Årets PLC er kåret. Vinderen blev en skole, der årligt har sin egen litteraturfestival.

Lindevangskolens PLC kåret som årets bedste

En årlig litteraturfestival blev tungen på vægten, da der skulle findes den PLC, som er bedst til at stoppe bogdrop.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Torsdag den 26. august blev Lindevangskolen på Frederiksberg kåret som Danmarks bedste PLC 2021.

Prisen, der uddeles på Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentres årsmøde, gives hvert år til den skole, der udviser det bedste resultat i forbindelse med årets tema.

Temaet for nominering var PLC og bogdropperne. Lindevangskolen vandt, fordi skolens PLC efter juryens mening var den, der viste de bedste resultater i forbindelse med at skabe læseglæde og modvirke, at børn holder op med at læse - eller ligefrem vender tilbage til læsning efter at have droppet det.

Årets PLC aftabuiserer læsevanskeligheder

I overrækkelsestalen hed det blandt andet:

"Det er et kæmpe stort arbejde, I lægger for dagen med samarbejde hele vejen rundt og hånd om den enkelte elev. Især jeres årlige litteraturfestival er med de mange forfatterbesøg noget, der åbner elevernes øjne og kan få dem til at ville læse, også selvom de i virkeligheden havde droppet det".

"Da vi besøgte skolen, hørte vi selv en elev fortælle, at han var begyndt at læse igen, efter at han havde mødt en forfatter, som havde vakt hans interesse. Men uden den daglige indsats for at fastholde læsningen, skubbe videre i nye retninger og puste til læseglæden er en indsats som forfatterbesøg ikke meget værd - det er det lange, seje træk, der giver resultater."

Litteratur giver mening.  Det gør virkeligheden ikke altid

Ud over titlen og æren modtog Lindevangskolen et klassesæt af hver af bøgerne 'Fuld af liv - Natasja' og 'Spillemand - Kim Larsen'.  Begge bøger er skrevet af Vibe Termansen, og med til præmien hører et besøg af forfatteren.

Lindevangskolen fik desuden overrakt et unikt kunstværk kreeret af elever fra sidste års vinderskole som et symbol på prisen: en læselys-globus med fod af bøger og forsynet med en navneplade til minde om prisen.

Skovlund-Valsbøl Danske Skole i Nordtyskland og Antvorskov Skole i Slagelse kom på en delt andenplads og vandt henholdsvis en bunke fysiske bøger og års gratis abonnement på den digitale frilæsningsportal BiBzone.

Forening: Uden PLC kan skolerne ikke leve op til formålsparagraffen