Opdateret kl. 15.21 med flere detaljer fra aftalen om det fremtidige tilsyn med dårligst præsterende skoler

De nuværende såkaldte ekstraordinære frihedsgrader for landets folkeskoler forlænges med endnu et skoleår.

Dermed må skolerne også næste skoleår konvertere al understøttende undervisning til blandt andet tolærertimer, hvis de ønsker det, ligesom man fortsat må fravige kravet om, at timerne skal varetages af en lærer med undervisningskompetence i det pågældende fag.

”Frisættelsen af folkeskolen er en vigtig prioritet for os i regeringen. Vi tager nu første skridt og viderefører de udvidede frihedsgrader med yderligere ét skoleår, så skolerne har de samme frihedsgrader som i de foregående to skoleår”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

Når skolerne ikke skal leve op til kravet om fuld kompetencedækning, har de mulighed for at prioritere det såkaldte få-lærer-princip, hvor klasserne i højere grad har samme lærere i løbet af skoledagen, hvilket mange skoler havde positive erfaringer med under corona.

Tesfaye imødekommer skolens parter: Klar til at genoverveje ny tilsynsliste over skoler med kvalitetsproblemer

Forligskredspartierne er også blevet enige om at droppe indførelsen af den såkaldte udviklingsliste. Det var ellers planen, at listen fra dette skoleår skulle udpege de op mod ti procent dårligst præsterende skoler.

I januar erklærede Mattias Tesfaye sig klar til at genoverveje indførelsen af den nye liste, der har været kritiseret af skolens parter. Og nu bliver selve listen så droppet og kravet om at lave en udviklingsplan for de pågældende skoler, er partierne blevet enige om.

Ministeriet vil i stedet meddele "de kommuner, som har skoler med en bekymrende kvalitet, at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler", fremgår det af aftalen.

”Det er meget vigtigt for regeringen, at der bliver fulgt op på skoler med bekymrende kvalitet, men jeg har tillid til, at kommunerne er sit ansvar bevidst og selv sætter de nødvendige initiativer i gang".

"Det er derfor ikke nødvendigt med yderligere bureaukrati”, siger undervisningsministeren.

Partier: Friheden skal gøres permanent

I en fælles pressemeddelelse blandt aftalepartierne udtaler Konservatives nye undervisningsordfører Lise Bertelsen, at ”det har længe været en konservativ mærkesag at gøre skoledagene kortere og give skolerne bedre mulighed for at indsætte en ekstra voksen i f.eks. matematik”.

”Samtidig vil vi presse på for, at kravet afskaffes permanent, så vi kan rette op på fejlene i folkeskolereformen”, siger Lise Bertelsen.

Der er også tilfredshed fra Radikales ordfører Lotte Rod. Hun understreger dog, at hun gerne havde set, at friheden var blevet permanent.

”Jeg er også glad for, at vi kommer af med udviklingslisterne, selvom jeg som radikal gerne ville være gået meget længere i opgøret med styring oppefra”, siger hun.