De fleste kender nok til, at tankerne vandrer, når man selv gør det. Og for lærer Morten Marx blev en tankestrøm under en vandretur i Sverige begyndelsen på et projekt, der nu griber om sig.

Mens fødderne fandt vej fremad af sig selv, begyndte han nemlig at fundere over skolens faglokaler. Og ikke mindst: Hvorfor man ikke har et til kulturfagene.

”Mange lærere siger, at kulturfagene kan være tunge at undervise i, fordi de er svære at gøre relevante for eleverne. På museerne er man inden for de seneste år begyndt at arbejde meget mere med hands on-oplevelser. I stedet for, at artefakterne er spærret inde i glasmontrer, kan man tage fat i dem”, siger Morten Marx.

Samme tilgang vil være en gevinst at få ind i skolen, hvor særligt historieundervisningen hurtigt bliver læsetung og fjern fra elevernes livsverden, mener læreren.

Det hænger nemlig sammen med de undervisningsmaterialer, man har til rådighed, hvis man spørger ham:

”Hvis vi er heldige, har vi bøger nok til en årgang, og ellers har vi fagportaler. Og så har vi faktisk ikke andet”.

Drejeskiver, uniformer og kort

Læreren drømmer om at fylde sit faglokale med historiske genstande, eleverne må røre ved.

Som eksempel nævner han en et stykke af Berlinmuren eller en fastnettelefon med drejeskive.

”For elever, der er vant til mobiltelefoner, vil det jo nærmest være magi”, siger han.

Og så vil han skrive til Rigsarkivet og spørge, om man kan få en nøjagtig kopi af Grundloven.

”Så er den lige pludselig ikke bare noget, vi taler om, men noget man kan kigge på, røre ved og bladre i. Lige nu snakker vi om den og ser måske noget på en skærm”, siger Morten Marx.

Prisvindere vil have mere læring gennem dialog i historieundervisningen

På samme måde håber han at kunne erhverve eksemplarer af biblen, koranen, torahen og andre hellige tekster, som eleverne fysisk kan bladre i.

Det vil kunne vække deres interesse for religionsundervisningen på en anden måde, tror kulturfagslæreren. Og så skal der være kort. Masser af kort.

”Jeg drømmer om at kunne skifte mellem måske 15 eller 20 kort. Historiske atlas. Politiske kort. Religiøse kort. Jeg elsker at bruge kort. Det er meget bedre end at vise tingene på et smartboard”, siger Morten Marx.

Loppemarkeder bugner med artefakter

Nu hvor læreren har tænkt sig at gå museerne i bedene, er han startet med at spørge sit lokale museum, Greve Museum, hvor de skaffer deres museumsgenstande. Og han har fået et opmuntrende svar.

”De går på loppemarkeder, i antikvariater og så videre. De går sådan set bare ud og handler ind, kan man sige. Vi har som regel nogle aconto-penge, der skal bruges i slutningen af året. Og jeg har masser af ideer”, siger Morten Marx.

Fra museet har læreren også fået det råd at efterlyse ting. Det gør museet for eksempel på sin Facebook-side. Det vil Morten Marx også undersøge muligheden for at gøre.

Og så vil han vende dynamikken om og spørge museerne, hvad de har liggende at samle støv i depoterne, som kunne være interessant for en folkeskole.

Ny bog slår til lyd for ”ekstremt elevcentreret” historie-undervisning

”Jeg kan sagtens forestille mig, hvad der sker, hvis man for eksempel har en kasse uniformer stående, og læreren går i ti minutter. Så vil nogen tage dem på. Og så er vi allerede i gang med at opdage historien gennem rollespil”, siger han.

Hvad afholder dig fra at have de ting stående et sted på skolen og så tage dem med ind i klassen, når du skal undervise?

”Ikke noget. Men jeg husker fra min egen skoletid, at man sad og kiggede rundt på de spændende flasker i skabene i fysik/kemi-undervisningen, og kunne man overtale læreren til at hive nogle af dem ud og lave forsøg, var det en fantastisk dag. Rammeskiftet gør en forskel. Og også at man kan blive inspireret af genstande, der måske ikke er en planlagt del af undervisningen den dag”.

Unikt eller set før?

Ideen til kulturfagslokalet er egentlig et par år gammel. Men først satte coronapandemien en midlertidig stopper for projektet. Så blev der fundet PCB på skolen, som skulle fjernes.

Men nu står Krogårdskolen over for at skulle renoveres og have en tilbygning. Det ser Morten Marx som sit snit til endelig at få realiseret projektet.

”Jeg vil gerne have en finger med i spillet fra start. Så jeg er kommet med i byggeplanlægningsudvalget. Og der skal jeg jo have solgt ideen på møderne”, siger han og tilføjer:

”Som det er nu, er vi spændt hårdt for, hvad plads angår. Og jeg vil ikke bare have et lille faglokale. Det skal gøres ordentligt, og det er der mulighed for at gøre nu”.

Hvis drømmen skal blive til virkelighed, starter det dog med en projektbeskrivelse, som Morten Marx er gået i gang med at udarbejde.

I den forbindelse har han spurgt sit fagblad Folkeskolen, Børne- og Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen, om de har kendskab til, at der i forvejen skulle findes faglokaler for kulturfag. Ingen af dem har hørt om fortilfælde.

”Jeg ved faktisk ikke, om jeg frygter eller håber, vi er de første. Det er fedt at lave noget unikt. Men det ville da være noget nemmere, hvis andre har gjort det, så der er nogen at sparre med”, siger Morten Marx.

Har I et kulturfagslokale på jeres skole? Så send en mail til abr@folkeskolen.dk. Så formidler overtegnede kontakten til Morten Marx.