"Jeg kan huske, at jeg undrede mig over, hvorfor de andre børn ikke reagerede lige så kraftigt som mig – hverken når de blev vrede, kede af det eller helt vildt glade”, fortæller Theodor.

“Jeg har altid følt, at jeg var speciel”

Der sidder en elev i hver eller hver anden klasse i folkeskolen, hvis hjerne arbejder i et helt andet og hurtigere gear end gennemsnittet. Forskning viser, at mange af dem bliver overset eller misforstået, og det kan føre til alvorlig mistrivsel.

Publiceret Senest opdateret

Det er juleaften, og familien er samlet. Theodor skal starte i skole til sommer, og han glæder sig, men lige nu handler det om risalamande, som ikke er hans favoritdessert. Han tager en lille portion og ser lettere nedslået på sin far: “Far, der er kun ni procents chance for, at jeg får mandlen”.

Farmor siger hurtigt: “Nej, det er vist ikke helt rigtigt, Theodor. Det må være 11 procents chance”.

Theodor ser forvirret på hende.

“Jeg tror, du skal lytte til dit barnebarn!” hjælper faren. “Vi er 11 personer til bords, så det er helt rigtigt, at det giver ni procent – men hvem har egentlig lært dig at procentregne?”

Theodor smiler og svarer: “I sagde jo, at procent betød per hundrede, og så delte jeg bare 100 mellem os”.

“Okay”, siger hans far. “Hvad så, hvis der var to mandler?”

Theodor griner stort og svarer.

For Theodor er det hele en leg. Bogstaver, tal og de kæmpestore puslespil, han lægger med bagsiden opad. Hans forældre vælger med vilje en lille privatskole med kun ét spor og et bogligt fokus. Men her stopper legen. Theodor oplever, at hverken klassekammerater eller lærere er “særligt søde”. I timerne skal han lære at lægge to og to sammen ligesom de andre, og når hans forældre beder om noget undervisning på lidt højere niveau, bliver han sat til det uden introduktion.

“Jeg fik en masse stykker med en prik mellem tallene, mens de andre lavede prik til prik-tegninger med tal. Jeg forstod ikke, hvad min prik betød, og jeg turde ikke bede om hjælp, for så sagde lærerne, at jeg nok ikke var så klog, som jeg selv troede. Da jeg kom hjem, fortalte min mor, at prikken bare var et gangetegn, og så kunne jeg sagtens. Men det er altså ikke sådan, at man bare ved alt, fordi man er hurtig i kasketten”, forklarer Theodor.

Theodor får det værre og værre i skolen. En pædagog får støttetimer til at hjælpe, for Theodor reagerer voldsomt, kommer op at slås, stikker af og kaster med et bord. Theodors oplevelse er, at pædagogen mandsopdækker ham for at skærme de andre elever. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) kommer indover og tester ham. De undrer sig over, at han scorer langt højere i de sværeste opgaver end i de lette, men slår det hen og mener, at han måske har en diagnose på autismespektret, problemer med empati og bør gå i specialklasse.

“Jeg kunne slet ikke kende mit barn i deres beskrivelse. Hvor var mit videbegærlige, glade barn, der ikke kan se en baby uden at skulle hen og dikke. De forstod ham slet ikke”, fortæller Theodors mor, Ina Høyer Zacho.

Mange højtbegavede børn bliver misforstået

Theodor er ikke et opfundet eksempel, men han er eksemplarisk i den forstand, at både dansk og international forskning viser, at mange højtbegavede børn bliver misforstået og mistrives i skolen. En undersøgelse foretaget af skolepsykolog Ole Kyed med flere i Lyngby-Taarbæk Kommune i 2005 viste, at 40 procent af de højtbegavede børn mistrivedes. Et senere speciale på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse af Sheelagh Bisgaard konkluderer, at alle højtbegavede børn på et tidspunkt i deres liv er i mistrivsel. Årsagerne kan være mange, men et gennemgående træk i børnenes fortællinger er, at de ikke bliver forstået, de føler sig forkerte, keder sig ekstremt, og måske har de svært ved at finde ligesindede kammerater.

Højtbegavet er ikke det samme som dygtig, motiveret, vidende eller skoleparat. Og højtbegavede børn er lige så forskellige som alle andre børn. Men det kan godt lade sig gøre at få øje på dem uden at skulle vente på en test udført af en psykolog. I Danmark er der udviklet flere tjeklister til lærere, forældre og børnene selv, hvor man svarer på spørgsmål om eleven, og en score over et vist niveau er tegn på høj begavelse. Listerne er udarbejdet på baggrund af observationer af højtbegavede børns fællestræk. Det er for eksempel karakteristika som meget lærenem, selvkritisk, udtalt retfærdighedssans, særdeles god hukommelse, voksent sprog i tidlig alder, stort abstraktionsniveau og asynkron udvikling.

Lige siden han var lille, har tal og bogstaver været en leg for Theodor.
Lige siden han var lille, har tal og bogstaver været en leg for Theodor.

Theodors forældre ville ikke acceptere skolens billede af deres søn, og de fortalte ham, at han skulle ned til nogle bekendte og hjælpe dem med nogle opgaver. I dag, hvor Theodor er 11 år, får det ham til at grine, for nu ved han godt, at det var en WISC-test, som bare blev gennemført i afslappede og trygge omgivelser. Intelligenstesten viste, at han hører til blandt de øverste 0,3 procent på IQ-skalaen.

Efter en runde på alle områdets skoler faldt valget på Himmelev Skole, for her sad en skoleleder, som kendte til børn som Theodor, og der var en plads i den 1. klasse, hvor skolens talentvejleder underviste.

“Det er en rigtig god klasse. Vi tager hensyn til hinanden, accepterer hinanden, som vi er, vi arbejder meget med trivsel, og vi har gode lærere. Min klasselærer er rigtig sød, og når der er en konflikt, så viser hun, hvordan vi kan løse den”, fortæller Theodor, som ikke har været i nærheden af at kaste med borde i de fire år, han nu har gået på skolen.

Theodor har oplevet, at hans høje begavelse ikke giver ham et forspring i alle fag.

“I engelsk og musik er jeg bare sådan okay, jeg kan for eksempel ikke forstå noder. I matematik er vi desværre ikke rigtigt nået til brøker og procentregning endnu. Men så snart jeg er færdig med opgaverne, får jeg lov til at lave MatematikFessor, og det er sjovt, for så kan jeg lave ligninger og skrue den op på 10. klasse. Nogle gange forstår jeg dem ikke helt, men så går jeg lidt og tænker, og så lige pludselig falder tiøren, og det er skægt”, fortæller Theodor.

Han kan også godt lide at hjælpe sine kammerater ved at forklare dem det, de ikke forstår. Men kun indimellem. Allerbedst kan han lide idræt og håndværk og design, for der kan han lade hjernen få frit løb.

“Jeg kan virkelig godt lide at lære noget nyt. I håndværk og design får jeg lov til at tumle med alle mulige forskellige materialer og selv løse udfordringer, hvis der er noget, der ikke virker godt. Det er ligesom, når jeg har en hel lørdag til at bygge Lego herhjemme. Det elsker jeg. Ikke efter manual. Men helt alene, så jeg kan slippe fantasien løs og bygge præcis det, jeg har oppe i hovedet, allerhelst i Lego Technic, som jeg har fire kasser af. Jeg har bygget biler, der kan køre, og skibe, der kan sejle. Jeg har også bygget en hund, der kan spise mad og lægge en lort”, siger han og griner med balladen lysende ud af øjnene.

Theodors mor, Ina Høyer Zacho, ville ønske, at han også kunne blive rigtigt udfordret fagligt, men det vigtigste er, at han nu er glad igen.
Theodors mor, Ina Høyer Zacho, ville ønske, at han også kunne blive rigtigt udfordret fagligt, men det vigtigste er, at han nu er glad igen.

Ekstra sensitive børn

Der er bred enighed om, at man ikke kan hjælpe de højtbegavede alene ved at fokusere på trivslen. Ifølge international forskning kan bare to timer om ugen, hvor de virkelig får lov til at bruge deres galopperende hjerner, have positiv effekt. Spørger man Theodor selv, ville han elske at have to timer om ugen sammen med andre, der tænker som ham:

En hel lørdag alene med Lego og jumbobøger.
En hel lørdag alene med Lego og jumbobøger.

“Det ville være fantastisk, hvis man slet ikke skulle lave noget af det, man allerede ved, men kunne gå direkte på at lære nyt. Så kunne jeg flyve direkte til månen!”

Hans mor tænker, at når han ikke nævner matematikken som yndlingsfag, er det, fordi han savner at lære noget helt nyt, og hun ville meget gerne, at han blev endnu mere udfordret fagligt, end han gør.

“Men jeg ved også godt, at det er svært for lærerne. Ifølge WISC-testen kunne han lære hele folkeskolens pensum på meget kort tid, men skolen er bundet op på, hvad der skal undervises i på hvert klassetrin”.

Theodor har gode venner i den nye klasse, og ud over trivselsarbejdet i klassen har han også selv arbejdet med sine reaktionsmønstre via et fritidskursus for højtbegavede børn, hans forældre har betalt. Noget af det, der også kendetegner højtbegavede børn, er nemlig, at de ofte er ekstra sensitive både mentalt og fysisk og reagerer kraftigere end andre.

“Jeg har været med i noget, der hedder Busy Brains. Det var vildt godt. Jeg har altid følt mig speciel. Det gør alle måske. Men jeg undrede mig over, at jeg reagerede kraftigere end andre, når jeg blev vred eller ked af det eller glad. Jeg kunne jo også godt se, at jeg ikke var som de andre, når jeg kunne regne procentregning, mens de andre lærte at plusse. På Busy Brains-holdet var de andre mere som mig, og jeg lærte en masse om, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør, hvordan jeg sætter ord på mine følelser, og hvordan jeg kan trække mig og få ro på”, fortæller Theodor.

Han kan ikke komme i tanke om andre i klasserne omkring ham, som han ville tro er som ham. Og spørgsmålet får ham til at blive lidt stille. Men han understreger, at han ser sin begavelse som en bonus i dag, og det samme siger hans mor.

“Jeg tror, at han har følt sig meget alene og måske også forkert. Nu ved han, at han bare er lidt anderledes, og at det er en styrke. Det er helt fantastisk at se ham komme hjem med armene oppe over hovedet, fordi han har lært noget nyt eller hjulpet en kammerat. Han er sulten i sit sind, og han elsker at opdage noget nyt”, siger Ina Høyer Zacho.

Powered by Labrador CMS