Ole Søndergaard kan kun se fordele. Han læser til lærer på fjerde år på UC Syd i Haderslev og er tilknyttet universitetsskolen, som er et tilbud til studerende på tredje og fjerde årgang om at blive tilknyttet en skole i to år. Undervejs kommer de ud i længere praksisforløb på skolen.

"Jeg ser mig selv stå stærkere didaktisk end studerende, som ikke er tæt på undervisning i længere tid. Jeg får erfaring med at undervise, fordi jeg har adgang til en skole på en helt anden måde, end når man er i praktik. Det kan kun være en fordel, at jeg sparrer med erfarne lærere, som blandt andet fortæller, at man ikke kan regne med, at en plan for undervisningen holder. Ikke fordi det er en dårlig plan, men fordi dynamikken i klassen spiller ind", siger Ole Søndergaard, som er tilknyttet Lyreskovskolen i Bov ved Padborg.

Universitetsskolen begyndte som et pilotprojekt i 2017 i dansk, matematik, naturfag og idræt og involverer tre skoler samt studerende, undervisere og forskere på UC Syd. Universitetsskolen kører fortsat, fordi skoler, kommuner og UC Syd selv får værdi af samarbejdet, og den er siden udvidet med engelsk og tysk og fra i år også specialpædagogik efter ønske fra skolerne. Det fortæller projektleder Dorthe Carlsen.

"Vi siger ofte, at der skal mere praktik til på læreruddannelsen, men praktikken skal bedømmes, og det gør det svært for de studerende at eksperimentere med undervisningen. I universitetsskolen har de en undersøgende tilgang, for eksempel til hvordan man kan være mere kreativ i undervisningen i litteratur", siger hun.

Lærere skal uddanne nye lærere

I og med at de studerende vender tilbage til de samme lærere og elever, får de praktisk viden om, hvad der præger lærernes undervisning.

"De får et samlet blik på den komplekse skole og på kompleksiteten i faget. Det perspektiv inddrager de i diskussionerne om teori på læreruddannelsen", siger Dorthe Carlsen.

Undervisning bliver mere realistisk

Ole Søndergaard skulle have observeret undervisning i 6. klasse på Lyreskovskolen i begyndelsen af året, men det spændte corona ben for. I stedet interviewede han eleverne om et forløb om "Svinedrengen", de netop havde haft.

"Den vej rundt kan jeg afkode elevdeltagelsen. For eksempel kan de lide at diskutere en tekst i mindre grupper. De synes også, det var sjovt at dramatisere 'Svinedrengen', og de tog det seriøst. De kan lide friheden til at lave egne fortolkninger af historien", fortæller Ole Søndergaard.

Den viden kan man bruge til at ændre på rækkefølgen i undervisningen, foreslår projektleder Dorthe Carlsen, som er lektor i netop dansk.

"Eleverne udarbejder typisk først en klassisk analyse og bagefter et produkt. Men bliver de mere kreative fortolkere, hvis man bytter om? Det kan lærere og studerende afprøve, og det giver de studerende mere reel praksis at diskutere ud fra på læreruddannelsen", siger hun.

"Jeg er godt rustet"

Ole Søndergaard ser andre fordele ved sin tilknytning til Lyreskovskolen, for ordningen betyder, at han i det nye år skal i sin afsluttende praktik på skolen med fuldt skema i den klasse, han interviewede.

"Jeg kender selvfølgelig ikke eleverne indgående, men jeg er ikke vildt fremmed for dem, og det gør en forskel, når jeg skal afprøve et undervisningsforløb i litteratur til min bachelor. Undervisningen vil blive mere realistisk".

Han vil koge forløbet sammen til en problemformulering om, hvordan man får elever til at deltage mere i den mundtlige undervisning.

"Jeg har spurgt forskerne på UC Syd, om de har noget, de vil have mig til at afprøve, for så vil jeg komme til at arbejde med noget helt nyt", siger Ole Søndergaard.

Studerende kommer med dynamik

Universitetsskolen giver de studerende tungere ballast og lærerne flere øjne i undervisningen, oplever lærer Jakob Worsøe. Han er almindelig praktikvejleder og koordinator for universitetsskolen på Lyreskovskolen.

"Vi får dygtige studerende til at se, om vi kan gøre undervisningen bedre, så vores elever lærer mere. Det giver en helt anden dynamik, når jeg har dem at sparre med, for de er ikke bare i praktik. Vi har et samarbejde, som retter hen mod noget nyt".

Jakob Worsøe værdsætter, at også forskere og undervisere på læreruddannelsen er kommet tættere på.

"Det giver et bredere syn på det, vi undersøger. Når vi regner med brøker i 7. klasse, kan forskeren spørge, om Jonas bliver forvirret af den lange tekst inden selve regnestykket, siden han ikke kan finde ud af det. Vi får flere øjne på praksis, end hvis det bare er mig og den studerende. Det er virkelig spændende".

von Oettingen: Vi har været first movers

Som praktikvejleder kan Jakob Worsøe sammenligne de studerende fra universitetsskolen med almindelige praktikanter. Han tør dog ikke konkludere, at de er dygtigere.

"Vi har meget mere tid til de studerende fra universitetsskolen, fordi de indgår i undervisningen sammen med os, hvor praktikvejledningen alene ligger hos mig. Derfor lærer jeg ikke de studerende i normalpraktik at kende på samme måde, så jeg kommer let til at sige noget negativt om dem, men jeg oplever, at de studerende fra universitetsskolen er mere nysgerrige på praksis", siger Jakob Worsøe.

Studerende vil det tætte samarbejde

I evalueringen af læreruddannelsen i 2013 kom det frem, at nogle studerende dropper ud, fordi de ikke finder det faglige niveau højt nok. I begyndelsen var det da også primært studerende, som ønskede ekstra udfordringer, der søgte universitetsskolen, men i dag er det varieret.

"Nu synes flere, at det er oplagt at komme på en skole, hvor de bliver set som andet end en praktikant. De vil det tætte samarbejde med lærerne", siger Dorthe Carlsen.

Projektlederen håber, at de studerende tager det mod til at eksperimentere, som de møder hos lærerne på de tre tilknyttede skoler, med sig, når de selv får job.

"Lærere har brug for at stå solidt plantet i deres faglighed, så de kan bedømme, hvordan de kan transformere kravene til skolen ind i den pædagogiske praksis, i forhold til hvad der i øvrigt er vigtigt i deres fag. Derfor handler universitetsskolen om at sætte de studerende i et miljø, hvor alle med et professionelt forhold til skolen diskuterer, hvordan de kan gøre undervisningen bedre", siger Dorthe Carlsen.