Morten Korsbakke Sørensen og hans 7.-klasse på Dybkjærskolen i Silkeborg prøvede at lufte ud i 20 minutter. CO2-niveauet kom ikke ned på det tilladte niveau - men temperaturen i klasselokalet kom næsten ned på 16 grader.

Overrasket lærer: ”CO2-niveauet fortsatte med at stige”

Lærer blev meget overrasket, da han for nylig undersøgte luftkvaliteten i sit undervisningslokale. Han gjorde, som en ekspert anbefaler. For børnene opdager det først, når de har fået hovedpine.

Publiceret Senest opdateret

Måske er det ikke din undervisning, den er gal med, når dine elever allerede inden spisefrikvarteret stirrer tomt ud i luften eller begynder at småslås midt i dét, du havde tænkt skulle have været dansklektionens didaktiske klimaks.

Forklaringen kan meget vel være luftkvaliteten i klasselokalet. Og nu tænker du måske, at én af de kvikke elever nok ville have stukket fingeren i vejret og klaget sin åndenød, hvis det var problemet.

Men sandheden er, at børn er endnu dårligere end voksne til at opdage, når indeklimaet spænder ben for trivsel og læring. Det fortæller Ulla Kjærvang, der er specialkonsulent i Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

”Det er de voksne, der mærker det først. Elever registrerer først dårligt indeklima, når de har fået hovedpine”, siger hun på et webinar fra DCUM.

Undersøgelser har påvist, at lige præcis luftkvalitet og temperaturer har stor betydning for elevernes evne til at koncentrere sig, forklarer hun. Men eleverne registrerer sjældent, at luften gradvis bliver mere CO2-holdig.

Derfor er det også oplagt, at læreren er opmærksom på, om indeklimaet i klasselokalet er til at arbejde og lære i, mener Ulla Kjærvang.

Morten og kollega undersøgte indeklimaet

Den tanke er hun ikke alene om.

”Efter den seneste tid at have læst om dårligt indeklima i folkeskolen med forhøjede niveauer af CO2 og temperaturer langt under det normale, satte en kollega og jeg selv fokus på, hvordan indeklimaet er på vores skole”.

Sådan skriver lærer Morten Korsbakke, Dybkærskolen i Silkeborg, på sin blog på folkeskolen.dk.

Før jul, da temperaturerne var krøbet godt ned under frysepunktet, undersøgte han som et eksperiment med sin klasse luftkvaliteten i klasselokalet.

”Det er med en vis portion overraskelse, at jeg kunne se, hvordan CO2-niveauet fortsatte med at stige, til det ramte 2600 ppm, mere end 2½ gange så højt som arbejdsstyrelsens grænseværdi”, skriver han.

Ifølge Ulla Kjærvang falder elevernes koncentrationsevne med 10 procent allerede ved 1600 ppm CO2 i luften, så vil man have medvind i sin undervisning, er det altså om at få sat gang i luftgennemstrømningen.

Det var netop det, Morten Korsbakke prøvede med sin klasse. Efter at have målt den høje koncentration af CO2, åbnede han vinduerne og døren ud til gangarealet for at skabe mest mulig gennemtræk i 20 minutter.

Elevernes målinger viste, at det fik CO2-niveauet til at falde til 1100 ppm (altså stadig over grænseværdien).

Herefter konstaterede han og eleverne, at værdien ikke så ud til at fortsætte med at dale, så derfor lukkede de vinduerne igen.

Temperaturen i klassen var på det tidspunkt faldet til 16,6 grader i den modsatte side af de åbne vinduer. Og Morten Korsbakke og eleverne sad med jakker og vanter.

Udluftning alene løser ikke problemet

Forsøget rummer mange interessante pointer, og en af dem kunne være den, som Ulla Kjærvang kommer ind på i webinaret fra DCUM.

”Man kan ikke reducere CO2-niveauet udelukkende med udluftning”, siger hun.

”CO2-niveuaet stiger, så snart eleverne træder ind i klasselokalet”, siger hun og forklarer, at udluftningsniveauet derfor er noget, der skal justeres i løbet af dagen.

Men har man ikke mekanisk ventilation i klassen, er slaget ofte tabt på forhånd.

”I et klasselokale på 40-48 kvadratmeter vil ren vinduesudluftning aldrig nogensinde kunne løfte det gode indeklima. Mekanisk ventilation er et absolut must i de fleste klasselokaler for at kunne overholde grænseværdierne”.

Lærer: "Jeg aner ikke, hvad vi skal gøre"

Morten Korsbakkes kollega har også lavet målinger i en af sine klasser på Dybkjærskolen.

Resultaterne deler han i bloggen, og det illustrerer, hvor hurtigt CO2-niveuaet stiger, samt hvor høj luftgennemstrømningen skal være, hvis man skal holde luftkvaliteten på et acceptabelt niveau.

”Jeg aner ikke, hvad vi skal gøre, eller hvad vi kan gøre, men dette er ikke en rimelig måde at drive skole på - hverken for medarbejdere eller elever”.

Hvad enten man har mekanisk ventilation eller ej, er der mange ting, som lærerne kan og bør gøre, for at skabe et bedre indeklima, fortæller Ulla Kjærvang.

Men skal man for alvor problemet til livs, kræver det en mere systematisk proces, forklarer hun i videoen, der også henvender sig til skolernes arbejdsmiljørepræsentanter og ledere samt kommunernes tekniske forvaltninger.

Den anbefalede grænseværdi for CO2-indholdet i luften i en klasse er 1000 partikler per million (ppm). Det niveau kan være svært at holde, viser to læreres forsøg på Dybkjærskolen.

Første skridt er en kortlægning. Vi har skrevet en guide med fire tips, der kan gøre dig klogere, hvis du ligesom Morten Korsbakke er blevet nysgerrig på, om det halter med indeklimaet i din klasse, eller om det faktisk er undervisningen, der gør eleverne blanke i blikket.