“Det er en svær lovgivning at leve op til. Sygeundervisning er en meget dyr foranstaltning, og hvis vi holder fast i retskravet, så går der for alvor hul på kommunekassen”. Sådan siger formanden for landets skoleledere, Claus Hjortdal, efter at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har offentligtgjort, at de vi se nærmere på om skolerne overholder folkeskolelovens paragraffer om sygeundervisning.
“Det er en svær lovgivning at leve op til. Sygeundervisning er en meget dyr foranstaltning, og hvis vi holder fast i retskravet, så går der for alvor hul på kommunekassen”. Sådan siger formanden for landets skoleledere, Claus Hjortdal, efter at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har offentligtgjort, at de vi se nærmere på om skolerne overholder folkeskolelovens paragraffer om sygeundervisning.

Skolers sygeundervisning kommer nu under ministeriets lup

Efter mange henvendelser vil Undervisningsministeriet nu undersøge, om skoler tilbyder syge elever den undervisning, de har krav på. Det gør skolerne ikke, forudser skoleledernes formand, der vil have loven ændret.

Publiceret

Lever skolerne op til sine forpligtelse overfor børn med skolevægring? Det spørgsmål vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) nu kigge nærmere på.

Det fremgår af styrelsens tilsynsplan for i år, der, som navnet antyder, er listen over de områder, som Stuk vil undersøge i løbet af 2023.

“Styrelsen har over de seneste år modtaget mange henvendelser om elever, som står uden et undervisningstilbud i forbindelse med sygdom eller lignende, herunder skolevægring. Formålet med tilsynet er at undersøge, om der iværksættes sygeundervisning i overensstemmelse med reglerne”, står der i tilsynsplanen.

Folkeskolen har spurgt Stuks Center for Folkeskole, hvad der menes med ”mange henvendelser”, og centeret kan efter en optælling fortælle, at de i løbet i 2021-2022 har modtaget 34 skriftlige henvendelser. De fleste kommer fra forældre og kommuner.

Hvordan styrelsen vil undersøge, om skolerne lever op til deres forpligtigelse, er der ikke meget konkret om endnu.

Sygeundervisning ifølge loven

Elever, der har et omfattende fravær fra undervisningen på grund af sygdom, skal tilbydes sygeundervisning, det kan være i hjemmet, online eller på skolen. Det gælder også elever, der er i psykisk mistrivsel og for eksempel lider af skolevægring.

Skolens leder skal, senest når eleven ikke har deltaget i skoleundervisning i tre uger svarende til 15 skoledage, rette henvendelse til elevens forældre om sygeundervisning

Hvis eleven ikke kan følge fagrækken og timetallene for de enkelte fag, kan skolen indføre enkeltmandsundervisning i mindst otte-ti timer om ugen. Der skal undervises i dansk, engelsk og matematik, og det skal tilstræbes, at underviseren er en lærer, som eleven kender. Rammerne skal dog vurderes konkret i forhold til den enkelte elevs tilstand.

Målet med sygeundervisning er at få eleven tilbage i skolen.

Kilde: Hyrdebrev fra undervisningsministeriet til alle grundskoler og kommuner afsendt i april 2019 samt Undervisningsministeriets Vejledning til bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i folkeskolen og frie grundskoler

”Styrelsen forventer at påbegynde tilsynet med sygeundervisning i indeværende forår og afslutte det ultimo 2023. Det er endnu ikke afklaret, hvilket metodisk grundlag og data, der vil blive anvendt, og derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke konkretisere yderligere”, skriver styrelsen i et svar til Folkeskolen.

Problemet er ikke nyt

Det er faktisk ikke første gang, at Stuk undersøger, om skolerne lever op til lovens krav.

Fire år siden mindede Børne- og Undervisningsministeriet i et hyrdebrev alle danske skoler og kommuner om skoleledernes ansvar.

For resultater fra en undersøgelse, som Rambøll har lavet for Stuk, havde gjort ministeriet opmærksom på, at skolerne nok ikke overholdt deres forpligtelser i forhold til sygeundervisning.

"Undersøgelsen viser blandt andet, at ikke alle børn med ret til sygeundervisning får tilbud herom, og at kun få skoler tilbyder elever med længerevarende sygdomsforløb efterfølgende indsatser, der kan imødekomme elevernes faglige efterslæb", stod der dengang i hyrdebrevet.

Skoleledernes formand: ”Det er en svær lovgivning at leve op til”

Folkeskolen kunne torsdag fortælle, at mange elever med skolevægring ikke får sygeundervisning, som de har krav på.

Kun på seks ud af ti skoler får alle elever med skolevægring den sygeundervisning, de har krav på, viser Folkeskolens rundspørge blandt 268 skoler.

Spørger man skoleledernes formand, har han da også allerede et klart bud på resultaterne fra det kommende tilsyn.

“Hvis stuks opgave er at undersøge, om elevernes retskrav bliver overholdt, så vil de komme til nogle ubehagelige konklusioner. De vil opleve forældre, der siger, at deres børn ikke har fået undervisning i et år, og skoler der siger: 'Jamen, vi har prøvet, og eleven kan ikke modtage undervisning'”, siger Claus Hjortdal.

Ifølge ham stiller loven urealistiske krav til skolerne.

“Det er en svær lovgivning at leve op til. Sygeundervisning er en meget dyr foranstaltning, og hvis vi holder fast i retskravet, går der for alvor hul på kommunekassen”, siger formanden for landets skoleleder, Claus Hjortdal.

Han mener, at loven om sygeundervisning kunne trænge til et eftersyn.

“Loven er jo lavet for mange år siden med henblik på elever, der ligger derhjemme med et kompliceret benbrud. Den er jo ikke udtænkt til et scenarie, hvor et barn ikke kommer i skole i flere år, fordi de lider af angst, depression eller autismespektrumforstyrrelser”, siger han.

Professor: Urimeligt krav til skolerne

At undervisningsministeriet vil undersøge om skolerne overholder loven er ikke helt uproblematisk, fordi det kan lægge et urimeligt pres på skolelederne.

Det mener professor Christian Ydesen fra Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet.

“Hvis skolerne ikke har resurserne til at løfte en opgave, så nytter det jo ikke noget, at man fra statens side kommer med nogle indikatorer og en eller anden form for lovgivning og slår dem oven i hovedet. Det er jo ikke af ond vilje, hvis skolerne ikke tilbyder syge elever undervisning i hjemmet”, siger Christian Ydesen.

Han står bag et nyt internationalt forskningsprojekt, der blandt har undersøgt, hvordan flere landes skolesystemer bruger test og bedømmelser som styringsværktøj, og det er ikke usædvanligt, at skolerne bliver stillet overfor urimelige krav fra dem, der sidder højere oppe i systemet, fortæller han.

“Hvis man vil holde skolerne ansvarlige for noget, så skal man også give dem resurserne og rammerne til at gøre det. Ellers er det urimeligt. De fleste ville nok være enige i, at man ikke har lyst til at blive holdt ansvarlig for noget, som man ikke har mulighed for at gøre”, siger Christian Ydesen.

Sygeundervisning i hjemmet er ikke altid det bedste for barnet

I efteråret skrev Folkeskolen, at flere forældre savnede tilbud om sygeundervisning til deres skolevægrende børn.

To timers eneundervisning om dagen er hårdt. Så der er nogle krav i loven, som ikke hænger sammen med virkeligheden

Skolederformand Claus Hjortdal

Men i forbindelse med en nylig rundspørge blandt skolerne er der flere skoleledere, der opponerer imod, at sygeundervisning i hjemmet overhovedet er den rette løsning på længerevarende skolefravær.

“Det er en forkert præmis, at sygeundervisning altid er det bedste for barnet. Det er det IKKE. Det kan tværtimod medvirke til, at barnet fortsat ikke møder i skole, hvorfor andre tiltag og samarbejdet altid skal iværksættes først”, skriver en skoleleder i Folkeskolens aktuelle rundspørge om sygeundervisning.

Skolelederformand: "To timers eneundervisning om dagen er hårdt"

Claus Hjortdal bakker op om, at sygeundervisning ikke altid er det rette og foreslår, at man i højere grad kigger mod digitale løsninger.

”Jeg tror ikke, at selv et velfungerende barn ville bryde sig om, at der kom en lærer hjem og underviste i hjemmet ti timer om ugen. To timers eneundervisning om dagen er hårdt. Så der er nogle krav i loven, som ikke hænger sammen med virkeligheden”, siger skolelederformanden, der flere gange har argumenteret for, at skolerne skal bruge de digitale løsninger.

”Det skal kunne lade sig gøre at fjernundervise de elever, der er derhjemme, så vi får langt mere kvalificeret undervisning på en måde, der tilgodeser de elevers behov”, siger han.

Folkeskolen har bedt om en kommentar fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Han henviser til sin ordfører, men hverken Socialdemokratiets eller Venstres undervisningsordfører er vendt tilbage inden deadline. Heller ikke KL ønsker at kommentere.

Powered by Labrador CMS