Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) havde indkaldt til pressemøde i dag kl. 10.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) havde indkaldt til pressemøde i dag kl. 10.

Regeringen: Flere flygtninge end forventet vil sætte skoler på stor opgave

Antallet af ukrainske flygtninge, der vil komme til landet, kan vise sig at blive markant højere end forventet, og de fleste er kvinder og børn. Derfor står skolerne over for en stor opgave, lød det på et pressemøde i dag.

Publiceret Senest opdateret

5.000 ukrainske flygtninge plus børn har siden mandag bestilt tid til at søge om opholdstilladelse i Danmark. En opholdstilladelse, som de kan få på grund af en særlov, som træder i kraft i dag.

Det er flere, end udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S) havde forventet. Regeringen har indtil videre forberedt sig på, at 20.000 vil søge opholdstilladelse, men på et pressemøde i formiddags, sagde Mathias Tesfaye, at han ”ikke kan afvise, at det tal bliver markant højere”.

"Den her situation kommer til at ændre vores samfund og have konsekvenser for rigtig mange af os", sagde Mathias Tesfaye.

Han understregede, at Danmark stor over for en kæmpe integrationsindsats, der vil kræve noget af alle.

"I den kommende tid vil mange danske skolebørn opleve, at der pludselig er en ny klassekammerat", lød det fra udlændinge- og integrationsministeren.

I sidste uge indgik regeringen en aftale med KL om initiativer, der skal støtte kommunerne, når de modtager ukrainere. Her blev det aftalt, at man skulle mødes igen, når 10.000 havde søgt ophold. Det forventer Mathias Tesfaye allerede sker i starten af næste uge.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortalte, at regeringen er klar over, at skolerne kommer på en stor opgave.

”Vi står på børne- og undervisningsområdet med en kæmpestor opgave. Mange af dem, som kommer, er børn. De er rådvilde, de er bange og de søger i en tryg havn, og vi skal være den trygge havn for dem”, sagde hun.

Svært at skaffe tolke

En af de store vanskeligheder bliver den sproglige barriere, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Selv om de ikke taler dansk, så skal vi hjælpe dem så godt, vi overhovedet kan. Vi kommer ikke til fra dag ét at kunne tilbyde tolke”, sagde hun.

Undervisningsministeren forklarede, at det ikke handler om, at regeringen ikke vil sætte penge af til tolkebistand.

”Det handler om, at lige gyldigt hvor mange penge, man giver et menneske, så kan de ikke fra den ene dag til den næste lære ukrainsk. Derfor er det en logistisk opgave, vi står overfor”.

Udfordringen med tolkebistand vil være størst i Østdanmark, sagde ministeren.

”I Vestdanmark er der flere ukrainere, der har boet i Danmark før krigen. Vi er ved at udforske, hvordan vi bedst muligt kan bringe de sprogresurser i spil, som allerede er her, men også de sprogresurser, der kommer hertil”, sagde hun og opfordrede alle til at hjælpe, hvor man kan.

Mange flygtninge ændrer ikke på klasseloftet

Der er 25.000 skoleklasser i Danmark, og i gennemsnit er der 21 elever i klasserne. Derfor er lang vej til at tænke på klasselofter, sagde ministeren.

”Klasseloftet bliver ikke sat i spil. Men vi bliver nødt til at snakke om, at et antal ekstra børn per klasse, vil betyde brug for ekstra sprogstøtte. Det vil have en betydning for klasserne i det hele taget. Det er vi i gang med at håndtere”.

Hun pegede på, at det er kommunerne, der bestemmer, hvordan man bedst muligt tager imod de nye elever i skolerne.

”Kommunerne vælger imellem, om børnene skal i modtageklasser, eller om børnene skal direkte ind i de enkelte klasser”, sagde hun og pegede på, at her må man se på, hvad der er rimeligt i den enkelte situation.

”Hvis der i en kommune kommer rigtig mange børn på omkring 12 år, så kan det være, man i en kommune, hvor man ikke har modtageklasser alligevel vil overveje det. Det er kommunerne, der træffer beslutningerne. Det, vi vurderer, er, hvornår knækker det, før man ikke kan modtage flere i almindelige klasser, og hvor meget støtte skal der til”.

Flygtningene spredes over hele landet

Danmarks Lærerforening har gjort opmærksom på, at det kræver ekstra resurser til skolerne, når de skal modtage de ukrainske elever.

"Kommer der ekstra resurser til skolerne?", spurgte fagbladet Folkeskolens journalist.

”KL og regeringen har aftalt, at spørgsmålet om de ekstra resurser håndteres i forbindelse med økonomiaftalen. Det giver en god ide om, at der er fælles fodslag om, at regeringen har et ønske om at løse den her krise på en måde, så den ikke går ud over den øvrige velfærd”, svarede Pernille Rosenkrantz-Theil.

Mathias Tesfaye fortalte, at mange af de 9.000 ukrainere, der har været i Danmark inden krigen, er bosat i midt- og vestjyske kommuner.

Derfor kan det være, at ikke alle ukrainske flygtninge får deres ønske om bopæl opfyldt.

”Vores aftale med Kommunernes Landsforening sidste uge er, at der vil være en fordeling, så det ikke er enkelte kommuner, der kommer til at stå med hele integrationsopgaven”, sagde han og forklarede, at man vil forsøge at imødekomme ukraineres ønske, men ikke alle vil få deres ønsker opfyldt.

”En ting er, om der er jobs til forældrene. En anden ting er, at der skal være dagtilbud og skoler. Der bliver hele det danske samfund nødt til at hjælpe til”.

Stor økonomisk byrde forude

Omkostningerne kan blive ”omfattende”, sagde Mathias Tesfaye og understregede, at regeringen ”ikke kommer til at betale med drastiske nedskæringer på velfærd”.

Han har opfordret Folketinget til at tænke den finansielle situation ind i en større sammenhæng, da et politisk flertal ønsker at gøre Danmark uafhængig af russisk gas og hæve bidraget til NATO til to procent af bruttonationalproduktet.

”Danmark kommer til at stå i en voldsom prioriteringsdiskussion de næste år – måske i virkeligheden over et årti”, sagde Mathias Tesfaye.

Powered by Labrador CMS