Debat

Selvom sagerne om grænseoverskridende adfærd mellem elever fra bl.a. Borup og Randers er dybt kompromitterende for folkeskolen, bør lærerne ønske den seneste udvikling velkommen. Den kamp, som de ikke har haft magt til at føre, tages nu forhåbentlig af forældrene, skriver Niels Chr. Sauer.

Debat: Det er på tide, at lærerne holder med de kritiske forældre

De mange forfærdelige sager fra danske skoler, der for tiden fylder i medierne, må ikke få lærerne til at krybe i skjul og holde mund med kritik af forholdene på skolerne. Til gengæld bør lærerne gå i alliance med forældrene.

Publiceret Senest opdateret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Lærerne har sagt det i mange år: Vi kan ikke længere styre klasserne. Især efter inklusionsloven i 2012 opstår der igen og igen situationer, hvor lærerne står magtesløse overfor elever, der ikke blot splitter klassen og undervisningen ad, men også trivslen og ikke mindst sig selv. 

Alt for mange lærere har oplevet, at når de henvender sig til ledelsen med sådan et problem, så reageres der ikke. 

Læreren holdes hen med mere eller mindre velmenende snak, eller hvad værre er: Læreren oplever, at han/hun selv bliver gjort ansvarlig og mødes med krav om at ændre sin undervisning eller relationen til eleverne: Kan du ikke være lidt mere anerkendende? Hvad med en anden bordopstilling? Har du prøvet med høreværn? 

Lærere og forældre bør indgå en alliance.

Vi har længe været vant til, at forældre med børn, der kommer særligt i klemme, tager ordet og forsøger at råbe skolen op. Men nu sker der noget nyt: Forældrene er begyndt at slutte sig sammen.

De seneste to måneders tid har vi i medierne været vidne til sager fra forskellige dele af landet, hvor forældre, der har fået nok, gik til politikerne og pressen og slog i bordet. Det er eksempelvis sket i Borup, Randers, Valby og i Odense.

I denne situation er det afgørende, at lærerne forstår, hvad der er på færde. Skolerne er tilbøjelige til at gå i forsvarsposition og danne vognborg omkring de ansvarlige. Følger lærerne dette reaktionsmønster, kommer de til at stå som medansvarlige for miseren – hvilket de kun sjældent er.

Typisk er de forhold, som forældrene er vrede over, de samme som lærerne i årevis forgæves har råbt op om. Forhold, som har slidt lærerne i stumper og stykker, men som de aldrig har fået opbakning til ovenfra til at bekæmpe. 

Selv om det, der nu vælter frem i medierne, er dybt kompromitterende for folkeskolen, mener jeg derfor, at lærerne bør ønske den seneste udvikling velkommen. Den kamp, som de ikke har magt til at føre, tages nu forhåbentlig af forældrene. 

De bør betragtes som alliancepartnere i kampen for en folkeskole, der er til at holde ud at arbejde i. Lærerne bør derfor tilslutte sig forældrenes kritik, og Danmarks Lærerforening bør støtte op om deres kamp.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk