"Jeg tvivler på, at lærerne synes, det går så godt, som Hattie siger", fortæller Maiken Norup, lærer på Gyvelhøjskolen i Galten.

Hattie: Synlig læring giver mærkbare resultater i Skanderborg

Efter to år med Synlig læring i Skanderborg gør lærere og elever fremskridt, konkluderer den newzealandske forsker John Hattie i en evaluering. To lærere ser positivt på hans koncept, men føler sig pressede af kommunens timing.

Publiceret Senest opdateret

Synlig læring i Skanderborg 

Folkeskolereformens mål om at bryde den negative sociale arv,styrke trivslen og give alle børn mulighed for at blive så dygtige,som de kan, er baggrunden for, at Skanderborg Kommune gik i gangmed projekt Synlig Læring i 2014.

Dermed var Skanderborg den første danske kommune, der indledteet samarbejde med den newzealandske professor John Hattie om atudvikle lærernes viden og kompetencer inden for rammerne af Synliglæring. Siden er dagtilbuddene fulgt trop med projektet At lære atlære.

I lørdags samlede den østjyske kommune forskere, lærere, ledereog pædagogiske medarbejdere til konferencen "Sammen om læring" forat drøfte erfaringer og hente ny inspiration. 

RESULTATER FRA SKANDERBORG

Efter to års arbejde med Synlig læring i Skanderborg konkludereren evaluering fra John Hattie og hans medarbejdere, at der på tværsaf de fire kerneområder:

  • Den synligt lærende elev
  • Kend din virkning
  • Inspirerede og passionerede lærere
  • Feedback

findes evidens for, at skolerne har udviklet sig siden 2014:

Den højeste gennemsnitlige score findes i kategorien den synligtlærende elev. Dette indikerer, at indsatserne stræben efter,strategiske værktøjer og handlinger, delte forståelser ogprofessionel praksis anvendes systematisk og forankres påstørstedelen af stikprøvens skoler.

Den største fremgang på tværs af de fire kerneområder ses i densynligt lærende elev.

Den højeste scoring af indsatser varierer på tværs af de firekerneområder. For den synligt lærende elev og kend din virkningscorer stræben efter højest. For inspirerede og passionerede lærerer scoren for stræben efter og strategiske værktøjer og handlingerde højeste. For feedback er professionel praksis den højeste.

På den baggrund anerkender evalueringen skolernesudviklingsevner og anbefaler, at de fortsætter med Synlig læring,så projektet bliver bæredygtigt. 

FEM FILM OM LÆRINGSPROJEKTERNE

Skanderborg Kommune har lavet fem små film om læringsprojekterneSynlig Læring og At lære at lære. Her giver lærere, pædagoger ogbørn eksempler på, hvordan de arbejder med:

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Pas på, du ikke falder og brækker et ben«, advarer en lærer sin kollega, da de balancerer gennem den morgenfrosne sne på vej ind i en spritny sportshal, hvor de skal til konference om læring i Skanderborgs skoler og daginstitutioner.

»Men du slipper selvfølgelig for konferencen«, fortsætter læreren og tilbyder kollegaen en arm.

»Konferencen slutter klokken 15. Det er trods alt bedre end et brækket ben«, siger en tredje lærer i gruppen.

Indenfor venter John Hattie på 1700 lærere, pædagoger og dagplejere fra Skanderborg Kommune. For to år siden købte den østjyske kommune sig til et Visible Learning-projekt, som den newzealandske professor har udtænkt på baggrund af sin forskning. Eller på dansk: Synlig læring. Det går kort fortalt ud på at gøre eleverne bevidste om, hvad de skal lære, hvordan de skal lære det, og hvad de skal lære, når de har nået målet.

»Vi tør godt se på vores egen praksis. Ikke fordi vi skal finde en bestemt metode at undervise efter, men for at sætte den nødvendige viden i spil i vores dagligdag«, siger chefkonsulent i skoleforvaltningen Torben Steen fra talerstolen, inden han overlader podiet til John Hattie.

Programmet for dagens konference stiller i udsigt, at John Hattie vil fokusere på kommunens arbejde med Synlig læring, at han vil kommentere på forskellige resultater, og at han vil stille skarpt på fremtidige muligheder. Men han bruger langt størstedelen af sin taletid på at fortælle om sin forskning.

»Det er værdifuldt at se på, om I har indflydelse på eleverne. Det ønsker alle lærere at have. Det er grunden til, at jeg er blevet ved med at søge efter evidens for, hvordan elever bedst lærer", fortæller John Hattie og pointerer, at hans vigtigste fund er, at man skal holde op med at lede efter, hvad der virker.

»Man skal spørge: Hvad virker bedst?« 

Forskerens billede af udviklingen er mere lyserødt, end Tommi Bastholm Larsen oplever det i sin hverdag på Låsby Skole, hvor han underviser udskolingselever med autisme.

»Jeg kan godt se ideen i Synlig læring, og jeg tror på, at vi skal involvere eleverne i deres egen læring. Men hvis en elev med autisme ikke når sit mål, ser han det som en klar fiasko, så jeg skal gøre meget ud af at stille mål op, som jeg er sikker på, eleverne når.«

Tommi Bastholm køber også Hatties præmis om, at lærerne skal snakke sammen i deres team, så de lægger en ens linje i deres måde at undervise på.

»Når Hattie siger, at et godt teamsamarbejde smitter af på elevernes læring, undrer det mig, at vi ikke har mere tid til det. Jeg kan selv stille mål i matematik, men vi har brug for at tale om, hvad næste udviklingstrin er i en elevs måde at lære på«, siger han.

Maiken Norup, der underviser i dansk og billedkunst i 3. klasse på Gyvelhøjskolen i Galten, tager også Hatties rosende ord med forbehold.

»Da jeg skulle finde tre elever til interview til evalueringen, valgte jeg ikke klassens tre svageste, men en middel og to højt præsterende. Jeg stiller ikke spørgsmål ved, om evalueringen er evidensbaseret, og så alligevel, for jeg tvivler på, at lærerne synes, det går så godt, som Hattie siger«.

Maiken Norup ser dog positivt på Synlig læring og har taget de elementer til sig, som giver mening for hende.

»Jeg har altid været nysgerrig på mine elevers udvikling, men Synlig læring har bestemt skærpet min opmærksomhed på det. Hattie er en klog mand, og jeg ville gerne have spurgt ham, hvordan jeg med 29 elever i klassen skal nå at give hver enkelt feedback. Jeg kan ikke lade de 28 andre sidde alene, så jeg giver kun feedback på deres læseudvikling, når jeg to gange om året kan få en anden på i klassen«.

Så som så med frivillighed

Så som så med frivillighed

Ifølge projektets ankermand, Torben Steen, skal lærerne i Skanderborg forholde sig til Synlig læring, men det er frivilligt, om de vil bruge elementer derfra i deres undervisning. Det vigtigste er, at lærerne udvikler deres undervisning. Det er dog ikke sådan, Tommi Bastholm og Maiken Norup oplever det.

»Jeg indleverer effektmålinger og impact cycles, fordi min ledelse forventes at samle det og videresende til kommunen. Derfor oplever vi projektet som endnu et skib i søen oven i skolereform og arbejdstidslov. Timingen for indførelsen har været forkert«, siger Maiken Norup. (rettet 14/11 kl. 8:41, red.)

Powered by Labrador CMS