Lærere skal uddanne nye lærere
Uddannelse af kommende lærere skal være en ny karrierevej for folkeskolelærere, lyder én af en række anbefalinger til en ny læreruddannelse. Det skal ske på særlige folkeskoler, såkaldte uddannelsesskoler, der tager ansvar for at meduddanne fremtidens lærere.
Uddannelsesskoler er et nyt navn for udvalgte folkeskoler, hvor lærere og ledere ser det som en ære at tage del i uddannelsen af den næste generation af lærere.
Navnet indgår i den række af anbefalinger til en ny læreruddannelse, som Danmarks Lærerforening, Lærerstuderendes Landskreds, KL og Danske Professionshøjskoler i sidste uge i fællesskab afleverede til uddannelsesminister Jesper Petersen (S).
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er ikke i tvivl.
"Uddannelsesskoler er det ene punkt i den kommende læreruddannelse, som efter min mening har størst betydning", siger han.
Skal hun pege på forskellen mellem de nuværende praktikskoler og anbefalingen om uddannelsesskoler, er hun klar i mælet:
"Uddannelsesskoler ser sig selv som meduddannere af lærere. Praktikskoler er et sted, der har besøg af en lærerstuderende i løbet af de fire år".
Bedre læreruddannelse koster flere penge
Gordon Ørskov Madsen understreger, at oprettelsen af uddannelsesskoler kommer til at koste penge. Danske Professionshøjskoler har regnet på, at en bedre læreruddannelse efter de anbefalinger, som parterne har afleveret til ministeren, vil koste omkring 200 millioner kroner ekstra om året.
"Det er derfor, vi har brug for penge fra finansloven nu. Det er ikke urealistisk, at det kan lade sig gøre. Det er en investering i at få de nyuddannede lærere til at kunne varetage opgaverne i folkeskolen. Hvis man skal have praksis tættere på, så er man nødt til at gøre noget andet, end man gør i dag".
Han understreger, at velfungerende uddannelsesskoler ikke kan oprettes, når det næste kuld af lærerstuderende begynder på uddannelsen til sommer.
"Vi må skabe et tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne, de lærerstuderende, KL, DLF, Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ligesom man har 'Sammen om folkeskolen', må vi have et 'Sammen om læreruddannelsen'. Samarbejdet skaber vi for at realisere planerne. God lovgivning er vigtig, men der er brug for løbende at følge op på, om forandringerne bliver realiseret, og om de virker".
Lærernes formand forestiller sig, at parterne sammen udarbejder en masterplan for læreruddannelsen.
"En masterplan, som betyder, at vi fem år efter en ny læreruddannelseslov kan have tilendebragt denne forandring, så uddannelsesskoler er etableret. Så har vi sørget for, at lærere er blevet uddannet, så de kan varetage rollen både som folkeskolelærere og som undervisere på læreruddannelsen. Samtidig har vi sørget for, at alle praktikvejledere faktisk har vejlederuddannelsen. Hvis vi udarbejder en langsigtet plan - og en finansieringsplan - så er det her realiserbart", siger Gordon Ørskov Madsen.
"Det er et langt sejt træk", medgiver Caroline Holdflod Nørgaard.
"Engang blev vi undervist af læreruddannede, som havde tilknytning til lokale folkeskoler, men i takt med at der er kommet mere fokus på forskning, har vi fået flere undervisere, som aldrig har været i folkeskolen, eller som har undervist for meget lang tid siden", siger hun og præciserer, hvad hun ønsker sig:
"En kombination af undervisere, som er stærke på forskning, og som er tæt på skolen, fordi de forsker i skolen, og så delte stillinger mellem folkeskolen og læreruddannelsen".
Ny læreruddannelse bekæmper lærermangel
En opgradering af læreruddannelsen er samtidig en vigtig brik i at gøre læreruddannelsen til et attraktivt valg for de unge, understreger Lærerforeningens formand.
"En del af det at sikre, at der er tilstrækkeligt uddannede til at undervise i folkeskolen, er at gøre læreruddannelsen mere attraktiv og ruste nye lærere til jobbet, så de ikke mister modet inden for de første to år, som der er en del, der gør i dag. På den måde er det en investering. Tænk, hvis vi kunne holde på lærerne, så vi ikke fremover skal opleve lærermangel", siger Gordon Ørskov Madsen.
