Debat
54   50

Frivillige kurser i Visible Learning?!

Frivillige kurser i Synlig læring, der ikke opleves som specielt frivillige. Hvornår bliver vi hørt?!

I morgen skal jeg, sammen med 1700 andre lærere og pædagoger i Skanderborg, til et kursus i VL eller Visible Learning på nudansk.

Det er ét af flere kurser i en række. I vores fagblad Folkeskolen kan jeg læse, at flere lærere har haft svært ved at vænne sig til konceptet; at de ligefrem har modstand overfor projektet. Den største årsag til denne modstand skal findes i kommunernes måde at implementere dette "nye" system på. Det præsenteres nemlig som et redskab, der skal hjælpe os i vores dagligdag; i forbindelse med vores planlægning af undervisningen, samt i vores evaluering af eleverne. Så langt så godt!

Artiklen fortsætter under banneret

Der er bare lige den hage ved det, at kommunerne rundt omkring har glemt at høre de enkelte skoler om:

1. de måske i forvejen har et system (læs: der fungerer fint)

2. hvorvidt det opleves som en hjælp eller blot en ekstra opgave

3. der måske er nogle af os uddannede fagfolk, der har nogle ideer til dette store projekt (vi er vel en slags eksperter?!)

I stedet bruger kommunerne nu svimlende summer på at efteruddanne en hel faggruppe i et system, ingen af os efterspørger...

En lille krølle på historien (eller en bitter pille for os i Skanderborg) er at Skanderborg kommune skam samarbejder med os. Jo, jo det kan man også læse i sidste nummer af Folkeskolen: "Kun i Skanderborg er kommunen gået en anden vej med et sjældent set kunstgreb: De har gjort det frivilligt og har involveret den lokale lærerkreds." (Ansv. Chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen, Folkeskolen nov. 2016)

Så i morgen, lørdag den 12 november, sidder jeg og 1700 andre lærere og pædagoger igen til et kursus, som ingen af os har haft den ringeste indflydelse på, men altså helt FRIVILLIGT.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ