Designprocesser kan danne bro mellem teori og praksis

Praksisfaglighed kan være en måde at sætte fokus på håndens arbejde på eller et mere elevcentreret alternativ til en målstyret tilgang til skolen. I min forskning har jeg arbejdet med teknologiforståelse og designprocesser med digitale teknologier, og her har mit fokus været på koblingen mellem det at være skabende og kreativ og det at være reflekterende, analytisk og kritisk. På den måde har jeg altså forsket i designprocesser som en bro mellem praktisk faglighed og mere teoretisk faglighed i skolen - og altså med praksisfaglighed forstået som en sådan bro.

I denne artikel udfolder jeg, dels hvordan jeg har set tegn på, at elevers forståelse af designprocesser kan fungere som en sådan bro, dels hvordan design som en didaktisk tilgang til projektarbejde har både potentialer og udfordringer i skolen. Jeg ser ingen grund til, at disse indsigter er begrænset til arbejdet med digitale teknologier, men i det følgende bruger jeg arbejdet med digitale teknologier og teknologiforståelse i skolen som et eksempel på designprocesser i skolen.

Design og digitale teknologier

I 2014-2017 arbejdede jeg og mine kolleger i FabLab@School-projektet tæt sammen med lærere i Silkeborg, Aarhus og Vejle Kommuner. Som en del af projektet havde de alle etableringen af digitale værksteder som makerspaces og fablabs som strategisk satsning og fokusområde. I sådanne digitale værksteder arbejdes der med de nyeste digitale teknologier som for eksempel 3-d-printere, laserskærere og programmérbar elektronik. I FabLab@School-projektet undersøgte vi elevers arbejde med disse teknologier i designprocesser.

Elevers vanskeligheder ved design

I FabLab@School blev det tydeligt, hvordan elever har det med at blive låst fast på den første ide de får, når de bliver stillet over for en designopgave (Smith et al., 2015). En sådan første indskydelse er baseret på fordomme frem for undersøgelser af konteksten (Christensen et al., 2016). Det er derfor nødvendigt at stilladsere elevernes proces, så deres ideer udvikles og kvalificeres.

I FabLab@School-projektet endte vi med at udvikle og anvende en designprocesmodel til at stilladsere processerne. Ligesom andre lignende modeller var vores opdelt i en række faser: designopgaven, undersøgelse, idéudvikling, konstruktion, argumentation og refleksion. Dette stillads tillod en stram styring på procesniveau, hvilket gav mulighed for større åbenhed i forhold til elevernes produkter, og den stramt styrede proces sørgede for at guide elevernes udvikling frem mod anvendelige løsninger.

Læreres vanskeligheder ved design

Ligesom eleverne viste sig at have en tendens til at basere deres ideer og valg på fordomme og første indskydelser, viste det sig også, at lærerne ofte vurderede elevernes ideer ud fra, om de matchede med lærernes umiddelbare opfattelse af, hvad der ville blive til gode produkter (Hjorth et al., 2016). Derfor havde de ofte en tendens til at ville pådutte eleverne ideer, så eleverne reelt kunne vælge mellem et mindre antal ideer, som lærerne havde fået. Hvis lærerne til gengæld lod eleverne arbejde med egne ideer, oplevede lærerne et kontroltab, og de havde svært ved at finde ud af, hvilke roller og positioner de skulle indtage i forhold til eleverne.

Design er en lovende vinkel

I min forskning har jeg set, hvordan design både kan være en faglighed, der bygger bro mellem det praktiske og det teoretiske, en didaktik til introduktion af fagligt svært indhold og en stilladsering af projektarbejde i skolen. Inden for det digitale område kan design bidrage til, at eleverne får digitale teknologier i hænderne på en meningsfuld og konstruktiv måde, og til at eleverne i højere grad kan forholde sig refleksivt og analytisk til teknologierne.

Udviklingen af designtilgangen i FabLab@School tog udgangspunkt i designforskning, som var baseret på analoge materialer, og jeg kan derfor ikke se, hvorfor konklusionerne skulle være begrænset til det digitale domæne. Derfor anser jeg det for sandsynligt, at design både kan være en bro mellem praksisfaglighed og teoretisk faglighed i andre fag og et stillads for revitalisering af projektarbejde i andre fagligheder.

Det er til gengæld vigtigt at være opmærksom på, at både elever og lærere vil have en tendens til at blive fikserede på deres første indskydelser og fordomme, og at lærerne ofte kan opleve en følelse af at miste kontrollen med elevernes arbejde. Design er altså ikke et quickfix for praksisfaglighed i skolen, men det er i mine øjne en lovende vinkel på arbejdet med praksisfaglighed.