrke i en verden, der er præget af diversitet, men desværre også af en stigende polarisering.

Diskussioner om religionsundervisning i Danmark er ofte omgærdet af voldsomme uenigheder og til tider ophedede følelser, og dette alternative faghæfte kan muligvis også forårsage en debat. Det vil blive kritiseret og spændt for forskellige politiske vogne. Sådan er det, når emnet er religion. Forfatterne ønsker blot at bibringe eleverne en kritisk dømmekraft, også kaldet religious literacy. Det er en kompetence, som der er hårdt brug for i et demokratisk samfund, hvor samtalen skal kunne rumme uenigheder, og det er farligt med religiøse analfabeter. Derfor er det vigtigt med et fagligt funderet religionsfag, der varetages af uddannede religionslærere (også en af mine personlige kæpheste). Hertil er der kun at tilføje: Læs nu det faghæfte! Og lad os komme i gang med en konstruktiv snak om, hvad det nye religionsfag skal indeholde.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.126 andre er allerede tilmeldt