Danske skoler kan ikke leve op til folkeskolelovens regler om sygeundervisning, og derfor bør man overveje, om ikke loven skal laves om.

Sådan lød budskabet fra skoleledernes formand Claus Hjortdal for nylig, da Folkeskolen kunne fortælle, at Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet (Stuk) i år vil føre særligt tilsyn med, om skolerne overholder reglerne for sygeundervisning.

Reglerne går kort fortalt ud på, at den enkelte skoleleder har pligt til at tilbyde sygeundervisning til elever, der er fraværende mere end tre sammenhængende uger.

På knap hver anden skole spænder økonomi ben for undervisning af syge elever

En rundspørge fra Folkeskolen blandt 268 skoler viste imidlertid, at 41 procent af skolerne har elever, der ikke modtog sygeundervisning, selvom de havde behov for det.

Rundspørger viser desuden, at 46 procent af skolerne har oplevet en stigning i antallet af elever med behov for sygeundervisning de seneste fem år.

“Hvis Stuk's opgave er at undersøge, om elevernes retskrav bliver overholdt, så vil de komme til nogle ubehagelige konklusioner”, sagde Claus Hjortdal blandt andet.

SF: Kommunerne skal have flere penge

SF's undervisningsordfører Jacob Mark forventer ligesom skolelederne, at tilsynet vil vise, at skolerne ikke kan løfte opgaven med at få elever med længerevarende fravær tilbage i skolen.

”Jeg får hver dag mails, der handler om børn, der sidder derhjemme i årevis og ikke får den specialiserede hjælp, de har brug for. Jeg kalder dem de glemte børn, de bliver ligesom bare syltet”, siger Jacob Mark til Folkeskolen.

Men i stedet for at ændre loven skulle regeringen hellere sende flere penge i kommunernes retning, mener han.

”Vi er simpelthen nødt til at tale om, hvordan vi sikrer flere midler til folkeskolen. Kommunerne er tvunget til at spare på nogle af de store velfærdsområder, fordi regeringen ikke sørger for den økonomi, der skal ud til ude i kommunerne".

"Det lider folkeskolen voldsomt under lige nu”, siger Jacob Mark.

Lærerne skal have mere tid til eleverne

SF'eren pepeger, at stort set alle partier i Folketinget sidste år blev enige om en ti-årig psykiatriaftale, der indebærer, at der skal oprettes lettilgængelige tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel.

”Det kan forhåbentlig være en hjælp på vejen til børn, der har brug for noget mere specialiseret hjælp end det, som skolelæreren i den pågældende klasse kan levere", siger han.

"Men jeg synes også, at man er nødt til at tale med regeringen om, hvorfor der er stadig flere børn, der bliver syge af at gå i skole, og om hvorfor vi bliver ved med at bruge flere penge på det specialiserede område”, siger SF’eren og kommer i samme åndedrag selv med et bud på en forklaring.

Rundspørge: Mange elever med skolevægring får ikke sygeundervisning, selvom de har krav på det

”Det er jo fordi, at vi udsulter det almindelige område økonomisk. Så kan børnene ikke holde ud at gå i skole, og så bliver de syge. Hvis vi bliver ved med kun at bruge penge på det specialiserede område, så bliver det skruen uden ende”, siger Jacob Mark, der mener at løsningen er færre elever i klasserne og mere forberedelsestid til lærerne.

”Det er nogle lidt kedelige svar, men dét, der virker mod elevernes mistrivsel, er, at lærerne har mere tid til den enkelte elev”, siger han.

Minister vil se på problemet

I Socialdemokratiet har undervisningsordfører Astrid Krag læst Folkeskolens artikler, og hun har nu bedt Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om at se nærmere på problemet.

”Jeg kender ikke reglerne for sygeundervisning for elever med længerevarende fravær til bunds, men har på baggrund af jeres tal her bedt ministeren undersøge, hvad der er op og ned i sagen”, skriver Astrid Krag til Folkeskolen.

”Vi skal have en lovgivning, der sikrer, at vi på den ene side har øje for elevernes behov for sygeundervisning og på den anden side, at skolerne reelt kan leve op til lovgivningen. Ministeren har nu lovet mig at kigge nærmere på problemstillingen”.