Debat

Samfundsfag i en tidligere alder

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg synes, at man får samfundsfag for sent i grundskolen, og når man endelig får det, har man det kun i et par lektioner om ugen. Samfundsfag er et af de vigtigste fag, hvor man lærer om sociologi, politik og økonomi, som alle tre er vigtige emner, der handler om, hvordan vi bliver dannet, køn og kønsroller, hvordan samfundet hænger sammen, sikkerhed i samfundet, landets styreform, og hvad ting som skat er.

Hvis de generationer, vi har i skolen, ikke ved nok om, hvordan samfundet har fungeret førhen, vil de have sværere ved at styre landet på en bedre måde, fordi de ikke har lært nok om fejlene, som er blevet begået før.

At have samfundsfag før i skolen kunne også give mulighed for, at børn faktisk finder ud af, hvad deres forældre snakker om, når de snakker om politik, og måske en dag kunne man drømme om, at flere børn og unge får en interesse for det, fordi de faktisk ved noget om det. Hvis jeg var en mor til et barn på ti år, ville jeg synes, at det ville være spændende at høre, hvad mit barns mening er om for eksempel en politisk debat, der handler om, hvorvidt man skal have mundbind på i offentlig transport eller ej.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg synes, at børn skal blive hørt, og i samfundet, vi lever i, bliver de små ikke spurgt, fordi "de ikke ved nok" eller "det her er for voksne".

(Forkortet af redaktionen)