Seks elever skal med en anden lærer ned og male kulisser til teaterforestillingen på tirsdag. De resterende 17 skal med i tekstilværkstedet. "Wauw", er reaktionen fra 3.b, som har svært ved at beslutte sig til, om de helst vil være blandt de seks eller de 17. De kender håndværk- og designlokalet og kan derfor hurtigt opregne de særlige regler, som nu altså også gælder for de nye lokale, de skal opleve:

"Man må ikke løbe - og slet ikke med værktøjet. Man må ikke pille uden at have fået lov, og man må ikke råbe højt hele tiden", lyder deres gengivelse, mens de på et splitsekund retter ind i geled for at gå tre trapper op og se, hvad deres lærer Katrine Diduch mener med, at der "står symaskiner - som er lidt gemt væk".

Normalt starter håndværk og design i 4. klasse, men med regeringens seneste justeringer af folkeskolereformen vil timerne - forudsat at politikerne bliver helt enige - fra skoleåret 2020/2021 blive rykket ned, så undervisningen går fra 3.-6. klasse. Årsagen er, at håndværk og design fremover skal udbydes på alle skoler som obligatorisk praktisk valgfag og dermed ligger i 7. klasse.

Hun oplever også, at hun kan fange flere børn, når de får lov til at arbejde med hænderne allerede fra de er små.

"Jeg har før oplevet børn, som er skoletrætte efter 3. klasse og nærmest har givet op. Så er der altså lang vej. Men jeg oplevede, at når jeg tog praktiske elementer ind i natur/teknologi, så blev eleven en helt anden. Han blev den motiverede og den der kunne se mening med det. Det giver megameget mening for de bogligt svage elever, men også for de bogligt stærke. Det betyder jo utroligt meget, når sådan en elev oplever glæde i skolen - og jo før jo bedre".

Klart sjovere end bøger

3.a kan i hvert fald godt finde glæden i at væve i dag. Til trods for, at der efter en time ikke er meget ilt tilbage i tekstilværkstedet, som ikke helt er det fede lokale, som håndværk og design-lærere nok ville ønske, men bare et lille omdannet klasselokale på 3. sal, er der flere elever, der spontant udbryder, at det er sjovt, og mens nogle småsnakker, er andre koncentreret bøjet over arbejdet.   

Lasse har fået godt gang i vævningen - så meget, at han begynder at blive kreativ og forsøger sig med at væve baglæns eller springe tråde over. Karim har stadig lidt svært ved at komme i gang, men understreger, at det altså alligevel er klart sjovere end bøger. "Det var ret fedt, da vi hamrede fisk med søm i en plade. Og vi har også lavet ler og perleplader".

Lasse tilføjer, at det også er godt at kunne noget, hvis man nu fx vil starte sin egen fabrik med tøj.

"Der er ret mange youtubere, som laver deres eget tøj".

Ida derimod er ved at være færdig, men synes vævning er lidt for mormor-agtig, som vist nok betyder ensformigt. "Jeg kan bedre lide at hækle , der sker lidt mere".

Flere hænder, lokaler og tværfaglighed

Det giver altså mening at starte tidligere, men man skal ikke tro, at man kan gøre det samme med dem i 3., som man hidtil har gjort i 4., understreger Katrine Diduch. De er ikke finmotorisk klar, fordi de ikke længere er vant til at bruge hænderne hjemme på den måde, Katrine Diduch fx selv var med sin far i træværkstedet og syede med sin mor.

"Det er blevet skolens opgave, og det betyder, at designprocesserne, som ligger i fagets mål må vente på, at de helt grundlæggende ting er i orden. Man skal skrue helt ned for mål og forventninger og ikke sætte store projekter i gang. Det skal være virkelig enkelt".

Hun peger også på store udfordringer med faglokaler og uddannede lærere.

"Her på skolen har vi en leder, som virkelig gerne vil prioritere de praktiske fag, så vi skal nok løse det. Men det giver jo sig selv, at der skal findes plads til at mange flere klasser kan komme i lokalerne og at der bliver brug for flere lærere".

Og så kræver det flere hænder, når eleverne er så små og ikke kan ret meget selv.

"Når jeg er alene, sætter jeg dem meget til at hjælpe hinanden fx i grupper. Og Man kan godt benytte sig af de praktisk dygtige, men det skal ikke misbruges".

Katrine har haft indskolingseleverne med i håndværk og design-lokalet i forbindelse med natur-teknologi. Når det bliver et fast fag, skal der tænkes i lidt større forløb. Men hun er stor fortaler for fortsat at arbejde tværfagligt.

"Det giver meget, når man kan hænge det op på noget danskfagligt eller naturfagligt eller matematiks. Det er nemmere for mig at blive inspireret til forløb. Og for eleverne giver det en rød tråd - de ved det er øjne til teaterstykket, de laver her, så man slipper for at bruge en masse tid og tale på at sætte rammen".

Timen er slut for 3.a, og seks-syv af eleverne har faktisk fået lavet et helt øje, som kan komme på fortæppet til forestillingen. De beundrer dem sammen og glæder sig tydeligt til at se dem i funktion.