Formand for Lærerstuderendes Landskreds Tobias Holst ærgrer sig over resultaterne i rapporten, som blandt andet viser, at undervisningen på læreruddannelserne ikke er opdateret i forhold til den teknologiske virkelighed på skolerne.
Formand for Lærerstuderendes Landskreds Tobias Holst ærgrer sig over resultaterne i rapporten, som blandt andet viser, at undervisningen på læreruddannelserne ikke er opdateret i forhold til den teknologiske virkelighed på skolerne.

Forskere: Nye teknologier skal opprioriteres på læreruddannelsen

Lærerstuderende bliver ikke klædt godt nok på til at tackle fremtidens it-udfordringer. Det viser en ny midtvejsrapport fra Teknologisk Institut, der afdækker spørgsmålet om, hvorvidt lærere uddannes til at gribe morgendagens teknologi.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Midtvejsrapporten "Teknologiforståelse blandt lærer- og sygeplejerskestuderende", som er en del af forskningsprojektet Technucation, viser, at der er brug for nye og bedre uddannelsesmuligheder, der giver lærere den nødvendige teknologiforståelse.

Resultaterne blev præsenteret i dag på forskningsprojektets konference på Nationalmuseet. Projektet involverer forskere fra Aarhus Universitet, professionshøjskolerne, RUC og Teknologisk Institut.

Investeringer i it skal følges op af uddannelse Professor ved Aarhus Universitet Cathrine Hasse er projektleder på Technucation. Hun hæfter sig ved en række paradokser i forhold til samspillet mellem teknologi og lærerprofessionen. For det første er der en uoverensstemmelsen mellem den umiddelbare teknologientusiasme og de mange investeringer i it på skolerne på den ene side og medarbejdernes kompetencer i forhold til at udnytte teknologien optimalt på den anden side. "Der er blevet investeret massivt i it på skoler og hospitaler, men der er ikke investeret tilsvarende i at uddanne de lærere og sygeplejersker, der skal implementere teknologien i deres daglige arbejdspraksis. De bliver simpelthen ikke klædt godt nok på til udfordringen - hverken på grunduddannelserne eller gennem efteruddannelse," siger Cathrine Hasse. For det andet peger forskningen også på, at selvom de studerende har en fornemmelse af, at de er gode til at bruge ny teknologi som for eksempel tablets og interaktive tavler, så bliver de alligevel udfordret, når de lige pludselig står som undervisere.

"Vores forskning viser, at teknologier udfordrer lærerprofessioner uanset alder, og derfor er selve begrebet teknologiforståelse relevant at arbejde med i en uddannelsessammenhæng," uddyber hun.

Ny teknik er for ustabil Formand for Lærerstuderendes Landskreds Tobias Holst er nedslået over undersøgelsens resultat.

"Det er ærgerligt, hvis det er sådan det står til," lyder hans umiddelbare reaktion

"Min oplevelse er, at det er forskelligt fra studerende til studerende, hvordan man tackler brugen af ny teknologi og det også har stor betydning hvilket praktiksted man kommer ud til. Men jeg mener absolut, at ny teknologi er noget, der skal være mere i fokus på læreruddannelsen fremover," siger Tobias Holst.

Selvom for eksempel mobile teknologier og apps er populære i skolen, så mener 10 % af de lærerstuderende i undersøgelsen, at nye teknologier forstyrrer undervisningen. Næsten halvdelen af de studerende vurderer samtidig, at ny teknologi ofte er så ustabil, at man er nødt til at planlægge undervisningen uden brug af teknologi.

Kløft mellem teknologiudvikling og lærernes kompetencer Cathrine Hasse pointerer samtidig, at teknologiudviklingen i dag går så stærkt, at viden og uddannelse meget hurtigt bliver forældet, ligesom praksis kan byde på helt andre systemer og teknologier end dem, man lærte sidste år på uddannelsen eller på it-kurset. Derfor opstår der ofte en kløft mellem teknologien og medarbejdernes kompetencer i forhold til at udnytte teknologien optimalt.

"Det går stærkt, når man ser på de muligheder og udfordringer, teknologierne tilbyder. Og på nogle skoler går det også meget stærkt med at afprøve de nye teknologiske muligheder. Skolerne er ikke blege for at investere enorme summer i hardware - for eksempel computere og interaktive tavler - men kun få prioriterer i lige så høj grad at sende lærerne på efteruddannelse," siger Cathrine Hasse. Forskningsprojektet Technucation løber fra 2011 til 2015 og et støttet af Det Strategiske Forskningsråd.

Læs mere

Midtvejsrapporten "Teknologiforståelse blandtlærer- og sygeplejerskestuderende", TeknologiskInstitut 

Forskningsprojektet Technucation

Powered by Labrador CMS