Øget efterspørgsel efter pædagogisk psykologisk rådgivning, øgede ventetider og problemer med at fastholde nyuddannede medarbejdere er nogle af de udfordringer, PPR-lederne peger på i den kortlægning, som Danmarks Evalueringsinstitut udgav op til sommerferien. 

Men hvad skal der til for at komme problemerne til livs?

Det har Jette Lentz og Hans Jørn Søberg bud på. De står i spidsen for henholdsvis Pædagogisk Psykologisk Forening og Skolelederforeningens landsklub for PPR-ledere.

PPR skal danne partnerskaber med skolerne

Ni ud af ti PPR-ledere oplever, at skolerne i større omfang efterspørger individuelle udredninger. Samtidig ønsker PPR-lederne mere tid til forebyggende indsatser. Hvad skal der til for, at PPR i højere grad kan arbejde forebyggende?

”Vi skal danne partnerskaber med skolerne, så vores viden flettes sammen. Samtidig skal vi tæt på som rådgivere om fællesskaber og didaktiske løsninger, så vi er med i skolens udvikling, for eksempel gennem co-teaching og aktionslæring”, siger Jette Lentz.

Det vil tage presset af arbejdet med udredninger, hvis PPR kan støtte lærerne i at arbejde mere forebyggende, forudser hun.

”Der ligger en opgivenhed i, at skolen vil have lavet en udredning for at finde ud af, om ikke barnet har brug for et andet skoletilbud". 

"I stedet skal vi motivere lærerteamet og skolens resursecenter til at sætte handlinger i gang mellem børn og lærere. PPR skal facilitere det forebyggende arbejde, for det er i pædagogikken, i relationerne og i den måde, undervisningen tilrettelægges på, at der sker udvikling for de børn, som har svært ved at være i skolen”, siger Jette Lentz

Behov for at afstemme forventninger

Jette Lentz foreslår, at den enkelte skole og skolens psykolog laver en forventningsafstemning i begyndelsen af skoleåret: Hvilke indsatser er der brug for af både forebyggende og indgribende karakter?

Samme ide har Hans Jørn Søberg fra PPR-ledernes faglige klub.

”Inden for de nuværende rammer kan vi i fællesskab med skolerne fokusere på, hvordan vi kan prioritere forebyggende indsatser. Det kræver et tæt samarbejde mellem skolen, dens resursepersoner og PPR. Vi kan nå langt, når vi er synlige om vores resurser og har mod til at lukke andre ind i vores prioriteringer”, siger han.

I samarbejdet skal indgå, hvornår man laver indstillinger, og hvornår man ikke gør.

”Når det handler om elevadfærd, kan man i mange tilfælde lave en indsats i klassen uden en indstilling, så man ikke laver dobbeltarbejde. Men vi er nødt til at være enige om, at vi ikke nødvendigvis skal lave en indstilling for at komme i gang”, siger Hans Jørn Søberg.

Forældre er også en resurse

PPR-lederne i undersøgelsen foreslår netop, at der arbejdes med kultur og praksis om de pædagogisk psykologiske vurderinger (PPV). Hvordan skaber man denne dialog med forældre, som måske vil have udredt deres barn?

”Det gør vi ved at arbejde i partnerskaber. Vi skal lave en systematik for tidlig inddragelse af forældrene som ligeværdige samarbejdspartnere, så vi får både deres, lærerne og PPR’s viden om barnet på banen. Det samarbejde kan PPR være med til at skabe”, siger Jette Lentz.

Når skole og PPR er i tæt dialog med forældrene, forstår de, at der er flere ting i spil, tilføjer Hans Jørn Søberg.

”Vi skal tale åbent om fordele og ulemper ved den indsats, vi yder i klassen. Måske skal vi også holde møde med alle klassens forældre om udfordringerne i klassen, og hvordan vi går til dem", siger han.

"Så kan forældrene både se, at vi arbejder seriøst, og at de selv har en opgave i at støtte op. Når forældre protesterer, er det, fordi de føler sig umyndiggjort og ikke kan se, hvad der sker. På samme måde føler lærere og pædagoger sig imødekommet, når de kan se, at vi kan hjælpe dem”, forklarer han videre. 

Ventetid kan indeholde en tidlig indsats

Ventetiderne er blevet længere i PPR det seneste år. Hvad skal der til for at reducere dem?

”Vi har stor udskiftning af psykologer, og det skaber i sig selv ventetid. Men vi har også brug for at arbejde med tiltag sammen med skolens resursepersoner, så vi ikke for hurtigt tænker: ’Barnet har nok en diagnose’. Det handler om at få indsatser i gang. For eksempel hvis barnet har problemer med at indgå i det sociale. Vi skal tilgodese børns individuelle behov i klasserne”, siger Jette Lentz.

Hun fremhæver, at skoler har færre indstillinger, når den faste psykolog har åben rådgivning, og PPR bliver en vigtig del af det fleksible støttesystem på skolen.

”Psykologen bidrager med viden fra psykologien ind i det pædagogiske arbejde sammen med medarbejderne i skolens pædagogiske lærings- og resursecentre. Det giver kortere ventetid. Men lovgivningen kræver en PPV for, at en elev kan få specialpædagogisk støtte, og det sætter pres på”, siger hun.

Ventetid er et begreb, som Hans Jørn Søberg har det dårligt med. Det skyldes, at det kommer fra sygehusverdenen.

”Hos os beskriver ventetiden den tid, der går, fra indstillingen om Peter er skrevet, til der sker en intervention. Her kan der gå et par måneder, men vi glemmer, at PPR inden da har haft et forløb med klassens drengegruppe, som Peter er med i. Vi skal være tydelige med, at vi er tidligt i gang med en indsats, så forældrene ikke oplever det som ventetid. Ellers kan de ikke se, at der sker noget”, siger han.

Mangel på fortællinger om psykologens rolle

Mindst halvdelen af PPR-lederne vurderer, at der bliver brug for at styrke kompetencerne inden for blandt andet forebyggende og fællesskabsorienterede indsatser, udvikling af inkluderende læringsmiljøer og rådgivning af pædagogisk personale. Hvordan skal dette kompetenceløft foregå?

”Dilemmaet er, at psykologer tit ønsker individuelle kompetenceforløb i for eksempel børnepsykologi, hvor vi som ledere er mere optagede af, at de arbejder med gruppedynamikker og positionerer sig som forandringsaktører",  siger Jette Lentz. 

"Derfor er det vigtigt, at vi får en universitetsuddannelse, som forbereder dem på at arbejde pædagogisk psykologisk i skoler og dagtilbud, blandt andet ved at de kommer i praktik”, siger hun videre. 

Jette Lentz vil med andre ord gøre psykologuddannelsen mere forelsket i pædagogisk psykologi. Derfor efterlyser hun forskning om pædagogisk psykologisk praksis og om psykologers rolle og positioner i skolen, så skolepsykologer kan opleves som praksispsykologer. 

Hun er også fortaler for en psykologfaglig uddannelse til lærere og pædagoger, som kender skolens kultur og ved, hvad det vil sige at undervise en klasse med 28 elever, for de vil være klædt på til at facilitere forebyggende indsatser.

Slaget skal slås i almenundervisningen

Kompetenceudviklingen begynder uden for PPR, mener Hans Jørn Søberg. Nemlig på skolerne, som skal blive bevidste om, at de skal styrke den almene undervisning.

”Jo bedre undervisning desto færre udfordringer. Lærere og pædagoger er ofte pressede, så det handler om at se på strukturerne: Hvis der er tre klasser på en årgang, går lærerne så ind i hver sin klasse, eller arbejder de sammen om at lave fleksibel holddeling?”

Samtidig skal PPR være mere kompetent i at hjælpe lærere med at gøre undervisningen mere robust, så det pædagogisk psykologiske felt skal opdateres.

”Det kræver efteruddannelse af mange PPR-medarbejdere, så de bliver dygtige til at understøtte almenundervisningen. Det er dér, slaget skal slås”, siger Hans Jørn Søberg.

Der er også behov for, at uddannelserne til psykolog og audiologopæd skærper de studerendes bevidsthed om PPR.

”Det er vigtigt, at universiteterne præsenterer de studerende for viden om, hvad det vil sige at arbejde i en kommune. For dér får 80 procent af de studerende job. Jeg underviser selv på SDU, og det kan være med til at skærpe interessen for PPR, så vi får flere i praktik, hvor de så kan se, at der finder meget spændende arbejde sted på vores felt”, siger han og opfordrer de faglige organisationer til at gå i dialog med universiteterne om at styrke fokus på PPR.

Nødvendigt at se på arbejdsgangene i PPR

PPR-lederne oplever mangel på tid hos medarbejderne i PPR i deres kommune. Hvordan kan man skabe mere tid?

”Vi kommer ikke uden om at skulle se på vores arbejdsgange. Understøtter de administrative systemer processerne? Kan vi lykkes med at arbejde forbyggende, når vi skal bruge mindre tid på at skrive rapporter og henvisninger? Vi har selv skiftet til system for at få mere tid til at arbejde sammen med skoler og dagtilbud”, siger Hans Jørn Søberg, som til daglig står i spidsen for PPR Svendborg og Ærø.

Der ligger en opgave i at klarlægge, hvad det vil sige at arbejde forebyggende, mener Jette Lentz.

”Mange psykologer vil gerne arbejde forebyggende, men de synes, at de har for travlt, så kommunerne skal finde ud af, hvad det kræver: Hvilket børnesyn skal man have, og hvilke tværfaglige kompetencer kræver det? Vi mangler billeder på, hvad det vil sige at arbejde med forandring og være en del af miljøet på skolen, som skal skabe inkluderende fællesskaber”.

Nye møder en kompleks arbejdsplads

Det er svært at fastholde særligt nyuddannede medarbejdere i PPR. Hvordan kan man ændre på det?

”Der er svært at begynde i et komplekst system som PPR, så der er et stort behov for detaljeret at forklare nye medarbejdere, hvordan vores opgaver er indrettet. Det kan vi komme til at glemme, fordi vi får akutte opgaver ind fra højre, som skal prioriteres, men det er vi nødt til at manøvrere i”, siger Hans Jørn Søberg.

Han foretrækker ordet forankring frem for fastholdelse og pointerer, at det også handler om at få nye medarbejdere til at føle sig hjemme.

”De skal have deres egen plads, så de har et sted at komme hjem til, når noget at svært, og hvor lederen og deres mentor kan gribe dem. Når det er på plads, er det nemmere at forankre dem. Veldrevne PPR-kontorer har en stabil medarbejdergruppe, og det får ansatte i andre PPR’er til at søge dertil. Mange af dem, der stopper i PPR, bliver ansat i et andet PPR. Det tyder på, at det ikke er godt nok der, hvor de kommer fra, så der er plads til forbedringer”, siger Hans Jørn Søberg.

Der skal viden, efteruddannelse, supervision og mentorordninger til at få nyuddannede til at blive i PPR, anbefaler Jette Lentz fra Pædagogisk Psykologisk Forening. At arbejde tværfagligt kan også være en del af løsningen, for eksempel gennem aktionsforløb, som bringer psykologerne tættere på praksis.

”Det er givende, når psykologer får mulighed for at komme ud sammen med lærerene, og når de møder en skoleledelse, som prioriterer forebyggende, foregribende og indgribende indsatser”, siger hun.

Kommunerne skal passe godt på PPR

Hvad bør den enkelte kommune overveje om PPR på baggrund af undersøgelsen?

Jette Lentz:

”Kommunerne bør se på, hvilke forebyggende indsatser i det pædagogiske miljø psykologerne reelt kan indgå i med de kompetencer, de har med sig fra deres kandidatuddannelse. Altså: Hvem skal hjælpe dem, når de i den første tid skal ud på skolerne og rådgive lærere og ledere om deres arbejde med børnene?”

Hans Jørn Søberg:

”Kommunen skal passe godt på sit PPR. Nogle steder skal fire medarbejdere dele et skrivebord, men de fysiske rammer signalerer, om deres arbejdsområde anses for vigtigt eller ej. Det er banalt, at man skal sørge for, at medarbejderne kan gøre sig nyttige. Derfor skal man også invitere PPR med i politiske og strategiske beslutninger. Og så skal kommunerne sørge for, at normeringen svarer til den opgave, PPR er sat til at løse”.

Landspolitikerne kan styrke PPR

Hvad bør Folketinget nu overveje om PPR?

Jette Lentz:

”Politikerne skal gøre alvor af ny pædagogisk psykologisk overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger - gerne inspireret af udlandet. For eksempel har universitetet i Dundee i Skotland en toårig efteruddannelse med megen praktik, hvor de studerende opnår en stærk faglighed til at indgå i skolernes pædagogiske praksis, hvor børnene er i centrum for alle indsatser på individuelt, gruppe- og organisationsniveau. Det gør det muligt for PPR at understøtte lærerne som forandringsagenter i undervisningen”.

Hans Jørn Søberg:

”Jeg oplever notatpligten som problematisk. Det kan synes som en lille ting, men den er faktisk stor. Når PPR-medarbejdere skal arbejde forebyggende, skal de være tæt på elever og lærere i klasserne, men de kan være nødt til at oprette en sag af hensyn til notatpligten. Især ergo- og fysioterapeuter er underlagt strikse regler. Det er en tidsrøver, som politikerne bør se på. De bør også afdække byrden, når vi arbejder formelt med PPV’er. Og så skal de sørge for, at PPR får rammevilkår, så vi reelt kan samarbejde med skoler, dagtilbud og forældre”.