Jeg vil have undersøgt, hvad testredskabet kan bruges til. Det var en af de første er­klæringer, Ulla Tørnæs kom med, da hun var tiltrådt som undervisningsminister.

Nu er der indløbet en rapport fra den danske ambassade i Washington om, hvordan det omdiskuterede redskab har fungeret i USA i det år, der er gået, siden et bredt flertal af demokrater og republikanere vedtog en ny skolelov, der netop gør statslige mål og årlige test til omdrejningspunktet i skolernes virke.

Set med den danske Venstre-ministers øjne er konklusionen ikke opløftende. Teststrategien har nemlig sendt det amerikanske skolesystem ud i en akut krise.

»Den brede politiske enighed om mål og midler i reformen af den amerikanske grundskole kommer på en svær prøve i de kommende år, hvor der stilles spørgsmål ved det gavnlige endsige ønskelige i, at måske op til 2/3 af de offentlige skoler får dumpekarakter«, skriver Peter Høier fra ambassaden i den amerikanske hovedstad.

»Man kan forestille sig to principielt forskellige udgange på det spørgsmål. Når loven skal genforhandles i 2008, kan det politiske flertal til den tid konkludere, enten at der skal åbnes for private skoler, eller at testsystemet bliver afskaffet«.

Problemerne tårner sig op

Problemerne har tårnet sig op i løbet af det år, loven har virket. Peter Høier opsummerer:

»Bush-administrationens mål har været at øge kvaliteten i de offentlige uddannnelser og at gøre det synligt, at skatteborgernes penge bruges effektivt i uddannelsessystemet. Et næppe kalkuleret resultat er, at op til 2/3 af de offentlige skoler snart må hænge skiltet Low Performing School op på indgangsdøren, som sikkert vil betyde, at døren åbnes af færre elever i de kommende år, fordi eleverne søger andre tilbud. I New York er den første retssag anlagt, fordi det påstås, at en elev er blevet nægtet et bedre offentligt skoletilbud. Demoraliserende og imod lovens ånd, siger skoleadministratorer om test-politikken. Lærerne har fundet deres egen kur: Brug kun toppen af karakterskalaen, når eleverne skal bedømmes. Jeg har ingen interesse i at blive kendt som en dårlig lærer, siger en lærer som forklaring på den tiltagende karakterinflation. Arkansas har fundet en anden løsning: Sænk gærdet, så alle kommer over«.

De amerikanske skoler har i mange år brugt test i den løbende undervisning for at kontrollere, om eleverne har lært stoffet. Det nye ved loven er, at eleverne skal testes fast en gang om året i læsning, matematik og naturfag i forhold til faglige mål, som staten fastsætter.

Det svarer til de bindende trinmål, som regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vedtog før jul. Forskellen på det danske og det amerikanske system er, at de danske elever endnu ikke skal testes i forhold til trinmålene.

Test kan komme til Danmark

Men det kan komme. Allerede dagen efter at forligsteksten var blevet skrevet under, sendte Helle Sjelle, uddannelsesordfører for De Konservative, således en prøveballon op, da hun udtalte, at eftersom der nu er indført trinmål, vil det være naturligt også at teste, om eleverne når målene.

I Finansministeriet rumler lignende tanker, som afdelingschef Agnete Gersing gjorde rede for på KLs Skolerigsdag i februar.

»Hvordan sikrer vi, at eleverne når trinmålene, uden at det ligefrem bliver et test­helvede?«, spurgte hun.

I USA er det nu blevet et lovkrav, at resultaterne af testene offentliggøres, hvilket svarer til »Lov om Åbenhed og Gennemsigtighed«, som det danske Folketing vedtog sidste forår. Dels for at forældrene kan se, om eleverne gør faglige fremskridt år for år. Dels så forældrene kan konstatere, hvilke skoler der har den højeste score.

»Resultaterne af testene skal være tilgængelige i årlige opgørelser, så forældre har et mål for skolernes præstationer og fremskridt og kan vurdere kvaliteten af deres barns skole, lærernes kvalifikationer og barnets fremskridt inden for faglige kerneområder«, hed det således i en pressemeddelse fra Det Hvide Hus, da George W. Bush underskrev den nye lov, der har overskriften »No Child Left Behind«, i januar 2002.

Er forældrene utilfredse med »varen«, har de med den nye lov nu ret til at flytte deres barn hen i en anden skole, der på sin side ikke har ret til at sige nej til den nye elev.

Konkurrence er godt

Filosofien er, at konkurrence om elever mellem skolerne automatisk vil øge kvaliteten.

»Alt for ofte finder forældre deres børn fanget i fagligt svage og utrygge skoler, især i lavindkomstområder og etniske områder«, står der videre i pressemeddelelsen.

»No Child Left Behind-loven gør historiske fremskridt ved at sørge for reelle frie valg for børn i utrygge skoler, der vedvarende dumper. En ekspansion af det frie skolevalg sørger for en substantiel ansporing for skoler med en lav præstation til at forbedre sig«.

Ulla Tørnæs er helt i tråd med denne idé om, at skoler skal fungere på markedsbetingelser. Hun kunne ikke have sagt det bedre, selv om hun gjorde sit bedste et halvt år senere ved årets Sorø-møde:

»Forpligtelsen til at informere åbent og brugervenligt vil betyde, at der vil opstå en sund konkurrence. Det vil motivere skolerne til at gøre sig umage det er da kun positivt«, sagde undervisningsministeren på Sorø-mødet i august, da hun fortalte om den nye lov, »Lov om Åbenhed og Gennemsigtighed«.

»Jeg er nemlig overbevist om, at kravet om åbenhed vil bevirke, at institutionen i højere grad vil fokusere på at forbedre sine resultater og blive bedre til at dokumentere dem. Det vil fremme muligheden for reelle sammenligninger med tilsvarende institutioner«.

»Jeg er ikke i tvivl om, at loven vil bidrage til at kvalificere brugernes information og valg af uddannelse og uddannelsessted. Den vil også styrke institutionernes udviklingstrang og ønsker om at blive bedre ved at hente inspiration hos hinanden. Resultatet vil være bedre kvalitet«, fastslog Ulla Tørnæs.

De fagligt svage elever skal løftes

Formålet med »No Child Left Behind« er at styrke fagligheden. Helt i overensstemmelse med Venstres slogan på skoleområdet under valgkampen. Især skal den negative sociale arv brydes, hvilket er i tråd med Anders Fogh Rasmussens budskab i åbningstalen i Folketinget.

»Siden den oprindelige grundskolelov blev vedtaget i 1965, har den føderale regering brugt mere end 130 milliarder dollar på at opbygge de offentlige skoler«, står der i bemeldte pressemeddelelse fra Det Hvide Hus.

»Desværre har denne investering i uddannelse ikke reduceret præstationskløften mellem velstillede og lavindkomstelever eller mellem elever fra etniske min­dretal og elever, der ikke kommer fra etniske mindretal«.

Også Agnete Gersing fra det danske Finansministerium peger på, at Danmark har en af de dyreste grundskoler i verden, men alligevel ikke ligger i top i de internationale undersøgelser. Det ser hun som et misforhold mellem samfundsmæssig investering og uddannelsesmæssigt udbytte.

Den amerikanske løsning er imidlertid ikke vejen frem, skal man tro den danske ambassades rapport fra testens eget land.

Resultatet måles ikke alene på klasse­trin, men også særskilt på fem etniske grupper og på lavindkomstgruppen. Hvis skolens årlige karakterbog forringes i to sammenlagte perioder for blot en af grupperne, er konsekvenserne mærkbare, skriver Peter Høier fra ambassaden.

Skolen får prædikatet »low perform­ing«, og der er krav om, at skolen så skal udvikle en forbedringsplan. I samme ombæring skal eleverne desuden tilbydes alternative offentlige skolevalg og skolevejledning.

Endelig skal delstaten afsætte midler til uddannelse af lærerne på en »low per­form­ing school«. Giver disse tiltag stadig ikke en højere testscore, skal skoleledelsen og lærerne udskiftes.

Undervisningsminister i panik

Mary Conk Kulser fra Amerikan Association of School Administrators (AASA) fortæller i en samtale med den danske ambassade i januar, at undervisningsminister Rod Paige var noget rystet, da han hørte om de resultater, man havde opnået i Michigan: 5.612 skoler blev betragtet som »low performing«.

Paige fik ifølge AASA straks udarbejdet en skrivelse, som han sendte til skolemyndighederne i samtlige delstater. Heri opfordrede han skolerne til at anvende betegnelsen »School in need of improvements«, når den årlige test gav en skole dumpekarakter.

Rod Paige har en fortid som ansvarlig for det største skoledistrikt i Texas, hvor skolevæsenet i flere år har brugt test som styringsinstrument. Heller ikke dér uden problemer, for ifølge AASA klarede Paige dengang testkravene i sit distrikt ved simpelt hen at sænke niveauet for testen, så alle i princippet kunne klare skærene.

I sommer vurderede undervisningsministeriet i Washington, at 3,5 millioner elever modtog undervisning i 8.600 skoler, som var under dumpegrænsen. Der blev afsat 2,85 milliarder føderale dollar til alternative skolevalg.

Det øgede fokus på testresultater har desuden betydet, at et stigende antal amerikanere flytter til et andet område, når der ikke findes højt scorende skoler, hvor de bor.

Nej til test som styringsredskab

De amerikanske lærere tror ikke på test som styringsredskab. Konsekvensen kan nemlig meget vel blive en forringelse af elevernes færdigheder og kundskaber, mener Don Marabito fra National Education Association (NEA), der repræsenterer 2,7 millioner lærere.

»Lærere er jo ikke dummere end andre mennesker, så de vil selvfølgelig sørge for at målrette undervisningen til testene«, siger han.

»Det er den dårlige nyhed i reformen. Det store test-fokus sikrer ikke, at vi får alle elever med, og spørgsmålet er vel også, om testning er den bedste garant for, at eleverne har lært et givent stof«.

»Mens det i lang tid har været lige adgang, der har været mantraet i skolen, er det nu blevet lige færdighed. Spørgsmålet er, om vi hjælper de svage elever på den måde«, funderer Don Marabito.

En anden nyskabelse i »No Child Left Behind«-loven er, at lærerne fra 2005 alene må undervise i deres linjefag, ganske i lighed med intentionerne i den danske skolepolitik.

Hvis en amerikansk lærer ikke har linjefag i de fag, han skal eller vil undervise i, skal han gennemføre en toårig diplom­uddannelse og en efterfølgende test (high­ly specialized education test). Så opnår man den kvalifikationsbetegnelse, som loven kræver: »Highly qualified teach­ers«.

Don Marabito mener, at kravet er ideelt, men urealistisk.

»Vi har et stort underskud af matematiklærere i hele USA. Det problem er ikke løst på tre år. Derudover har vi et langt mere alvorligt strukturelt problem, som består i en generel mangel på lærere, fordi tilgangen ikke holder trit med afgangen«, påpeger han.

»Hertil kommer, at de veluddannede og dygtige lærere med de krævede specialer ikke på vilkår søger til skoler, der har ry for at være tunge. Hvorfor skulle de undervise i et af New Yorks slumkvarterer, når de kan undervise i Philadelphia, som har sat en grænse for klassekvotienten på 20, og hvor eleverne er langt mere homogene og kommer fra mere velstillede familier?«, siger Don Marabito.

NEA har gjort det klart for sine medlemmer, at de på alle måder skal sikre, at deres løn- og ansættelsesvilkår ikke betinges af, hvordan eleverne klarer sig ved testene.

jvolsen@dlf.org

»Imidlertid er det såre naturligt, at statsminister Rasmussen og præsident Bush svinger så godt, som de gør. Deres politiske enighed når det gælder såvel indenrigs- som udenrigspolitik er omfattende. I bogen »I Godtvejr og storm«, hvor Fogh samtaler med forfatteren Thomas Larsen, beskrives det, hvordan den nuværende statsminister blev ideologisk genfødt i sommeren 1982. Under en femugers rundrejse i USA, betalt af det amerikanske udenrigsministerium, blev Fogh inspireret af de selvsamme liberale økonomer, som i høj grad har formet Bush nemlig især Milton Friedman og Robert Lucas fra University of Chicago. Fogh betegnede Ronald Reagan, dengang ny præsident, som en lederskikkelse, der kunne rykke et samfund og han blev begejstret over at mødes med forskere på Hoover Institution, den fremmeste tænketank for datidens republikanske ledere. Den sande Fogh, der blev åbenbaret i hans egen bog »Fra socialstat til minimalstat« fra 1993, var i den grad præget af USA-rejsen og ligner i den grad den økonomiske politik, som Bush-administrationen fører i dag. Det er derfor ikke så underligt, at Fogh i dag er så ivrig efter at holde sammen med Bush de to er ganske enkelt politisk-ideologisk så tæt bundet til hinanden, at Fogh slet ikke kan få nok. Den liberalisme, han ikke har politisk mandat til at gennemføre på dansk grund, kan han glæde sig over at se udført på amerikansk grund«.

Leder i dagbladet Information 9. maj

Januar 2002 underskrev den amerikanske præsident Georg W. Bush en ny skolelov, kaldet »No Child Left Behind«, som Bush-administrationens spindoktorer kalder historisk. Den bygger på fire grundelementer, som alle er nøglespørgsmål i den aktuelle danske uddannelsesdebat.

1) Lokal fleksibilitet, som er et hedt ønske herhjemme i KL og regeringen.

2) Til gengæld indfører »No Child Left Behind« bindende mål for hvert klassetrin svarende til de bindende trinmål, der netop er blevet vedtaget af det danske Folketing. Men de amerikanske elever skal testes efter hvert skoleår i forhold til de bindende mål. Karaktererne skal offentliggøres svarende til »Lov om Åbenhed og Gennemsigtighed«, som Folketinget vedtog i foråret.

3) Så kan forældrene nemlig vurdere »varens« kvalitet, lyder logikken, og flytte deres barn hen til en skole med en bedre testscore, idet den nye amerikanske skolelov indfører det frie skolevalg, som daværende undervisningsminister Bertel Haarder tog initiativ til i Danmark allerede i 1980erne.

4) Lærerne må kun undervise i deres linjefag svarende til et af nøglekravene i regeringens programskrift »Bedre uddannelser«.

Formålet med »No Child Left Behind« er i lighed med den danske regerings skolepolitik at styrke fagligheden i almindelighed og løfte de fagligt svage i særdeleshed. Desuden skal det være nemt for staten og forældrene at gennemskue, hvad de får for skattekronerne.

Læs om »No Child Left Behind« på www.whitehouse.gov

I New York er der netop blevet indledt en retssag, der kan få betydning for, hvordan skolelovens ord om frit skolevalg skal forstås. Et forældrepar har anklaget en skole for at nægte deres barn skoleflytning. Skolen har også nægtet at give eleven den gratis vejledning og støtteundervisning og andre hjælpeforanstaltninger, som eleven med den nye lov har krav på.

Myndighederne har skudt igen ved i medierne at melde ud, at man til dato har overflyttet 1.500 elever, mens andre 20.000 modtager støtteundervisning.

New York-sagen skal ses i sammenhæng med, at skolemyndighederne sidste sommer udsendte 300.000 informationsbreve til forældre i skoledistriktet, hvor de nye muligheder for frit skolevalg og ekstraundervisning blev oplyst.