I dag har regering offentliggjort sit udspil til, hvordan folkeskolen skal se ud i fremtiden. 

Udspillet består af 35 forslag, der spænder fra kortere skoledage, til at flere elever skal uddannes til undervisningsmiljørepræsentanter.

”Det er et meget ambitiøst program, og overordnet set er vi meget tilfredse”, siger formand for skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Her er regeringens skoleudspil

Men han peger også på, at med så mange ændringsforslag, skal regeringen passe på, at udspillet ikke ender som en ny skolereform – også selvom statsminister Mette Frederiksen (S) flere gange har afvist, at der skulle være tale om en reform.

”Hvis alle punkterne implementeres indenfor et år, er det en reform. Og vi kan ikke klare  en skolereform mere”, siger Claus Hjortdal.

”Men hvis punkterne derimod bliver indført hen ad vejen, er det en anden sag”. 

Skolelederne overdynges af opgaver 

Med det nye udspil håber Claus Hjortdal, at fremtidens folkeskole ”vender bøtten, så det bliver skolen, der tilpasser sig børnene - og ikke omvendt”.

Han er glad for, at regering snakker om at styrke fællesskabet i folkeskolen, og at undervisningen skal være mere praksisfaglig. Men han kan også se en lang række nye opgaver lande på skoleledernes bord.

”Vi kan konstatere endnu en gang, at der er kommet et udspil, hvor rigtig mange opgaver ender hos skolelederne, uden der fjernes noget med samme tyngde”, siger Claus Hjortdal.

Lærernes formand: Regeringen overser folkeskolens allerstørste problem

Han peger blandt andet på, at den nye juniormesterlære, hvor udskolingselever kan gå i skole tre dage om ugen og være i praktik i en virksomhed de sidste to, kræver et enormt koordineringsarbejde mellem skole, forældre og lokale virksomheder. 

Implementeringen af teknologiforståelse som valgfag og et element i andre fag bliver også en opgave for skolelederne, ligesom lederne også skal være med til at sikre mere praksisfaglig undervisning.

”Og vi har travlt nok i forvejen”, siger Claus Hjortdal.

Mere praktisk undervisning kræver færre afgangsprøver

I udspillet lægger regeringen også op til ”forsøg med praktiske prøver og drøftelse af prøvetrykket”.

Men der skal mere til, hvis politikerne gerne vil have resten af udspillets ambitioner ud i virkeligheden, mener Claus Hjortdal.

Han kalder formuleringen for en ”forsigtig ordning”, der tyder på, at partierne i regeringen ikke har kunne blive helt enige om antallet af afgangsprøver i folkeskolen.

”Hvis regeringen vil gøre alvor af ordene og flytte meget mere af den praktiske valgfagsundervisning op i udskolingen, er det vigtigt, at vi samtidig ændrer på, hvor mange prøver eleverne skal til for at kunne blive optaget på ungdomsuddannelserne”, siger han.

”Både antallet af afgangsprøver og en reduktion af fælles mål er nødvendig for, at der kan komme mere praktisk undervisning i skolen”. 

Skolernes økonomi skal have ro 

Forligspartier tager positivt imod regeringens forslag om en juniormesterlære-ordning

Regeringen foreslår også, at der ikke længere skal være en binding på, at ’sparede’ resurser fra kortere skoledage skal bruges i undervisningen et andet sted på skemaet. 

Fremover vil resurserne også kunne bruges til blandt andet indkøb af materialer, kompetenceudvikling eller i sfo’en, mener regeringen.

”Det er en elegant måde at sørge for, at resurserne fra den korte skoledag kan bruges på sfo’erne”, siger Claus Hjortdal.

”Vi havde da håbet, at pengene i stedet kunne styrke undervisningen i skolen, for eksempel med to lærere i flere af timerne”.

Derfor håber Claus Hjortdal, at kommunalpolitikerne vil være med til at bevare økonomien i folkeskolen.

”Vi har brug for ro til at implementere de her ændringer, som udspillet lægger op til. Vi har ikke brug for, at kommunerne bliver ved med at genåbne budgetterne. Det vil smadre det hele”.

Sådan så det ud, da regeringstoppen gjorde folkeskolen til et topmøde: Hvad laver vi her?