Indeklima

Selvom Kris Jensen Skriver (S) ”fuldt ud anerkender, at det er vigtigt med et godt indeklima”, så holdt han tale ved førstebehandlingen om, hvorfor Socialdemokratiet ikke vil bakke op om et forslag, der skal sætte skub i udviklingen mod netop bedre indeklima i skolerne.
Selvom Kris Jensen Skriver (S) ”fuldt ud anerkender, at det er vigtigt med et godt indeklima”, så holdt han tale ved førstebehandlingen om, hvorfor Socialdemokratiet ikke vil bakke op om et forslag, der skal sætte skub i udviklingen mod netop bedre indeklima i skolerne.

S-lærer i Folketinget afviser forslag om bedre indeklima i skolen

Regeringen siger nej til undersøgelser og mere kontrol med skolernes indeklima. Ekspert betvivler Socialdemokraternes argumenter.

Publiceret Senest opdateret

Kris Jensen Skriver kan sagtens genkende ”det der med at stå med en udskolingsklasse, der har siddet indenfor et stykke tid”.

Han var nemlig lærer på ottende år, inden han for 15 måneder siden siden blev valgt til Folketinget for Socialdemokratiet, og han har derfor selv oplevet, hvad det gør ved elevernes energi, når iltindholdet i klasselokalet daler.

Nu er han medlem af børne- og undervisningsudvalget, og for knap to uger siden var han med i salen, da Folketinget førstebehandlede et beslutningsforslag stillet af SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. 

Forslaget skal sætte skub i udviklingen mod bedre udluftning i danske folkeskoler. Det går blandt andet på, at regeringen skal undersøge, hvilke muligheder der er for at føre mere tilsyn med skolernes indeklima, og hvad det vil koste at forbedre danske skolers indeklima ved at installere ventilationsanlæg på alle skoler.

Selvom Kris Jensen Skriver siger, at han ”fuldt ud anerkender, at det er vigtigt med et godt indeklima”, så holdt han tale ved førstebehandlingen om, hvorfor Socialdemokratiet ikke vil bakke op om forslaget.

”Det er afgørende vigtigt med et godt indeklima i skolerne, hvor man er mange i et rum, hvor der skal foregå læring. Det er jeg fuldstændig med på. Men denne her opgave løses bedst lokalt, og vi er ikke tilhængere af, at man skal skabe et eller andet nationalt tilsynsregime”, siger Kris Jensen Skriver, der mener, at skolerne generelt har brug for mere frihed og mindre indblanding fra politikerne på Christiansborg.

Indeklimaet er godt om 93 år

Skolernes indeklima har været til diskussion i årtier, og igen og igen viser undersøgelser, at det står ringe til med især iltindholdet i luften. 

Den mest effektive løsning er at sikre, at alle skoler har en eller anden form for mekanisk ventilation, vurderer sagkundskaben, og derfor var der også stor tilfredshed blandt de indeklimaaktivistiske politikere, da børne- og undervisningsudvalgets flertal i 2020 besluttede at bakke op om et beslutningsforslag, der er stort set identisk med det, der var til førstebehandling forleden.

2020-forslaget var gledet i baggrunden under coronanedlukningen, og da det blev stillet igen, afviste regeringens partier samt Liberal Alliance og Radikale i første omgang at bakke op.

Forslag B64 om bedre indeklima i skolerne

Forslaget går kort fortalt ud på, at få Folketinget til at pålægge regeringen at samle op på den arbejdsopgave, der var enighed om, at regeringens skulle løfte for over tre år siden.

Der er dog justeret lidt på det nye forslag, der kan koges ned til følgende:

  • Regeringen skal blandt andet gå i dialog med ”relevante aktører” som Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Danske Skoleelever, ”med henblik på at afsøge mulighederne for at sikre, at der udarbejdes en handlingsplan for forbedring af indeklima i den enkelte kommune/skole”, står der i beslutningsforslaget.
  • Regeringen skal også undersøge, hvad effekten, mulighederne og omkostningerne vil være, hvis man indfører et lovpligtigt tilsyn af skolers ventilationskanaler samt undersøge, om Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) kan stå for tilsynet.
  • Og til sidst skal regeringen indkalde folketingets partier til videre drøftelser, lyder det i forslaget.

Underskrivere er Victoria Velasquez (Ø), Sigurd Agersnap (SF) og Alex Ahrendtsen (DF).

Læs selv forslaget her 

”Jeg mener, at vi i den lovgivning, der er i dag, netop har sikret, at der skal være et godt indeklima. Arbejdsmiljølovgivningen og undervisningsmiljølovgivningen sikrer det her, og derfor synes jeg, at det ligger rigtig godt den vej rundt, og jeg har stor tillid til, at kommunerne kan løfte den her opgave”, sagde Kris Jensen Skriver i sin tale i folketingssalen.

De færreste vil påstå, at indeklimaet er godt i de danske folkeskoler på trods af årevis med den samme lovgivning. Hvor kommer tilliden til kommunerne fra?

”Der er udfordringer i dag, og det er et langt sejt træk, at få løst dem. Men Astras masseeksperiment viser jo at antallet af skoler med ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning er steget fra 30 procent til 38 procent fra 2009 til 2021. Så på den måde kan man sige, at det går i den rigtige retning”, siger Kris Jensen Skriver og refererer til resultaterne fra Masseeksperimentet fra 2021, hvor over 700 skoler sammen med deres elever undersøgte indeklimaet i undervisningslokalerne.

Udviklingen går øjensynligt fremad, men hvis ikke tempoet stiger, vil der med lidt grovkornet hovedregning gå 18 år før halvdelen af de danske skoler har ventilationsanlæg. Og skal samtlige skoler være udstyret med en mekanisk luftudskiftning, vil der gå 93 år, påpeger Jørn Toftum, der er en af de to forskere bag Masseeksperimentet.

”Det er jo mange generationer af elever, der skal sidde i den samme dårlige indeklima. Den form for argumentation medfører jo bare, at man sparker problemet til hjørne igen, og det er ved at være lidt trættende”, siger Jørn Toftum.

Går udviklingen mod et bedre indeklima hurtigt nok, med den hastighed det har i dag?

”Jeg synes, at det er vigtigt med et godt indeklima, og jeg er sikker på, at det også er noget, man er bevidst om ude lokalt. Jeg synes, at beslutningen træffes bedst lokalt”, lyder svaret fra Kris Jensen Skriver.

Forsker: ”Det er sjældent noget, der hjælper på ventilationen”

Det er afgørende for Kris Jensen Skriver, at man ikke får den opfattelse, at han, Socialdemokratiet eller den siddende regering negligerer alvoren af indeklimaudfordringen på skolerne. 

Både han og Mattias Tesfaye understregede i folketingssalen, at den tidligere S-regering afsatte 295 millioner til energirenovering af kommunale bygninger (herunder skoler) på finansloven i 2021. 

Skolerne kunne altså søge om tilskud til energirenovering, og ”energirenovering af bygninger vurderes blandt andet at medføre forbedret indeklima”, argumenterede Kris Jensen Skriver under førstebehandlingen i folketingssalen.

Spørger man Jørn Toftum, er det ikke korrekt, når politikerne sætter lighedstegn mellem energirenovering og forbedret indeklima.

”Energirenovering er en relativt bred betegnelse, og vores erfaring er, at det typisk er noget med at isolere tag eller loft for at reducere varmetab, installation af LED-belysning og udskiftning af vinduer”, forklarer Jørn Toftum og understreger,

”Det er meget sjældent noget, der hjælper på ventilationen”.

Energirenovering hjælper altså ikke nødvendigvis på den situation, at der i en folkeskole, hvor der ofte er for mange mennesker til for lidt luft i lokalerne. Og faktisk er der flere eksempler på, at bestræbelserne på at holde varmen inde skaber lidt for lufttætte bygninger, der modvirker en god luftudskiftning, forklarer professoren.

Hvor kommer koblingen mellem energirenovering og bedre indeklima fra?

”Hverken Mattias Tesfaye eller jeg siger, at energirenovering hver gang fører til bedre indeklima. Men det vil være sådan i nogle af tilfældene, at energirenovering også vil være med til at skabe et bedre indeklima. Det gælder også, når offentlige bygninger skal gøre det bedre i forhold til energimærke som følge af et direktiv fra EU, vil det heller ikke nødvendigvis hver gang forbedre indeklimaet, men noget af det vil”, siger Kris Jensen Skriver.

Jørn Toftum siger, at det er meget sjældent, at energirenovering medfører bedre udluftning, og det sker faktisk, at det medfører dårligere udluftning. Får det dig til at genoverveje om man i virkeligheden har sat penge af til det her område?

”Jeg ikke har set Jørn Toftums undersøgelser, men jeg vil understrege, at i nogle tilfælde vil energirenoveringer give et bedre indeklima”.

Det hjælper at lufte ud, men det sker bare ikke

Ventilationsanlæg er ikke den eneste mulighed for at skabe et bedre indeklima, man kan komme langt med lidt god gammeldags udluftning, påpegede Kris Jensen Skriver i folketingssalen.

”Jeg hæfter mig også ved Astras masseeksperiment fra 2021 om indeklima, der viser, at det hjælper, hvis der luftes ud, og man opholder sig udendørs. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at ledelsen, lærerne og eleverne i fællesskab etablere gode rutiner med udluftning, for det virker. For 15 måneder siden stod jeg selv som lærer ude i folkeskolen, og jeg kan kun bekræfte, at efter nogle timer i et lokale er det rigtig godt at få luftet ud”, sagde han.

Rapporten fra Masseeksperimentet viser ganske rigtigt, at andelen af klasser, hvor CO2 -indholdet er over det anbefalede niveau faldt fra 53 procent til 36 procent, når der blev luftet ud.

Jørn Toftum bekræfter, at udluftning i princippet kan give den tilstrækkelige luftudskiftning i rigtig mange tilfælde. Der er bare ét problem, indvender han: ”Det sker ikke”.

”Vi har efterhånden været ude og måle indeklimaet på så mange skoler, og vi kan konstatere, at der ikke bliver luftet tilstrækkeligt ud i vinterhalvåret”, siger Jørn Toftum.

”Ti minutter efter eleverne er kommet ind i klassen, er CO2-indholdet over det anbefalede niveau. I princippet skal man lufte ud hvert kvarter og sende eleverne ud i pauserne og lade vinduerne stå åbne imens. Fra november til marts sker det ikke, for så bliver der jo for koldt”, forklarer forskeren.

Om sommeren går det typisk fint med de åbne vinduer, tilføjer han, hvis der altså ikke er for meget støj fra området uden for klasselokalerne.

Hvad gør regeringen så ved indeklimaet..?

I folketingssalen var der bred enighed om, at indeklimaet i den danske folkeskole er et problem. Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne bakkede op om forslaget.

Liberal Alliance og Radikale Venstre stemte imod ligesom alle tre regeringspartier. Forslaget blev dermed afvist. Ud over Lotte Rod (R), der lagde op til, at der skal flere penge til kommunerne, så de har råd til at løse opgaven, var der ikke mange andre løsningsforslag at spore.

Hvad er det regeringen gør for at forbedre indeklimaet på folkeskolerne?

”Man kan diskutere tempoet, men der er dog nogle tal, der peger på, at tingene går i den rigtige retning. Vi synes, at godt indeklima er vigtigt, men vi synes også, at det er noget, man løser bedst lokalt. Og jeg vil også opfordre til, at man får en dialog med sin leder om, hvordan kan vi lave et bedre indeklima i vores klasselokale, end der er nu, så man kan lave de gode løsninger lokalt. Jeg bilder ikke mig selv ind, at jeg fra denne her stol bedst kan definere, hvad der er den gode løsning på en skole i Sydjylland. Det tror jeg, at man bedst kan lokalt. Det er dét, der er vigtigt her”.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår beslutningsforslaget skal til 2. behandling. 

Powered by Labrador CMS