I Californien bliver alle elever fra 2. klasse til 12. klasse testet i deres faglige kunnen en gang om året. Resultatet af prøverne bliver lagt på nettet.

'Jeg var da også inde og se på nettet, hvordan Emmas skole lå i forhold til de andre i området', siger Henriette Bonde, som i februar sidste år kom til Californien efter at have fået orlov som lærer på Fuglsanggaardsskolen i Virum.

Som forælder kan hun godt se, at det er meget rart, at en skoles karakterer offentliggøres. Som lærer er hun imidlertid dyb modstander af det.

'Det, der provokerer mig, er, at det i virkeligheden er lærerne, som er til prøve. Når man offentliggør resultaterne for 9.-klasserne, som de har gjort i Danmark, så tror forældrene jo, at de skoler med dårlige karakterer må have meget dårlige lærere. Men den holder jo ikke. Jeg havde kun en udlænding i min klasse i Virum, mens en kollega, som underviste på en skole på Amager, havde 20 sproggrupper i sin. Enhver kan sige sig selv, hvis klasse der klarede sig bedst', siger hun.

En nonprofitorganisation - Greatschools.[92]'1dnet - har oprettet en webside, hvor forældre i Californien kan tjekke hver enkelt skoles etniske sammensætning, klassernes karakterer, hvor mange procent af eleverne der får betalt frokost, lærernes gennemsnitlige anciennitet, klassekvotienten og forældrenes uddannelsesniveau.

'Hvis man endelig skal til at offentliggøre karakterer i Danmark, så må de tal også med', mener Henriette Bonde.

Rige børn får høje karakterer

Datteren Emma går på Simonds Elementary i San Jose. Her har alle klasser internetadgang, der er grønne sportsbaner, musik- og computerum og lærere med 17 års undervisningserfaring i gennemsnit. 57 procent af eleverne er hvide, og 75 procent af børnenes forældre har enten en faglig uddannelse eller en universitetsuddannelse. Otte procent af børnene får gratis frokost fra kommunen.

Bare fire kilometer derfra ligger Almaden Elementary. Her har lærerne kun ti års undervisningserfaring, og kun 18 procent af eleverne af hvide, mens 68 procent kommer fra Mexico. Flertallet af forældrene - som ofte arbejder for eller servicerer de langt rigere forældre i Emmas skole - har ingen eller kun lidt uddannelse. 68 procent af eleverne får betalt frokost af kommunen.

Forskellene viser sig tydeligt i testresultaterne. På Emmas skole læser 80 procent af eleverne over landsgennemsnittet. På Almaden Elementary læser 61 procent under landsgennemsnittet.

Det er svært at finde lærere i Californien, der jubler over statens Academic Performance Index (API), som blev indført i 1998. API er baseret på to prøver - den ene er en multiple choice-test, der består af hundredvis af spørgsmål i læsning, stavning, grammatik og matematik. Eleverne skal være hurtige, for prøven foregår på tid. Den anden del af prøven er kun for 4.- og 7.-klasserne - de skal skrive en stil.

De californiske læreres sammenslutning, California Teachers Association (CTA), foretog sidste år en undersøgelse af API-resultaterne. Den viste, at 62 procent af eleverne i den lave ende af indekset havde engelsk som andet modersmål, mens stort set alle eleverne i den bedste ende havde engelsk som modersmål. Testen foregår på engelsk.

Det fremgik også, at 94 procent af eleverne i den dårligste ende af indekset levede i fattigdom, mens kun syv procent af eleverne i den anden ende kom fra økonomisk dårligt stillede familier.

'Rige børn er ikke smartere end fattige børn, og lærerne til de rige børn er ikke bedre end de lærere, der underviser de fattige børn. Realiteten er bare, at mange af børnene i de skoler kommer ind i klassen med en bagage, som nogle af os slet ikke har fantasi til at forestille os', siger Wayne Johnson, formand for de 300.000 medlemmer af CTA.

Trods manglen på fairness i testen har CTA alligevel besluttet at acceptere den.

'Fordi den lige nu er det eneste måleredskab på statsligt plan, der kan give et nutidigt snapshot af elevernes akademiske fremgang', siger Wayne Johnson.

Ikke alle er enige.

Overflodsforældre

'API står for Affluent Parents Index. Eller måske står det for Ambitious Politicians Index', siger Susan Harmon, medlem af United Teachers i Richmond, Californien.

Judy Hirsch, lærer i Oakland, supplerer:

'Modstanden vokser, fordi folk i faget bliver bedt om ikke at undervise. I stedet bruger vi tiden på at træne eleverne til prøven. Det er virkelig sørgeligt'.

Samme opfattelse har Henriette Bonde.

'Når jeg spørger Emma, hvad hun har lavet i skolen i dag, så svarer hun altid bare: 'Papirer'. De laver staveord og regnestykker og små stile og flere staveord. De sidder og skriver hele dagen'.

'I den danske folkeskole har vi et helt andet menneskesyn. I USA lærer børnene ikke noget om at være kreative, om at planlægge, koordinere eller evaluere. I Danmark bruger vi uendelige mængder af tid på den slags, og derfor udvikler eleverne sig langt mere. Den slags færdigheder er imidlertid ikke særligt anvendelige i en international test-sammenhæng', siger hun.

Mens hun mener, at offentliggørelse af karakterer skader de dårligst stillede skoler, så kunne hun godt forestille sig, at de danske skoler indførte prøver allerede i de mindste klasser.

'Små, interne test undervejs i forløbet ville hjælpe skole og lærere med hele tiden at havde styr på, om målene bliver nået, og om nogle halter bagefter'.

Hvis hun i øvrigt skulle tage noget med fra det amerikanske skolesystem, så var det et par kufferter af elevdisciplin fra Emmas skole.

'Vi kunne få meget mere tid til at undervise, hvis de danske børn var mere disciplinerede', konstaterer hun.

Helle Maj er freelancejournalist