Loven om vejledning i uddannelsessystemet er ved at føre til nye tegninger på Danmarkskortet (se boks), men der er stadig flere spørgsmål end svar. For loven er en rammelov, som lægger op til, at de enkelte kommuner kan samarbejde og indrette sig, som de kan blive enige om.

Det er dog stadig ikke besluttet, hvor mange og hvilke vejledere der skal ansættes. Derfor efterlyser foreningen for vejlederne, Tandhjulsforeningen, en afklaring, så vejlederne ved, om de skal ønske at blive købt eller solgt, når fagfordelingen i skolerne finder sted i det nye år.

Et af de store stridspunkter i lovarbejdet er dog ved at fortone sig: Skal de nye vejledere i folkeskolen fortsat være ansat som folkeskolelærere og have vejledning som en sidebeskæftigelse, eller skal de være mere eller mindre fuldtidsvejledere.

DLF og Tandhjulsforeningen har fremført, at det er vigtigt, at vejlederne bevarer tilknytningen til folkeskolen, så de kender de børn, de skal vejlede.

Andre mente, at vejlederne skulle være fuldtidsvejledere. I dag ser det ud til, at selv om vejlederne bevarer en tilknytning til folkeskolen de fleste steder, får de alt i alt flere timer med vejledning. Billedet er dog ret broget, og det er ikke faldet på plads overalt endnu.

»Nogle steder ansætter kommunen en leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som så stort set køber vejledning hos de nuværende vejledere, som så fortsætter på mere eller mindre uæn­dret timetal. Andre steder går man efter fuldtidsvejledere. De fleste steder ser dog ud til at lægge sig midtimellem. Personligt tror jeg, at der i hvert fald på sigt vil komme mere vejledning på færre personer. Det ligger vel også i lovens ønske om, at vejlederne i stigende grad skal have mulighed for at engagere sig i vejlederprofessionen«, siger Uffe Tvede, formand for Tandhjulsforeningen.

Han gør opmærksom på, at foreningen ikke har nogen fast løsning på dilemmaet om, hvorvidt det er bedst, at vejlederne bevarer en meget tæt tilknytning til selve undervisningen, eller om de skal være fuldtidsvejledere.

»Begge holdninger er til stede, både i foreningen og blandt vejlederne. Der kan også ske en udvikling, hvor man måske af personalemæssige årsager begynder nogenlunde som i dag og så efterhånden får færre vejledere«, siger Uffe Tvede.

I Undervisningsministeriet siger Per Bredholt, at loven jo lægger op til, at der skal komme mere professionalitet og kvalitet i vejledningen, men at der ikke står noget om, hvordan målene skal opnås.

»Det er intentionen, at vejledningen skal professionaliseres, blandt andet ved at der kommer flere vejledere med vejledning som hovedbeskæftigelse«, fastslår han.

Resten er op til det kommunale selvstyre.

Vejledere til låns

Det er endnu ikke afklaret, præcis hvordan vejlederne i folkeskolen skal ansættes, men undervejs i lovbehandlingen har der været tale om, at de nuværende vejledere kunne lånes ud til UU, eller at der kunne oprettes kombinationsstillinger.

Lærernes Centralorganisation (LC) ser dette som en mulig overgangsordning. Man ønsker at få en overenskomst på området. KL har endnu ikke gjort sin stilling klar. Det vil i givet fald skulle være en aftale, der kan omfatte både gymnasielærerne, HKerne, socialrådgiverne og lærerne, som er de grupper, der vejleder i dag.

»Ser man ud over det kommunale landskab, er der jo mange områder, hvor forskellige grupper arbejder med det samme uden at have en fælles overenskomst, så det er ikke afgjort, at det er nødvendigt med en overenskomst«, siger Jens Tous­gaard fra KL.

Spørgsmålet om tjenestemændene og deres pensionsordning, hvis de overgår til en ansættelse i UU, står højt på dagsordenen. Det er typisk de lidt ældre lærere, som er vejledere i dag og de er som bekendt tjenestemænd.

»Skal de og andre lærere have nogen incitament til eventuelt at søge over i UU, skal det være helt afklaret, hvordan deres situation vil være, og det skal ske, inden fagfordelingen til næste år begynder«, siger Palle Rom fra LC.

Også Tandhjulsforeningen lægger stor vægt på, at der kommer en hurtig afklaring på de ansættelsesmæssige forhold.

»Det er jo vigtigt, at de vejledere, som er der i dag, hurtigt får en afklaring på, om de skal fortsætte som vejledere efter august, når den nye lov træder i kraft, og hvis de skal fortsætte, på hvilke vilkår det skal ske. Omkring marts sker fagfordelingen på de fleste skoler, og folk skal jo senest til den tid vide, om de skal gå ind i det på lige fod med deres kolleger eller om de skal ansættes af UU«, siger Uffe Tvede.

hbjorgensen@dlf.org

Geografi: Næsten afklaret. De omkring 50 centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning) er ved at være på plads med enkelte undtagelser. De nye samarbejder går nogle steder på tværs af amtsgrænser. Tidsfristen er nytår, ellers griber Undervisningsministeriet ind.

Organisation: De fleste steder har kommunerne valgt en såkaldt samarbejdsaftale, som er meget fleksibel. Nogle få, blandt andet København, har valgt at oprette en formel virksomhed.

Ansættelse: Broget. Nogle steder fortsætter man stort set som i dag ved hjælp af udlån og kombinationsstillinger, andre steder satser man på fuldstidsvejledere (se dog artikel på denne side).

Ansættelsesvilkår: Helt uafklaret. Der er aftalt møde om, hvorvidt KL og DLF skal indgå en overenskomst på området, og spørgsmålet om tjenestemændenes pension mangler at blive afklaret.

Økonomi: Afklaret. Der er tilført/overført omkring 50 millioner i alt til UU, cirka en million per center i gennemsnitsstørrelse. Dertil kommer, at hele vejledningsbudgettet i folkeskolerne skolevejledningen flyttes herover. Midlerne herfra er flere gange større, anslår KL.

Syv regionale vejledningscentre for videregående uddannelse og erhverv (LUE) med tilhørende Landscenter er budt ud i licitation.

Vejledningsportal (som skal erstatte RUEs hjemmeside) er også ude i licitation.

Vejlederuddannelse under lov om Åben Uddannelse. Er i øjeblikket til høring og skal derefter ud, så interesserede kan byde på den.