Ni ud af ti PPR-ledere oplever, at skolerne i løbet af de seneste tre år i større omfang efterspørger individuelle udredninger. Konkret oplever 62 procent af PPR-lederne et ”markant større behov” for individuel udredning, mens 30 procent oplever et ”lidt større behov”.

Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse af kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivninger, PPR, som Danmarks Evalueringsinstitut har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet efter et politisk ønske om at få kortlagt PPR’s udfordringer og om at pege på mulige veje at gå for at imødegå de identificerede udfordringer. Der blev således afsat tre millioner kroner til undersøgelsen på finansloven for 2022.

Den øgede efterspørgsel kan skabe en negativ spiral, hvor PPR i stigende grad må arbejde på bagkant af problemerne frem for forebyggende, fremgår det af undersøgelsen.

PPR-lederne svarer også, at de i høj grad (80 procent) eller nogen grad (18 procent) oplever mangel på tid hos medarbejderne i PPR i deres kommune.

En tilsvarende andel af PPR-lederne har den samme oplevelse om skolens pædagogiske personale. Knap halvdelen af PPR-lederne angiver, at deres kommune mangler skolernes pædagogiske personale ’i høj grad’ tid, mens lige så mange svarer, at det i nogen grad er tilfældet for det pædagogiske personale på skolerne.

Ventetiderne er blevet længere 

Fire ud af fem PPR-ledere vurderer, at ventetiderne er blevet længere i PPR det seneste år. Næsten tre ud af fire vurderer samtidig, at den typiske ventetid fra, at der er en bekymring om en elev, til en psykolog fra PPR inddrages, er under tre måneder.

Ud over øgede ventetider i PPR peger den kvalitative del af undersøgelsen på, at resursepresset gør det sværere at fastholde særligt nyuddannede medarbejdere i PPR.

Til gengæld oplever PPR-lederne ikke, at der er utilstrækkelige kompetencer blandt medarbejderne i PPR. Dog peger de på, at nogle af de nyuddannede psykologer har brug for mere praksisnær erfaring, når de begynder i PPR.

Otte ud af ti PPR-ledere vurderer samtidig, at de har meget gode eller nogenlunde gode muligheder for at tilbyde relevant efter- og videreuddannelse til psykologer.

PPR-ledere efterlyser tid til forebyggelse

PPR-lederne giver udtryk for, at de ønsker mere tid til forebyggende indsatser og rådgivning af pædagogisk personale og mindre tid på udredninger, end det er tilfældet i dag.

En af årsagerne til, at det ikke lykkes at arbejde mere forebyggende, skyldes ifølge undersøgelsen omfanget af såkaldte ”skal”-opgaver. Det er blandt andet PPV’ere (pædagogisk psykologisk vurdering), som udgør 22 procent af arbejdstiden. Dertil kommer opgaver, som kommunerne har besluttet, at PPR skal løse, for eksempel henvisninger til børne- og ungepsykiatrien. Og endelig er det akutte børnesager, som ikke kan vente. 

Svært for skoler at efterleve PPR’s anbefalinger 

Undersøgelsen peger også på, at skolerne oplever et tilsvarende stort pres på tid og resurser, hvilket kan gøre det svært for dem at efterleve anbefalinger fra PPR. Presset skyldes ifølge flere i det pædagogiske personale blandt andet, at undervisningsopgaven er blevet mere krævende, og at de mangler de rette specialpædagogiske kompetencer til at kunne imødekomme elevernes støttebehov og til at vurdere, hvornår der er behov for at inddrage PPR.

Der er brug for at fokusere mere på de forebyggende indsatser, mener undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

”Alt for mange børn får brug for hjælp fra pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det kan vi ikke være bekendt. Vi skal hjælpe dagtilbud og skoler med at kunne hjælpe børnene, inden problemerne vokser sig for store. Vi har allerede besluttet at afsætte 250 millioner hvert år til at etablere et lokalt tilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel. Det tror jeg kan tage noget af presset af PPR, så vi kan få ventetiderne ned,” siger Mattias Tesfaye i en kommentar til undersøgelsen.