Google kan jo til enhver tid ændre deres betingelser og vilkår. Og derfor er udarbejdelse af risiko- og konsekvensanalyser et arbejde, man aldrig bliver færdig med. Måske skulle man spørge sig selv, om det er hensigtsmæssigt, at man er så afhængig af en techgigant, der til enhver tid kan ændre sine vilkår, mener Jesper Graugaard, som er far til en skoleelev i Helsingør og anmeldte sagen til Datatilsynet.

Han startede Chromebook-sagen:
Illustrerer, at der er brug for en Plan B

Folkeskolen er blevet for afhængig af techgiganternes produkter. Sådan lyder det fra den far, der startede Chromebook-sagen i Helsingør Kommune, som han nu håber kan føre til en bredere diskussion om indsamling af persondata i det offentlige.

Publiceret Senest opdateret

Den seneste tid har undervisningen i Helsingørs folkeskoler fået landsdækkende opmærksomhed.

Det skyldes en meget omtalt sag om overtrædelse af persondataforordningen GDRP i forbindelse med skolernes brug af Googles skolecomputer Chromebook og programpakken Google Workspace.

Sagen første tidligere i dag til, at Datatilsynet forbød brugen af Googles produkter i kommunens skoler.

Kommunen blev anmeldt til Datatilsynet af Jesper Graugaard i august 2019, da han opdagede, at hans dengang otteårige søn automatisk havde fået oprettet en konto på YouTube i eget navn.

Siden har det vist sig, at kommunen ikke havde lavet de lovpligtige risiko- og konsekvensanalyser ved at bruge Googles produkter, og at man heller ikke havde forsøgt at højde datasikkerheden ved at ændre på standardindstillingerne.

Datatilsynet udstedte allerede den 14. juli forbud mod at bruge Googles produkter i skolerne - i første omgang indtil kommunen havde indsendt yderligere materiale.

I første omgang lød udmeldingen fra kommunen, at skolerne kunne fortsætte brugen, indtil den endelige afgørelse fra Datatilsynet blev afsagt.

På et ekstraordinært byrådsmøde sent om aftenen dagen inden eleverne mødte ind efter sommerferien besluttede lokalpolitikerne dog at indstille brugen.

Dermed blev der travlt med at omstille sig ude på skolerne til stor frustration for de mange lærere, der havde brugt skoleårets første uge på at planlægge undervisning ud fra at have Chromebooks til rådighed.

Den frustration forstår Jesper Graugaard til fulde. Han mener, at kommunens oprindelige beslutning om at se bort fra forbuddet er et udtryk for en så stor afhængighed af techgiganternes produkter, at der reelt ikke er en Plan B.

”Men Google kan jo til enhver tid ændre deres betingelser og vilkår. Og derfor er udarbejdelse af risiko- og konsekvensanalyser et arbejde, man aldrig bliver færdig med. Måske skulle man spørge sig selv, om det er hensigtsmæssigt, at man er så afhængig af en techgigant, der til enhver tid kan ændre sine vilkår”, siger han.

Håber på en bredere diskussion

Da Jesper Graugaard anmeldte kommunen til Datatilsynet, havde han ikke drømt om, at det ville føre til et forbud mod at bruge Chromebooks på kommunens skoler, fortæller han.

Og sagen kan få endnu mere vidtrækkende konsekvenser. Datatilsynet har af egen drift taget en række andre kommuners brug af Google-produkter i skolen op.

Tilsynet understreger i sin afgørelse, at dagens afgørelse alene gælder Helsingør Kommune, men at andre kommuner ”med tilsvarende forhold ser på de samme områder som i denne sag”.

I løbet af de tre år, der er gået, siden han anmeldte kommunen, er Jesper Graugaard blevet overrasket over, hvor graverende fejl, han mener kommunen har begået.

”Nu er der lavet en risiko- og konsekvensanalyse, men begge dele burde jo have været på plads, inden man implementerede Chromebooks”, siger han.

Sagen har fået massiv opmærksomhed, og Jesper Graugaard håber nu på, at det vil føre til en bredere diskussion.

”Det her er forhåbentlig en præcedens-sag, der vil kunne flytte diskussionen videre end Helsingør Kommune, Chromebooks og Google og over i en større diskussion om, hvordan man i det hele taget håndterer private data i det offentlige”, siger han.

”Det er en debat, der har kørt i it-kredse i et årti, men det virker som om, at denne sag har fået den ud over rampen, så almindelige mennesker også er begyndt at diskutere og forholde sig til problemstillingerne. Det synes jeg, man bør prøve at fastholde. Og jeg drømmer da om, at det sågar kunne blive et tema i den kommende valgkamp, hvilke rettigheder man har som borger i en digital verden”.

Handler ikke om reklamer

Undervejs i sagen har Google understreget, at der ikke indsamles data til brug for målrettet markedsføring i firmaets produkter til skolebrug. Men det er af sekundær betydning, mener Jesper Graugaard.

”Det handler ikke om markedsføring. Det handler om, at vi har brugt årtier på at opbygge et centralt velfærdsområde som folkeskolen, og al den know how giver vi gratis videre til Google. Og ikke nok med det: Vi betaler dem for det. Dataen bruger de til at udvikle deres kunstige intelligens”, siger han og tilføjer:

”Det her handler grundlæggende om, at man har en digital identitet, der agerer på lige vilkår med den virkelige identitet. Det lyder voldsomt, og det kan være svært for en boomer som mig at kapere. Men det er den verden, vores børn vokser op i”.

Jesper Graugaard er ikke imod dataindsamling generelt, understreger han.

”Særligt inden for sundhedssektoren vil der være mange fornuftige koblinger mellem dataindsamling og behandling. Det er ikke fordi, data er af det onde. Men indsamlingen skal ske på et oplyst grundlag. Man skylder fra politisk side at sikre befolkningen langt bedre indblik i, hvilke data der indsamles, og hvad de bliver brugt til”.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Helsingør Kommune.