Indeklima

En aktindsigt sår tvivl om holdbarheden af Mattias Tesfayes argumenter under førstebehandlingen af et beslutningsforslag i sidste måned. Ministerens udsagn vækker undren i flere partier.

Kritiseres for 'vild udenomssnak': ”Argumenterne har jo ikke hold i virkeligheden”

Mattias Tesfaye og regeringens partier har afvist et forslag om bedre indeklima i skolerne. Men argumenterne er for tynde og faktuelt forkerte, mener flere ordførere, der nu stiller kritiske spørgsmål til ministeren.

Publiceret Senest opdateret

”Det er da noget vild udenomssnak, og det har givet mig lyst til at sende et par spørgsmål afsted”. 

Sådan siger Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Victoria Velasquez, efter at Mattias Tesfaye og regeringen i sidste måned afviste at bakke op om et beslutningsforslag, der skal skubbe i retning af et bedre indeklima i de danske skoler.

Under førstebehandlingen af forslaget fremførte Mattias Tesfaye tre modargumenter, hvoraf især to af argumenterne møder modvind og undren fra politikere fra både SF, Dansk Folkeparti og altså Enhedslisten. 

”Jeg oplever det som om, at de tømte skufferne for alt hvad de kunne finde, der berørte det her emne lidt, som en undskyldning for ikke at gøre noget ved det”, siger undervisningsordfører for SF Sigurd Agersnap, som har været med til at stille forslaget.

Victoria Velasquez (Enhedslisten) er så utilfreds med ministerens argumentation, at hun i samarbejde med sit partis undervisningsordfører, Anne Hegelund, har formuleret en række kritiske §20-spørgsmål til Mattias Tesfaye.

”Vi skal have løftet indeklimaet og have sørget for, at der er et godt undervisnings- og arbejdsmiljø på danske skoler, og det er derfor, vi bider os fast i de her spørgsmål”, siger Victoria Velasquez.

Tesfaye: "Investeringerne i et bedre indeklima er altså i gang” 

I sin begrundelse imod forslaget fremhævede Mattias Tesfaye blandt andet, at den tidligere regering i 2021 afsatte knap 300 millioner kroner til en tilskudsordning, hvor kommuner kunne søge støtte til energirenovering af skoler. 

“Energirenovering af bygninger kan ofte sikre en forbedring af indeklimaet", sagde ministeren på mødet i Folketingssalen og konkluderede kort efter, "Investeringerne i et bedre indeklima er altså i gang og har været det et lille stykke tid". 

I en tidligere artikel her på folkeskolen.dk fik påstanden om, at “energirenovering ofte kan sikre en forbedring af indeklimaet” en hård medfart fra en ekspert i indeklima, der afviser ministerens kobling imellem energirenovering og indeklima.

Folkeskolen har efterfølgende bedt om aktindsigt hos Energistyrelsen i, hvor mange penge, der er gået til folkeskoler fra den pulje, som Mattias Tesfaye omtaler. Svaret er, at i alt 40,2 millioner kroner er blevet tildelt til knap 70 skoler. Altså et beløb, der er temmelig langt fra de 300 millioner, som ministeren nævnte i salen.

Den oplysning får folkeskoleordfører og medlem af Børne- og Undervisningsudvalget for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen til at kritisere regeringens argumentation.

"Deres argumentation er tynd og lidt letkøbt. Jeres research viser, at argumenterne jo ikke har hold i virkeligheden", siger Alex Ahrendtsen.

Sigurd Agersnap (SF) kritiserer desuden Mattias Tesfaye for ikke at have sat sig godt nok ind i sagerne, da han afviste forslaget.

“Jeg synes, at det er for dårlig forberedelse fra ministerens side, at han enten ikke er klar over, at pengene ikke i særlig høj grad går til skoler, eller at han ikke har et svar på, hvordan vi så sikrer, at pengene bliver brugt dér. Det må være et minimum, når det er hans argument”, siger Sigurd Agersnap.

Stiller kritiske spørgsmål i Folketinget

Anne Hegelund  og Victoria Velasquez stiller sig også undrende, og de har på baggrund af fagbladet Folkeskolens oplysninger formuleret nogle kritiske §20-spørgsmål til ministeren. 

Enhedslisten ordfører spørger blandt andet om, Mattias Tesfaye egentlig mener, at der med energirenoveringspuljens midler er tale om en “nævneværdig investering i bedre indeklima i folkeskolen”.

“På hvilken baggrund vurderer ministeren, at energirenovering af bygninger "ofte" kan sikre en forbedring af indeklimaet, og mener ministeren, at dette udsagn er retvisende?”, lyder to andre spørgsmål, og i et tredje spørger de to politikere Mattias Tesfaye, hvorvidt han selv mener, at han “i sin tale tegner et retvisende billede af, i hvor høj grad investeringerne i bedre indeklima er i gang?”.

I alt stiller Enhedslisten seks §20-spørgsmål til børne- og undervisningsministeren.

Er indeklima kommunernes ansvar?

Mattias Tesfaye understregede desuden i Folketinget, at skolernes indeklima er kommunernes ansvar, og han lagde ikke op til, at der skal bruges statslige midler på at løse problemet.

Også det argument vækker undren hos Sigurd Agersnap. 

Når regeringen i sit folkeskoleudspil er villig til at sætte 2,6 milliarder af til nye faglokaler, er det mærkeligt, at skolens fysiske rammer pludselig er kommunernes ansvar, når det kommer til sikre et godt indeklima i andre undervisningslokaler, lyder kritikken fra SF’eren. 

“Det argument holder jo ikke”, siger han.

Det er ikke godt nok at skubbe problemet videre til kommunerne, mener Victoria Velasquez.

"Vi skal tage et ansvar på Christiansborg, ikke mindst i en tid, hvor kommunerne har så økonomisk pressede budgetter ovenpå økonomiaftalerne”, siger Enhedslistens arbejdsmiljøordfører. 

Hun fortæller, at undervisningsordfører Anne Hegelund også vil stille spørgsmål til Mattias Tesfayes syn på forskellen imellem regeringens ansvar for faglokaler og klasselokaler.

Hvad gør regeringen ved skolernes dårlige indeklima?

Under førstebehandlingen afviste regeringens partier ikke bare at bakke op om beslutningsforslaget, de undlod også at komme med nogle bud på, hvad der så skulle stilles op med den tunge luft i klasselokalerne. 

“Jeg er skuffet over, at regeringen afviser forslaget. Især i lyset af de oplysninger vi har præsenteret regeringen for. Det burde have fået dem til at komme på andre tanker”, siger Alex Ahrendtsen (DF). 

Det er yderst sjældent, at holdninger til et beslutningsforslag bliver ændret efter førstebehandlingen, selvom der formelt set er mulighed for det, når forslaget skal andenbehandles, forklarer Alex Ahrendtsen, der dog godt tør håbe. 

“I forlængelse af jeres research er det min forhåbning, at regeringen ændrer holdning og enten bakker beslutningsforslaget op eller sætter nogle initiativer i gang, som kommer til at forbedre indeklimaet på skolerne”, siger Alex Ahrendtsen.

Både han og Enhedslisten har også et særligt vigtigt spørgsmål til Mattias Tesfaye. 

“Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvornår Mattias Tesfaye sætter initiativer i gang, der forbedrer indeklimaet i folkeskolerne?”, lyder det fra Alex Arendtsen. Det spørgsmål får Mattias Tesfaye anledning til at svare på, når Enhedslisten rejser et tilsvarende spørgsmål overfor ministeren.

Det fremgår ikke af Folketingets hjemmeside, hvornår beslutningsforslaget skal andenbehandles og altså have den endelige tommelfinger op eller ned fra partierne på Christiansborg.