I runde tal kan samfundet tjene fire milliarder kroner, hvis vi afskaffer store bededag, hævder regeringen. Forklaringen er, at flere danskere kommer på arbejde, og dét er der penge i for den danske stat.

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og en række økonomer fra konsulenthuset Incentive har foretaget et lignende regnestykke, der viser, hvordan mere frisk luft i skolerne kan nedbringe sygefraværet så meget, at kommuner, stat og borgere tilsammen kan spare et sted mellem en halv og en hel milliard kroner. Et beløb, der i nutidig målestok altså kan løbe op i en kvart store bededag. Det fortæller Jørn Toftum, der er professor ved DTU Sustain og medforfatter til rapporten, der udkom i 2019.

“Vi ved, at hyppig udskiftning af luften har en stor betydning i forhold til at nedbringe smitterisikoen for luftbårne sygdomme som RS-virus, covid-19 og influenza, og der er ingen tvivl om, at der er mange penge at spare ved at nedbringe sygefraværet igennem et bedre indeklima”, siger Jørn Toftum.

I rapporten kan man således læse, at borgere, kommuner og staten tilsammen kan spare 1.904 kroner om året per elev ved at forbedre indeklimaet i skolerne til det mest optimale niveau. For lærere lyder fortjenesten på 1.287 kroner om året. Ganger man de beløb med antallet af elever og lærere i de danske skoler, lander man på et resultat på den gode side af en milliard, forklarer Jørn Toftum. Han understreger, at beregningerne er forbundet med mange usikkerheder, og at beløbet derfor også kan ende med at være det halve.

At der er store besparelser ved friskere luft i klasserne, blev for nylig bekræftet af en stor italiensk undersøgelse. Sidste år publicerede et hold forskere resultaterne fra en undersøgelse af 10.000 italienske klasseværelser, hvoraf 316 havde mekanisk ventilation. Ventilationsanlæg reducerede risikoen for at blive smittet med luftbårne sygdomme med hele 80 procent, fortæller Jørn Toftum.

Vi indånder hinandens udånding

Når smitte og frisk luft hænger tæt sammen, er forklaringen, at luftbårne sygdomme blandt andet smitter gennem bittesmå partikler, såkaldte aerosoler, der stammer fra vores udånding. De mindste aerosoler kan bevæge sig på tværs af et klasselokale og hænge i luften i op til 30 minutter, på samme måde som vi kender fra for eksempel cigaretrøg, forklarer Jørn Toftum. Da vi genbruger cirka fem procent af luften i et lokale, indånder lærere og elever altså hinandens udånding.

Den mest effektive måde at mindske smitterisikoen på er ifølge professoren derfor at tilføre mere udeluft til rummet – det vil sige fortynde indholdet af smitsomme aerosoler i luften. Da influenzasæson ofte rimer på lave udendørstemperaturer, er det sjældent muligt af have vinduerne stående åbne hele dagen. En form for styret ventilation er altså i realiteten den eneste gangbare måde at sikre en god luftkvalitet på i klasserne.

Hos KL er man bevidst om, at de danske skoler over en bred kam trænger til en indeklimaopgradering. Børn og skole-chef Peter Pannula anerkender, at kommunerne har et efterslæb på vedligeholdelsen af folkeskolerne.

“Selv om kommunerne de sidste ti år har prioriteret omkring en femtedel af de samlede anlægsmidler til nybyggeri og vedligeholdelse af netop skoler, er vi underlagt et anlægsloft, der gør, at vi ikke bare kan renovere løs. Derfor har KL også i flere år argumenteret for, at kommunerne skal have lov til at investere mere i anlæg, og det mener vi fortsat, at der er stort behov for”, skriver Peter Pannula i et mailsvar.

Nyt studie på vej i Danmark

På DTU vil forskerne gerne blive endnu klogere på, hvordan vi får et bedre indeklima i de danske skoler. Jørn Toftum fortæller, at han har haft et forberedende møde med blandt andre professor Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut om et dansk forskningsprojekt.

“Vi vil gerne gennemføre forsøg med luftrensning og ventilation tilsvarende de italienske studier, men på nogle få danske skoler. Vores skal være mere styrede og skal undersøge effekten af forskellige metoder til at rense luften i klasserne”, fortæller han.

For selv om han mener, at der allerede er argumenter nok for at forbedre indeklimaet i skolerne, håber han, at mere viden om sammenhængen mellem ventilation og smittespredning kan få politikerne til at se endnu en god grund til at handle.

“I denne her vinter har der jo været RS-virus og influenza. Så selv om der er temmelig godt styr på corona for tiden, så dukker der jo hele tiden nye sygdomstilfælde og nye epidemier op” siger Jørn Toftum.