Tidligere undersøgelser viser, at 84 procent af de svenske skoler holder sig under den anbefalede grænse for, hvor meget kuldioxid der bør være i luften i et klasselokale. Kun 44 procent af de danske skoler kunne på daværende tidspunkt sige det samme. Lovgivning kan være en stor del af forklaringen, mener eksperter.
Tidligere undersøgelser viser, at 84 procent af de svenske skoler holder sig under den anbefalede grænse for, hvor meget kuldioxid der bør være i luften i et klasselokale. Kun 44 procent af de danske skoler kunne på daværende tidspunkt sige det samme. Lovgivning kan være en stor del af forklaringen, mener eksperter.

Derfor er luften bedre i de svenske klasselokaler

Krav om ventilationsanlæg og systematisk egenkontrol er en vigtig del af forklaringen på, at vores nordiske naboer generelt har et bedre indeklima på skolerne end os, vurderer eksperter.

Publiceret Senest opdateret

Luften er bedre i svenske klasselokaler, end den er i de danske.

Det fortæller Jørn Toftum, der er professor på DTU Sustain. Og det er faktisk en gammel nyhed, understreger han.

Allerede i forbindelse med det store masseeksperiment i 2009 fik han og forskerkollegaerne øje på forskellene, forklarer professoren.

Da man sammenlignede de danske resultater med lignende undersøgelser fra Sverige viste det sig nemlig, at imens kun 44 procent af de danske skoleklasser holdt sig under det anbefalede pejlemærke for CO2-niveauet i klasserne, kunne 84 procent af de svenske klasser påvise en luftkvalitet indenfor værdien, fremgår det af rapporten fra 2009.

I 2014 og 2015 foretog den svenske Folkesundhedsmyndighed en indeklimaundersøgelse på omtrent 4.500 skoler.

Her viste resultaterne, at cirka 85 procent af skolerne havde en luftkvalitet, som var almindelig eller ligefrem god, imens 15 procent af skolerne havde en dårlig eller ganske dårlig luftkvalitet.

I Danmark viste det seneste masseeksperiment i 2021 til sammenligning, at 53 procent af skolerne herhjemme havde et niveau af CO2 i luften, der overskrider bygningsreglementets anbefalede grænseværdi på 1000 ppm.

et åbent samråd i Børne- og Undervisningsudvalget i maj stillede daværende ordfører for Enhedslisten Jakob Sølvhøj det åbenlyse spørgsmål:

”Hvad er egentlig forskellen på lovgivningen i Sverige og i Danmark?”

Jakob Sølvhøj anmodede samtidig ministeriet om at undersøge sagen nærmere.

Imens politikerne på Christiansborg er optaget af den igangværende regeringsdannelse, har vi sat os for at undersøge spørgsmålet nærmere.

Med hjælp fra danske eksperter og svenske myndigheder kan vi fremhæve 3 vigtige forskelle på den danske og svenske måde at håndtere luftkvaliteten i folkeskolerne.

1. Svenske klasselokaler skal have ventilationssystem

Vi starter med en altoverskyggende god grund til, at luftkvaliteten er bedre i svenske klasselokaler end i de i danske, nemlig lovgivningen.

”I grunden er det tydelige regler, og at det er arbejdsgiverens ansvar at vise, at de følger reglerne, som gør, at arbejdsmiljøet og luftkvaliteten bliver godt i skolen

Fredrik Haux fra det svenske arbejdstilsyns afdeling for regler

Svensk lov kræver, at der er ventilationssystem i alle svenske klasselokaler - uanset hvornår bygningen er opført.

Det fortæller Fredrik Haux fra det svenske arbejdstilsyns afdeling for regler. Han bærer titlen sagkyndig indenfor ventilation og termisk klima.

I en mail uddyber han, hvordan minimumskravene til luftgennemstrømningen i alle landets klasselokaler svarer til, at der er omkring 1000 ppm CO2 i luften. I Danmark gælder det krav kun, når der bygges nye skoler.

Ekspert: Danmark burde have krav om ventilationssystemer

I Danmark er det ikke et krav, at skolerne skal have ventilationsanlæg i klasserne, fortæller Peter Noyé, der er ekspertisechef og specialist i indeklima hos det rådgivende ingeniørfirma Niras.

Men ifølge Peter Noyé er det kun én vej til at leve op til at holde CO2-indholdet i luften under kravet på 1000 ppm, fortæller han.

”Det kan i praksis kun overholdes med et ventilationssystem”, siger Peter Noyé og afviser, at det eksempelvis kan løse udfordringen, hvis skolerne generelt får højere til loftet, større lokaler eller færre elever i lokalerne.

Det nuværende krav til CO2-niveuaet i de danske undervisningslokaler har været en del af bygningsreglementet siden 1995, men effekten af kravet er begrænset. For en opgørelse fra 2021 viser, at kun 10 procent af skolerne er opført efter 1995, påpeger Peter Noyé.

Han mener derfor, at kravet om maksimalt 1000 ppm CO2 i klasserne skal gælde for alle eksisterende skolebygninger.

Og kravene i bygningsreglementet bør også generelt præciseres, lyder det fra Peter Noyé. For de nuværende krav forholder sig ikke til, hvordan lokalerne bliver brugt, efter de er opført.

”Så det kan godt være, at skolerne kan overholde CO2-kravene, når der for eksempel er 20 elever i klasserne. Men når der kommer flere elever, så er ventilationen utilstrækkelig”, forklarer han.

2. Svenske kommuner kontrollerer selv indeklimaet

Siden 1998 har det været et krav til svenske skoler, at ejerne ”løbende og systematisk arbejder for at forhindre, at lokalerne, eller det man foretager sig i dem, har en negativ effekt på menneskers sundhed. Ansvarsfordeling og rutiner skal dokumenteres”.

Sådan skriver den svenske Folkesundhedsmyndighed i en rapport og henviser til en del af den svenske miljølov.

"Vi ser desværre i praksis, at mange af de ventilationsanlæg, der trods alt er installeret, ikke kører. Det ville man opdage med systematiske tilsyn.

Peter Noyé, specialist i indeklima hos det rådgivende ingeniørfirma Niras

Hvordan kommunerne griber opgaven an, er lidt forskelligt, forklarer Fredrik Haux fra det svenske arbejdstilsyn.

”Kommunen er arbejdsgiver og såkaldt ’hovedmand’, når det gælder kommunale skoler. Nogle gange stilles kravene direkte til det udvalg i kommunen, der er ansvarlig for skoleområdet, andre gange stilles kravene til skolelederen, som har ansvaret for skolens drift og dermed arbejdsmiljøet”, forklarer han i en mail.

Arbejder du i dårlig luft?

crowdcall

Hvis du har oplevet fysiske gener på grund af dårlig luft i lokalerne på din skole, så vil redaktionen gerne høre fra dig. Kontakt os på jkn@folkeskolen.dk. Vi viderebringer naturligvis ikke noget uden forudgående aftale med dig.

Og spørger man ham, er det mest afgørende for svenskernes gode indeklima, at kommunerne selv skal dokumentere, at de overholder regler.

”I grunden er det tydelige regler, og at det er arbejdsgiverens ansvar at vise, at de følger reglerne, som gør, at arbejdsmiljøet og luftkvaliteten bliver godt i skolen”, skriver han og fortsætter:

”Regelmæssige inspektioner fra kommunernes afdelinger for miljø- og sundhedsbeskyttelse og Arbejdstilsynet gør også, at det bliver lettere for skolerne at opfylde kravene".

I en rapport fra det svenske folkesundhedsmyndighed fra 2014-2015 undersøgte man, hvor gode kommunerne er til at føre egenkontrol. Her var svaret, at cirka to tredjedele af skolerne havde en god eller særdeles god egenkontrol.

Og når det kom til kontrol af ventilationssystemerne på skolerne, havde lidt over halvdelen af skolerne et godt eller særdeles godt ”egenkontrolprogram”, fremgår det af rapporten.

Hvad vil det så sige at have et godt egenkontrolprogram af skolens ventilationsanlæg? Det kan miljøinspektør i Malmø Kommunes afdeling for miljø- og sundhedsbeskyttelse Inger Bjurnemark Stark forklare:

”Virksomhedsejeren er forpligtet til at kontrollere virksomhedens ventilationssystem med hjælp fra en kompetent inspektionsperson. Den obligatoriske ventilationskontrol skal udføres hvert tredje år og skal sendes til byplannævnet”, skriver hun i en mail.

”Og hvis ventilationskontrollen bliver underkendt af byplannævnet, skal der udføres og indsendes en ny kontrol, efter at ventilationsproblemerne er blevet udbedret”, forklarer hun videre.

Danmark har ingen krav om egenkontrol

I Danmark er det også kommunerne, der er ansvarlige for driften af skolerne. Og det er derfor også kommunerne, der skal sikre, at bygningerne lever op til arbejdsmiljølovens krav til indeklima, fortæller Peter Noyé.

Men modsat i Sverige skal danske kommuner ikke selv føre tilsyn eller selv kunne dokumentere, at de overholder reglerne, forklarer han.

Peter Noyé vurderer, at tvungen selvkontrol alt andet lige ville have en positiv effekt på indeklimaet i de danske skoler.

”Hvis kommunerne havde pligt til selv at føre tilsyn, ville de også løbende skulle forholde sig til de problemer, de måtte finde”, siger Peter Noyé og henviser til, at Arbejdstilsynets tilsyn med CO2-niveauet på skolerne i dag ikke nødvendigvis opdager skolernes CO2-problemer.

Regelmæssig egenkontrol vil desuden have flere fordele, mener Peter Noyé.

"Systematisk tilsyn vil i øvrigt mange steder være en billig måde at forbedre indeklimaet på. For vi ser desværre i praksis, at mange af de ventilationsanlæg, der trods alt er installeret, ikke kører. Det ville man opdage med systematiske tilsyn", siger han.

3. Det kan ikke betale sig at droppe ventilationen i Sverige

Hvis de svenske myndigheder vurderer, at en skoles ventilationsanlæg ikke lever op til det svenske Arbejdstilsyns foreskrifter og folkesundhedsmyndighedens almindelige regler for ventilation, kan de bede den, som driver skolen at sørge for, at ventilationen opfylder reglerne.

Man må ikke bare sige, at nu løser vi luftkvaliteten og så ser vi bort fra de andre faktorer. Jeg tror, at man er nødt til at anlægge en helhedsbetragtning, hvis man vil rykke noget.

Professor Jørn Toftum

Det forklarer Fredrik Haux.

Hvis ikke kravene bliver opfyldt inden for den fastsatte tidsfrist, kan myndigheden give en bøde, forklarer han.

”Hvis det for eksempel koster 500.000 kroner at udbedre problemer med ventilationen eller installere en ny, så er strafbeløbet lige så højt, altså 500.000 kroner. Arbejdstilsynet kan også forbyde, at lokalerne bliver brugt som skolelokaler, hvis ikke ventilationen udbedres på en måde, så luftkvaliteten bliver god”, siger han.

Det kan med andre ord ikke betale sig for kommunen eller skolens ejer at lade være med at løse problemerne.

Forsker: Dårligt indeklima er dyrere i længden

I Danmark er der i princippet også skrappe konsekvenser, hvis skolerne ikke retter sig efter myndighedernes påbud, fortæller Peter Noyé.

Men som regel retter skolerne ind, inden det kommer så langt, forklarer han.

”Hvis en skole får et påbud fra Arbejdstilsynet og ikke retter sig efter det, så kan Arbejdstilsynet lukke stedet. Men det har jeg aldrig hørt om”, fortæller Peter Noyé, der har arbejdet som rådgivende ingeniør med fokus på indeklima i skoler i mere end 20 år.

Hvis man medregner, at tilsynet fra Arbejdstilsynet er sporadisk, er det ikke svært at se, hvorfor kommunerne kan overse de dyre indeklimaproblemer, siger Peter Noyé.

At det er dyrt at løse indeklimaproblemerne, er givetvis forklaringen på, at vi ikke har set de store forbedringer igennem årerne, vurderer Jørn Toftum fra DTU.

”Indberetninger løser jo ikke problemet, det gør handlingerne bagefter. Og den primære grund til, at vi igen og igen kan konstatere, at det ikke ser så godt ud med indeklimaet på mange skoler, kan jo være, at kommunerne ikke har råd til at gøre noget ved det”, siger professoren.

Men selvom det er dyrt her og nu, er et godt indeklima er en god investering på længere sigt, understreger Jørn Toftum og henviser til et studie fra 2019, som han selv har været med til at udarbejde.

”Vi har lavet beregninger på, hvad man får ud af at forbedre indeklimaet på skolerne. Og det handler jo om, at hvis eleverne kan præstere nogle procent bedre i løbet af deres skoletid, fordi de ikke er udfordrede af indeklimaet i klassen, og det kan oversættes til en bedre karakter, så kan de senere få en bedre uddannelse og derefter en karriere med en bedre indtjening i deres professionelle liv”, forklarer han.

Til regnestykket skal man dertil tilføje, at både lærere og elever vil opleve mindre sygefravær, hvis indeklimaet forbedres. Det giver samtidig en samfundsgevinst ved, at forældrene i mindre grad skal blive hjemme og passe syge børn, forklarer Jørn Toftum.

Han understreger dog, at et godt indeklima ikke alene handler om luftkvalitet, men også om lys, temperaturer og støj.

”Man må ikke bare sige, at nu løser vi luftkvaliteten og så ser vi bort fra de andre faktorer. Jeg tror, at man er nødt til at anlægge en helhedsbetragtning, hvis man vil rykke noget”, siger han.

Powered by Labrador CMS