Lærerflugt

Det kan godt læses på Harrestrup Å Skoles sygefravær og personaleomsætning, at det har været en barsk tid, fortæller formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking.

Efter skolefusion: Forældre klager over utrygt miljø, lærerflugt og for mange vikarer

63 forældre til børn på Harrestrup Å Skole har nu henvendt sig til Københavns Kommune. Københavns Lærerforening bekræfter, at der i længere tid har været problemer med arbejdsmiljøet på den sammenlagte skole i Valby. 

Publiceret Senest opdateret

Flere børn mistrives, og alt for mange lærere bliver sygemeldt eller siger op. Derudover kæmper skolen også med et råt og utrygt børnemiljø, for mange vikartimer og et bekymrende lavt, fagligt niveau.

Det mener 63 forældre til børn på Harrestrup Å Skole i København, som nu har sendt et bekymringsbrev for at råbe op om forholdene på skolen, skriver Politiken.

Brevet er blevet sendt til skolebestyrelsen, Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) samt børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

”Vi er nu der, hvor vi decideret frygter, at børnene får fysiske og psykiske mén af det dårlige skolemiljø. Vi frygter de menneskelige og økonomiske omkostninger, som at ressourcestærke familier tager deres børn ud af skolen”, skriver forældrene i brevet, som Politiken har læst.

Lærerkreds: Taskforce arbejder med problemet

Formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking siger til Folkeskolen, at lærerkredsen tager forældrenes bekymringer meget alvorligt.

Og det er ikke første gang, at hun hører om problemer på Harrestrup Å Skole. Det seneste halve år har Københavns Lærerforening været en del af en kommunal taskforce, der har forsøgt at rette op på arbejdsmiljøet på skolen.

Hvis vi skal have vendt den negative spiral, er det afgørende at investere tilstrækkeligt med resurser og lærerkræfter. Det er ikke sket på Harrestrup Å Skole.

Formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking

”Vi har i den seneste periode været tæt involveret i processen og sparret med både de tillidsvalgte på skolen og områdecheferne”, siger hun.

”Det næste skridt må være, at vi sætter os ned igen og får talt om, hvordan det går med de indsatser, vi allerede har sat i gang, og om der er brug for flere tiltag”.

Sammenlægning har været med til at forringe arbejdsmiljøet

Til Politiken fortæller forældrene, at problemerne startede, da Kirsebærhavens Skole og Lykkebo Skole blev lagt sammen til Harrestrup Å Skole i skoleåret 2022/2023.

Efter sammenlægningen går der omkring 1.200 elever på skolen, der fortsat har hjemme på to forskellige matrikler. I fremtiden skal skolen have yderligere en ny udskolingsmatrikel, men fortsat under én fælles ledelse. 

”Det virker, som om der er blevet slået for stort et brød op, når én person skal være leder for to skoler, i nærmeste fremtid tre”, skriver forældrene i brevet.

Katrine Fylking kan godt genkende, at nogle af udfordringerne på Harrestrup Å Skole skyldes sammenlægningen.

”Det er selvfølgelig en svær proces at lægge to skoler med helt forskellige kulturer sammen. Men det er ikke alene det, der har skabt arbejdsmiljøudfordringerne”, siger hun.

KLF: Problemerne kan ses på sygefraværet

Politiken har forsøgt at få oplyst antallet af langtidssygemeldinger og opsigelser på Harrestrup Å Skole i Københavns Kommune, men uden held. Katrine Fylking kan heller ikke fortælle om det konkrete omfang

”Men det kan godt læses på skolens sygefravær og personaleomsætning, at det har været en barsk tid”, siger hun.

”Det triste er, at når den her slags ting sker, sætter det ofte gang i en nedadgående spiral, hvor endnu flere forlader skolen. Derfor er der også en ting, der er sikkert: Vi kan ikke bare lade stå til, når vi har en arbejdsplads i kommunen, hvor miljøet er så belastet”, siger hun.

”Hvis vi skal have vendt den negative spiral, er det afgørende at investere tilstrækkeligt med resurser og lærerkræfter. Det er ikke sket på Harrestrup Å Skole. Når vi år for år får færre resurser til at tage hånd om både elever med særlige udfordringer og elever i den almene undervisning, kan det ikke undgå at skabe problemer. Det mærker vi i særlig grad på skoler, hvor der i forvejen er problemer".