"Uddannelsesskoler er det ene punkt i den kommende læreruddannelse, som efter min mening har størst betydning", siger lærernes formand.

Lærere skal uddanne nye lærere

Uddannelse af kommende lærere skal være en ny karrierevej for folkeskolelærere, lyder én af en række anbefalinger til en ny læreruddannelse. Det skal ske på særlige folkeskoler, såkaldte uddannelsesskoler, der tager ansvar for at meduddanne fremtidens lærere.

Publiceret

FEM CENTRALE ANBEFALINGER

1. Læreruddannelsen skal være mere ambitiøs og intensiv medflere timer, krævende og professionsrettede prøver og mødepligt på1. år. Der skal stilles flere krav til de studerende bådeindividuelt og i forpligtende fællesskaber, som vil øgemotivationen og studieintensiteten.

2. De studerende skal klædes bedre på til at træde ud ivirkeligheden i folkeskolen med bedre sammenhæng mellem teori ogpraksis. Derfor skal praktik erstattes af integrerede skoleforløb,som skal være en del af hele læreruddannelsen, og der skal væremere øvelsesbaseret undervisning, hvor de studerende får feedbackpå både det faglige og det relationelle arbejde med børnene.

3. Der skal være mere fokus på lærernes mange roller. Blandtandet bør den professionelle autoritet og dannelse gennemsyre helelæreruddannelsen, og den skal tage udgangspunkt i aktuelle temaer,der afspejler det danske samfund. Den nyuddannede lærer bliverbedre klædt på til jobbet og ansvaret, der følger med.

4. I en ny læreruddannelse skal der være en tydelig progressionog mere sammenhæng mellem fagene. Vi går fra modulstruktur tilsemesterstruktur, hvor fag og hold kobles sammen gennem heleuddannelsen. Den studerende vil opleve en uddannelse, der hængersammen, og hvor de kan se en udvikling.

5. Der skal være færre mål og friere rammer for lokaltengagement og udvikling af forskellige profiler påprofessionshøjskolerne, men med fast struktur for for eksempelrækkefølge af fag.

Kilde: Danmarks Lærerforening, Lærerstuderendes Landskreds,KL og Danske Professionshøjskoler

TRE STØRSTE ØNSKER

DLF's højest prioriterede ønsker til justering aflæreruddannelsen:

1. Større studieintensitet

2. Større kobling mellem uddannelse og folkeskoler

3. Fast samarbejde mellem parterne omkring læreruddannelsen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Uddannelsesskoler er et nyt navn for udvalgte folkeskoler, hvor lærere og ledere ser det som en ære at tage del i uddannelsen af den næste generation af lærere.

Navnet indgår i den række af anbefalinger til en ny læreruddannelse, som Danmarks Lærerforening, Lærerstuderendes Landskreds, KL og Danske Professionshøjskoler i sidste uge i fællesskab afleverede til uddannelsesminister Jesper Petersen (S).

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er ikke i tvivl.

"Uddannelsesskoler er det ene punkt i den kommende læreruddannelse, som efter min mening har størst betydning", siger han.

Skal hun pege på forskellen mellem de nuværende praktikskoler og anbefalingen om uddannelsesskoler, er hun klar i mælet:

"Uddannelsesskoler ser sig selv som meduddannere af lærere. Praktikskoler er et sted, der har besøg af en lærerstuderende i løbet af de fire år".

Bedre læreruddannelse koster flere penge

Gordon Ørskov Madsen understreger, at oprettelsen af uddannelsesskoler kommer til at koste penge. Danske Professionshøjskoler har regnet på, at en bedre læreruddannelse efter de anbefalinger, som parterne har afleveret til ministeren, vil koste omkring 200 millioner kroner ekstra om året.

"Det er derfor, vi har brug for penge fra finansloven nu. Det er ikke urealistisk, at det kan lade sig gøre. Det er en investering i at få de nyuddannede lærere til at kunne varetage opgaverne i folkeskolen. Hvis man skal have praksis tættere på, så er man nødt til at gøre noget andet, end man gør i dag".

Han understreger, at velfungerende uddannelsesskoler ikke kan oprettes, når det næste kuld af lærerstuderende begynder på uddannelsen til sommer.

"Vi må skabe et tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne, de lærerstuderende, KL, DLF, Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ligesom man har 'Sammen om folkeskolen', må vi have et 'Sammen om læreruddannelsen'. Samarbejdet skaber vi for at realisere planerne. God lovgivning er vigtig, men der er brug for løbende at følge op på, om forandringerne bliver realiseret, og om de virker".

Lærernes formand forestiller sig, at parterne sammen udarbejder en masterplan for læreruddannelsen.

"En masterplan, som betyder, at vi fem år efter en ny læreruddannelseslov kan have tilendebragt denne forandring, så uddannelsesskoler er etableret. Så har vi sørget for, at lærere er blevet uddannet, så de kan varetage rollen både som folkeskolelærere og som undervisere på læreruddannelsen. Samtidig har vi sørget for, at alle praktikvejledere faktisk har vejlederuddannelsen. Hvis vi udarbejder en langsigtet plan - og en finansieringsplan - så er det her realiserbart", siger Gordon Ørskov Madsen.

"Det er et langt sejt træk", medgiver Caroline Holdflod Nørgaard.

"Engang blev vi undervist af læreruddannede, som havde tilknytning til lokale folkeskoler, men i takt med at der er kommet mere fokus på forskning, har vi fået flere undervisere, som aldrig har været i folkeskolen, eller som har undervist for meget lang tid siden", siger hun og præciserer, hvad hun ønsker sig:

"En kombination af undervisere, som er stærke på forskning, og som er tæt på skolen, fordi de forsker i skolen, og så delte stillinger mellem folkeskolen og læreruddannelsen".

Ny læreruddannelse bekæmper lærermangel

En opgradering af læreruddannelsen er samtidig en vigtig brik i at gøre læreruddannelsen til et attraktivt valg for de unge, understreger Lærerforeningens formand.

"En del af det at sikre, at der er tilstrækkeligt uddannede til at undervise i folkeskolen, er at gøre læreruddannelsen mere attraktiv og ruste nye lærere til jobbet, så de ikke mister modet inden for de første to år, som der er en del, der gør i dag. På den måde er det en investering. Tænk, hvis vi kunne holde på lærerne, så vi ikke fremover skal opleve lærermangel", siger Gordon Ørskov Madsen.

Powered by Labrador CMS