PD-projekt:

PD: Lærerne skal arbejde bevidst med lærer-elevrelationen

Som inklusionsvejleder får Kristine Mygind henvist mange elever, der føler, at de ikke kan leve op til omgivelsernes krav. Når deres selvopfattelse skal opbygges, er relationsarbejdet vigtigt, siger hun i sit diplomprojekt

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har konkurrencestaten overtaget folkeskolen, og er det demokratiske menneske erstattet af det præsterende menneske, spørger Kristine Mygind Rokkjær i sit pædagogiske diplomprojekt fra UC Nordjylland. Da hun for 13 år siden blev uddannet til lærer, var dannelse, demokratisk fællesskab og ligeværd inkarnerede dele af hendes selvopfattelse som folkeskolelærer. "Det var ord, der ubevidst spillede en rolle i mit møde med eleven og i planlægningen af min undervisning. I dag er de ord visket ud og overhalet af målbare mål, effektivisering og nationale test", siger hun. Men med nye adgangskrav til ungdomsuddannelserne og det øgede fokus på test, målbarhed og karakterer bliver dannelsesbegrebet og robusthed vigtigere end nogensinde før, mener hun.

I begyndelsen af 8. klasse skal elevernes uddannelsesparathed vurderes ud fra faglige, personlige og sociale forudsætninger. Skolen må derfor have et skærpet blik på de elever, der ikke kan leve op til de krav, der stilles, så de ikke stigmatiseres og ekskluderes af fællesskabet. Med for mange nederlag kan det være vanskeligt at bevare motivationen for skolearbejdet, siger Kristine Mygind. Uddannelsesparathedsvurderingen er blot et eksempel tendensen. "I tråd med Per Schultz Jørgensen efterlyser jeg en mere præcis debat om skolens indhold og om de udfordringer, vi står overfor, når det drejer sig om at ruste børn personlighedsmæssigt", skriver hun i projektet.

Flere elever med ondt i livet

Som inklusionsvejleder på en skole i Hjørring Kommune har hun oplevet et skred i de typer af opgaver, der kommer ind til inklusionsteamet. Det er ikke længere kun elever med diagnoser, elever med udadreagerende adfærd eller elever, der er hjemtaget fra specialundervisningstilbud.  "Vi ser en stor stigning i antallet af elever, der ikke trives, har ondt i livet, får skåne-skema, føler at de ikke kan leve op til egne og andres forventninger og i værste tilfælde får skolevægring. De elever, vi oftest møder, er 13-16 år og sårbare. De har mistet motivationen og har svært ved at se sig selv som en del af læringsfællesskabet, da de ikke kan opfylde de krav, der stilles til dem", siger hun.

Det er sådanne elever, Kristine Mygind har fokus på i sit projekt. I problemformuleringen lyder hendes spørgsmål derfor: "Hvordan kan jeg som inklusionsvejleder være medvirkende til at skabe positive betingelser for elevens udvikling og selvopfattelse?"

Hendes teoretiske tilgang handler om "selvopfattelse, self-efficacy og det relationelle perspektiv". I en kvalitativ undersøgelse med interview og observation ser hun på hvilke faktorer, der kan have betydning for elevens selvopfattelse, for at kunne finde frem til relevante handleanvisninger.

"Børneperspektivet er i min optik yderst interessant, fordi det sætter barnet i centrum og ikke blot ser det som et objekt, der skal observeres og studeres, men som et subjekt, der er ekspert i eget oplevede liv", siger Kristine Mygind.

Lærer-elevrelationen betyder meget

Efter at have gjort rede for de anvendte begreber, refererer hun blandt andet til Louise Klinge, som i sin ph.d.-afhandling om relationskompetencer siger, at læreres måde at møde og behandle eleven på kan have mere vidtrækkende konsekvenser, end man tidligere har antaget. "Data fra hendes undersøgelser viser, at kvaliteten af samspillet mellem elev og lærer har betydning for elevens selvfølelse, selvregulering, stressniveau, sociale adfærd og faglige engagement". En anden undersøgelse - af 7. klasses elevers oplevelse af relationerne mellem lærere og elever - fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, og Børnerådet - viser, at elever vægter humor, faglig seriøsitet, interesse og ros som betydningsbærende for relationen til deres lærer. Det er især de fagligt stærke elever, der oftest har positive oplevelser med deres lærere, og jo oftere eleven har positive oplevelser:

- jo gladere er de for at gå i skole,

- jo gladere er de for deres lærere,

- jo mere oplever de, at de har et tæt forhold til deres lærere,

- jo mere oplever de, at de kan betro sig til deres lærere,

- jo mere oplever de, at lærerne hjælper dem, hvis de har problemer,

- jo mere positivt vurderer de deres muligheder for at blive fagligt dygtigere i timerne,

- jo mere positivt vurderer de deres muligheder for medbestemmelse i timerne.

Undersøgelsen viser også, at elever, der oftere har negative oplevelser med deres lærere:

- er mindre glade for at gå i skole,

- er mindre glade for deres lærere,

- sjældnere oplever, at de kan betro sig til deres lærere, hvis de har problemer,

- sjældnere oplever, at lærerne hjælper dem, hvis de har problemer,

- sjældnere oplever, at de har et tæt forhold til deres lærere.

Elevperspektiv på vejledningen

Formålet for projektet har blandt andet været at sikre elevens perspektiv i det videre vejledningsforløb, og gennem undersøgelsen og analysen er Kristine Mygind kommet frem til tre pointer, der har afgørende betydning for elevens selvopfattelse og som gennem vejledning og samarbejde kan gøre, at læreren kan kvalificere sin praksis i mødet med eleven, hvor fokus vil være at støtte eleven i udviklingen af en positiv selvopfattelse:

- At sikre elevens perspektiv og arbejde med lærerens forståelsesramme,

- At sikre inkluderende læringsmiljøer,

- At sikre, at alle elever mødes anerkendende og har mulighed for at indgå i positive

relationer.

Da han var ung, havde han en Puch Maxi

Gennem sine observationer så Kristine Mygind, hvordan eleven A blev mødt med afvisning og fordømmelse, og hvordan det påvirkede As ambitioner og engagement. Da eleven blev interviewet, fortalte han, at det er ok at gå i skole, når de har læreren, Lars.

- Hvorfor er det godt, når du har Lars?

"Fordi han er sjov, og så kommer han altid ned til mig og snakker om knallerter".

- Kan du godt lide knallerter?"

"Ja, og det kan han også, da han var ung havde han en Puch Maxi, og når vi er i klubben, hjælper han mig med at skrue på knallerten. Han tror også, at jeg kan blive en god mekaniker".

Sådanne udtalelser fra A viser, lærerens betydning for elevens trivsel, mener Kristine Mygind. "Fra at se skolen som noget meningsløst, ser A læreren Lars som en af de indikatorer, der gør, at det er ok at komme i skolen. Lars anerkender A og møder ham ligeværdigt. Han viser interesse for, hvad A godt kan lide og tager udgangspunkt i det fælles tredje … Læreren Lars giver her A psykologisk ilt til den selvhenførende rettethed og optræder som empatisk spejlende selvobjekt, hvor han anerkender ham som den, han er. I dette møde vil elevens selvfølelse og selvrespekt udvikles i en positiv retning", skriver hun og henviser til DCUM og Børnerådets undersøgelse, som viser, at positive relationer mellem lærer og elev er afgørende for elevens sociale og faglige udvikling. "Undersøgelsen påpeger også, at en positiv relation skaber tryghed for eleven, så eleven tør at være sig selv".

Fokus på lærernes forståelse

I arbejdet med at støtte udviklingen af elevens positive selvopfattelse er det vigtigt også at have fokus på lærerens forståelsesramme, understreger hun. "Ting, der foregår i klasserummet, kan opleves forskelligt afhængig af den enkelte, og der er mange måder at beskrive den samme situation på. Ole Løw taler om, at vi laver forskellige kort over det samme landskab. Det er det vigtigt, at medtænke, når vi arbejder med udvikling i skolen, da det kan have betydning for, hvordan vi forstår elevens intention og handlemønstre", siger Kristine Mygind. Pointen er, at for bedre at kunne møde eleven anerkendende, skal man være opmærksom på, at elevens og lærerens "kort" kan vise, at situationer opleves forskelligt. Derfor er det vigtigt, at læreren er nysgerrig efter og får indblik i, hvordan eleven ser tingene. "Handlinger og begivenheder skal i det systemiske perspektiv ses som gensidigt forbundne, hvor delene i systemet påvirker hinanden".

I arbejdet med at støtte eleven i udviklingen af en positiv selvopfattelse har relationen og det sociale samspil en central betydning, understreger Kristine Mygind. "Både min egen undersøgelse og de refererede undersøgelser understøtter, at elevens oplevelse af sin relation til læreren har betydning for læringsudbytte, motivation og udvikling af en positiv selvopfattelse", skriver hun.

Sammen med kolleger på skolen har hun i fire år arbejdet med en resurseorienteret tilgang til eleverne og med International Child Development Programme, ICDP, som har til formål at styrke relationen mellem børn og deres omsorgsgivere. "ICDP giver mig som vejleder nogle konkrete redskaber til at sætte fokus på lærer-elevrelationen og arbejde med den", siger Kristine Mygind. "Det kan være teambaseret, hvor vi arbejder med 'barnets sol' for, at skabe en eventuel redefinering af barnet, og dermed skabe nye fortællinger, som eleven kan spejle sig i for at støtte en positiv selvopfattelse. Læreren kan også arbejde med 'relationscirklen' for at få øje på, om der er børn, der er i risiko eller i farezonen i forhold til den gode udviklingsstøttende relation", skriver hun og fortæller, at hun i et vejledningsforløb gennem videofeedback vil forsøge at aktivere lærerens eller teamets sympati og empati for en elev eller elevgruppe.

Lærerne kan gøre elever glade for skolen

Skolen har fortsat et stort arbejde forude for at inkludere alle elever, så de også selv oplever at være en del af fællesskabet, og lærerne ikke bidrager til elevers negative selvopfattelse, siger Kristine Mygind i projektets konklusion, hvor hun også slår fast, at elever oplever skolen som noget positivt, når de føler, at lærerne kan lide dem og viser, at de er interesserede i dem. "Det er lærerens ansvar og opgave at forsyne eleverne med en passende mængde psykologisk ilt for at styrke deres personlige og faglige udvikling. Derfor spiller læreren en særlig rolle både som medspillende modspiller og spejlende selvobjekt", skriver hun.

Den præstationsprægede kultur, der dominere i folkeskolen, er med til at skabe et øget pres på eleverne og lærernes iltgivende og didaktiske kompetencer. Derfor er det vigtigt, at man nøje overvejer, hvordan samspillet med eleverne fungerer, og hvordan undervisningen organiseres. Lærerne må medtænke, hvordan disse tiltag kan påvirke eleverne og deres selvopfattelse, siger Kristine Mygind. "Jeg mener at kunne konkludere, at gentagne fiaskoer i skolen svække elevens self-efficacy, så det påvirker elevernes selvfølelse og selvopfattelse. For at styrke elevens faglige selvopfattelse er det derfor vigtigt, at læreren underviser ud fra elevernes forudsætninger". Hendes analyse viser, at undervisningsdifferentiering har stor betydning for både udvikling, læring og selvopfattelse.

"Som inklusionsvejleder kan jeg være facilitator for de arbejdsprocesser, der nu skal i gang. Med undersøgelsesresultater og de redskaber, jeg har fået gennem min PD-uddannelse, kan jeg være med til at sikre et professionelt grundlag at arbejde ud fra", siger hun og tilføjer, at hendes projekt viser, at der er vigtigt, at skolen og alle lærere alle arbejder ud fra et resurseorienteret blik på eleven.  "Vi må have en fælles forståelse og et ansvar for, at skabe og fortsat udvikle positive udviklings- og læringsmiljøer", siger hun.

I det videre arbejde med at sikre positive betingelser for elevernes selvopfattelse og for at ændre de fastlåste mønstre kan det være nødvendigt også at bruge andre perspektiver og tilgange end dem, der er belyst i projektet, mener hun. Det vil være oplagt at tage udgangspunkt i det narrative perspektiv, for den gruppe elever, hun har haft fokus på, har rygsækken fyldt med "tykke" historier, der sidde i væggene og internaliseres hos eleverne. "At arbejde med disse fortællinger - vise andre veje og fortælle nye fortællinger med fokus på den gode historie - vil være aktuelt for at hjælpe eleven til bedre trivsel og dermed styrke både selvopfattelsen og elevens self-efficacy, siger Kristine Mygind Rokkjær.

Se hele projektet:

Powered by Labrador CMS