Statens nye tilsynsværktøj er ikke kun overflødigt, men også potentielt skadeligt, siger Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

”Nu får vi alligevel smidt sådan en liste i hovedet”

Breve til 66 skoler om ”bekymrende kvalitet” har erstattet regeringens stærkt kritiserede plan om en offentlig udviklingsliste. Men i Danmarks Lærerforening mener man, at brevene kan være lige så demotiverende og skadelige som listen, man blev enige om at fjerne.

Offentliggjort

Er du en på en skole med lave karakterer, dårlige trivselsmålinger eller for højt fravær i forhold til, hvad man kunne forvente? Så er skolen muligvis med på statens liste over skoler med ”bekymrende kvalitet”.

Listen er Stuks (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) nye metode til at holde styr på kvalitet på folkeskolerne. Listen er blevet offentligjort af DR via en aktindsigt, og alle 34 kommuner med skoler med bekymrende kvalitet har fået et brev om, at de har udfordringer.

Problemet er bare, at det vidste både skoler og kommuner godt i forvejen. Brevene supplerer nemlig de nye ’skoleudviklingssamtaler’, som netop er indført, for at skoler og kommuner i fællesskab kan komme kvalitetsproblemer til livs.

Derfor er brevene ikke kun overflødige, mener Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening. De er også med til at hænge skoler til tørre, som allerede arbejder på at blive bedre.

”Det er lige præcis det, vi advarede imod. Bekymringsbreve, som munder ud disse uofficielle lister, hører fortiden til. Skolens parter er i dag enige om en meget mere tillidsfuld og dialogbaseret måde at udvikle skolerne på, men nu får vi alligevel smidt sådan en liste i hovedet. Det er totalt mangel på tillid, og for min skyld kunne man afskaffe de breve helt”, siger Regitze Flannov.

Havde ellers droppet tilsynslisten

’Bekymringsbrevene’ erstatter den udviklingsliste, som partierne i folkeskoleforligskredsen blev enige om i 2021, og som først for nylig blev skrottet igen.

Udviklingslisten skulle være et supplement til de eksisterende kvalitetstilsyn, men forventningen hele 10 procent af skolerne forventedes at skulle på listen, fordi kriterierne for at komme på listen blev udvidet til i højere grad at tage hensyn til socioøkonomiske faktorer og fraværsprocent.

Men da den nye børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye tiltrådte, besluttede han med forligskredsens opbakning at sløjfe listen, blandt andet med den begrundelse, at den ville give unødigt mere bureaukrati. At så længe kommunerne var opmærksomme på problemet, så havde han tillid til, at udfordringerne ville blive imødekommet.

At brevene om ’bekymrende kvalitet’ alligevel er blevet sendt ud til kommuner, møder altså nu kritik fra både DLF og skoleledere. Ikke mindst fordi de data, Stuk bruger, er fra skoleåret 2021/22, og som både kommuner og skoler allerede forholder sig til. Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, skriver bandt andet i et debatindlæg i Skolemonitor:

”Det er et udtryk for voldsom mangel på tillid til det kommunale system, når man fra centralt hold har brug for en ekstra styring og ikke mener, at de nye skoleudviklingssamtaler tager hånd om problemerne”.

Regitze Flannov påpeger også, at man kan havne på listen ved et tilfælde.

”Fuldstændig velfungerende skoler kan havne her, fordi der et år har været en særlig årgang eller udfordringer med en elevgruppe. Og så bliver skolen hængt ud som bekymrende – uden at få nogle særlige ressourcer stillet til rådighed. Ud over et gok i nødden”, siger Regitze Flannov.

”Som lærer er det dybt demotiverende at finde ud af, at man står på en eller anden bekymringsliste, for på mange af skolerne er man allerede i gang med at lave indsatser. De her ’lister’ gør ikke andet end at piske skolerne – og det hjælper ikke nogen”, siger Regitze Flannov.

Tilsyn og møder kan ikke stå alene

Fra skoleåret 2022/23 skulle kommunerne ikke længere udarbejde kvalitetsrapporter. I stedet blev skoleudviklingssamtalerne mellem skolen og kommunen indført, der skal gennemføres minimum én gang årligt. Skoleudviklingssamtaler skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udvikling af skolen, står der på Stuks hjemmeside.

Og ifølge Regitze Flannov er det et godt værktøj til skoleudvikling og samarbejdet mellem skole og kommunen. Men hun påpeger, at både samtalen og ’bekymringsbrevene’ har den fejl, at der er for meget fokus på at afdække problemer og for lidt på de snævre økonomiske muligheder for at løse dem.

”De her bekymringsbreve gør mig utålmodig. For hvis man var så optaget af, at skolerne skulle blive bedre, skulle man give dem flere resurser. Hvis man identificerer et problem med lav trivsel eller højt elevfravær, og så til en skoleudviklingssamtale konkluderer, at en tolærer-ordning i en klasse vil være løsningen, så er det jo et spørgsmål om ressourcer. Og vi ser jo, at skolerne og kommunerne ikke har pengene til at løse problemerne” siger Regitze Flannov.

”Skoleudviklingssamtaler skal være et funktionelt værktøj, hvor det bliver tydeligt for politikerne hvor skoen trykker. Og så skal midlerne afsættes. Det kan være en ekstra indsats i PPR eller resurser til tolærerordninger”, siger Regitze Flannov.