Der er to årsager til, at lande over hele verden i øjeblikket er i gang med at reformere deres uddannelsessystemer, mener Ken Robinson.

"Den første er økonomisk. Alle lande ønsker at uddanne børnene, så de kan tage plads i det 21. århundredes økonomi selv om vi ikke har den fjerneste anelse om, hvordan den økonomi vil se ud i slutningen af næste uge. Den anden er kulturel. Alle forsøger at regne ud, hvordan man kan uddanne børnene, så vi kan videreføre vores samfunds kulturelle identitet og samtidig fungere i en globaliseret verden", forklarer professor emeritus i uddannelse ved University of Warwick Sir Ken Robinson. Han har gennem de seneste årtier arbejdet som rådgiver for regeringer i Europa, Asien og USA og udgivet en række bøger om kreativitet. Han har givet sit bud på, hvilken vej han mener uddannelsesreformer skal udvikle sig i en tale på Royal Society for the encouragement of Arts, Manufactures and Commerce (RSA).

Skolen er struktureret som en fabrik

Ifølge Ken Robinson forsøger regeringerne at reformere ved at bruge metoder fra fortiden.

"Alle siger, at vi skal hæve standarderne. Det er der jo ikke nogen, der vil tale imod. Men problemet er at uddannelsessystemet er designet og struktureret i oplysningstiden og derfor bygger på den akademiske tænkning man havde om intelligens på det tidspunkt. Skoler er stadig struktureret ud fra fabriksmodeller med ringeklokker, faginddeling og opdeling efter alder. Det er som det vigtigste ved børnene er deres produktionsdato".

Ken Robinson ser en udvikling, der i stigende grad handler om konformitet og standardisering - standardiserede test og standardiserede læseplaner. Han mener, at skolen skal bevæge sig i den stik modsatte retning.

Regeringerne burde i stedet arbejde for at skabe en skole, der fremmer divergerende tænkning - en essentiel evne til at kreativitet. Evnen til at se mange mulige svar på et spørgsmål eller problem.

Kreativ tænkning, gruppearbejde og nye skoler

Man har testet børn for kreativ tænkning - ved fx at se, hvor mange anvendelsesmuligheder de kan finde for en papirklips. I børnehaven svarer 98 procent af børnene på geni-niveau, men derfra går det hastigt ned ad bakke. Skolen, som lærer dem, at der kun er et svar - og det står i bogen, hæmmer deres evne til at tænke kreativt. Det er ikke noget lærerne ønsker, det er sådan uddannelsessystemet er blevet, siger han.

Ken Robinsons har tre råd:

"Vi er nødt til at komme ud over den gamle forestilling om akademisk og uakademisk, abstrakt og teoretisk og se det som det, det er - en myte. Dernæst er vi nødt til at erkende, at langt det meste virkelig læring foregår i grupper. Hvis vi splitter folk op og bedømmer dem adskilt, skader vi deres naturlige læringsmiljø. For det tredje handler det om traditionerne i uddannelsessystemet. Vi skal ændre vaner og den fysiske indretning".