Katrine Diduch har tidligere været til møde i Undervisningsministeriet om sine erfaringer med praktisk arbejde i skolen.

Lærers fokus på praksisfærdigheder fører til forskningsprojekt

Eleverne kan for lidt, når de får håndværk og design på skoleskemaet, oplever lærer Katrine Diduch. Derfor spurgte hun om lov til at undervise eleverne allerede i 1. klasse. Ideen er i dag en del af et forskningsprojekt.

Publiceret
Eleverne har blandt andet lært at holde på en hammer og slå søm i - rundt om Sjællands eller Danmarks kyst.
Sådan så det ud, da nogle af eleverne havde hamret færdig.
Et forløb om træerne på legepladsen blevet rundet af med stoftryk af træernes blade.
For ikke at være alene i håndværk og design-lokalet med 24 elever har en af Katrine Diduchs klasser haft besøg af elevernes bedsteforældre. En anden gang har 6. klasses eleverne også givet en hjælpende hånd med som hjælpelærere.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke imponerende, hvad eleverne kan, når de får håndværk og design i 4. klasse. Mange kan ikke putte en tråd gennem en nål, binde knuder eller snøre  egne snørebånd. Og nogle har aldrig set en sav før.

Det er i hvert det, håndværk og design-lærer på Skælskør Skole Katrine Diduchs har oplevet, når hun har fået en ny klasse i det kreative fag.

"Det er ret foruroligende, og det var virkelig overraskende for mig. Og det skyldes, at det ikke er noget, de ikke har lært derhjemme. Derfor gik jeg med tanken om, at man skulle have noget praktisk ind i indskolingen", fortæller hun.

I løbet af sidste skoleår gik Katrine Diduch derfor til ledelsen for at bede om lov til at undervise eleverne i 1. klasse. Tanken var dog ikke at sætte det kreative fag på de yngste elevers skemaer.

I stedet ville hun have eleverne i natur/teknologi, som hun også underviser i, og så kombinere faget med de håndværksmæssige elementer fra håndværk og design. Ledelsen var så glade for ideen, at Katrine Diduch endte med at få hele indskolingen i natur/teknologi.

Tog kontakt til ph.d.-studerende

Og sidenhen er projektet også blevet en del af Lisa Fälling Andersens ph.d. om implementeringen af det nye fag håndværk og design, der kom på skemaet med folkeskolereformen.

"Det var lidt tilfældigt. Jeg kendte en, som anbefalede mig at tage fat i Lisa. Og hun syntes, at det var en rigtig spændende ide. Så nu følger hun det her forløb via observationer og interview med eleverne", fortæller Katrine Diduch, som også faglig rådgiver og blogger på netværket for håndværk og design på folkeskolen.dk.

I løbet af hele skoleåret har hun derfor forsøgt at gøre undervisningen i natur/teknologi så praktisk som muligt, hvilket betyder hyppige besøg i skolens håndværk og design-lokale.

"Udover det håndværksmæssige handler det også om at opbygge en vigtig respekt for lokalet og værktøjet. Faktisk håber jeg, at det vil føre til en generel respekt for materialer. En respekt, som jeg selv fik fra min mor og far".

Og indtil videre har det været en stor succes.

"Det er gået over al forventning. De har en helt særlig motivation, og de siger tit 'yes, vi skal ned i håndværk og design'".

Eleverne er bedre til at vente

Ifølge Katrine Diduch har eleverne været overraskende disciplinerede, da de er gode til at vente på, at det bliver deres tur, og da de en dag skulle bruge brænderen, sad de stille og ventede på en lang række.

"Det kan jeg ikke med min 6.-klasse. De er simpelthen så glade, og det er også det, jeg hører fra forældrene".

Det er langt fra altid, at undervisningen i natur/teknologi foregår i håndværk og design-lokalet. Men når det sker, starter hun altid ud med en gennemgang af reglerne.

"Så starter jeg med spørge: Hvad er det nu, at reglerne er dernede? Man skal have sko på. Og man skal have håret sat op, og man må ikke pile ved værktøjet".

Indtil nu har eleverne blandt andet haft et forløb om kyster. Her lavede eleverne et såkaldt string-art, hvor eleverne på et bræt slog søm i efter Sjællands kyststrækning. Søm, der blev forbundet af en garntråd.

"De rigtigt dygtige fik lov til at hamre søm efter hele landets kyststrækning. På den måde forsøger jeg at koble fagligheden fra de andre fag med det håndværksmæssige. Så de lærer ikke kun, hvordan man holder på en hammer rigtigt og slår søm i, de lærer også bedre i de andre fag. Det giver nemlig en rigtig god naturforståelse, at man eksempelvis kan snakke om, hvor materialerne kommer fra, eller hvad en kyst er", siger Katrine Diduch.

Læs mere

Blog: Folkeskolens håndværk- og rådgiver