Ny bog: Pisa har taget kontrollen over den danske folkeskole

Folkeskolen er blandt de tre skolesystemer i verden, som har været mest påvirket af Pisa-testene. Nu vil en ny bog have den danske folkeskole »hinsides« Pisa. Fagbladet Folkeskolen sammenfatter bogens kritik af Pisa-målingerne. Hent et kapitel fra bogen 'Fremtidsparat' under denne artikel (t.o.m. 31/10)

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Normalt spoler vi tiden tilbage, men lad os for en stund hoppe frem til vinteren næste år. Til den tid er det tre år siden, at de seneste Pisa-resultater placerede Danmark som nummer syv i matematik og 15 i både læsning og naturfag, og vinterens nye resultater vil som vanligt fylde i medierne og debatspalterne. Det er ikke svært at forestille sig et scenarie, hvor de nye Pisa-placeringer endnu en gang vil blive brugt som hjørnestenen i en hidsig debat om folkeskolen.

Ranglisterne fra den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) har det nemlig med at vende op og ned på, hvordan nationale skolepolitikere ser på skolesystemet i deres land. I Danmark har eleverne endnu ikke klaret sig til topplaceringer i Pisa-målingerne, selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) i 2010 kom med et mål om, at Danmark skal nå en topfemplacering i Pisa i 2020.

Til gengæld kan politikerne måske glæde sig over, at Danmark ligger i verdenstoppen af lande, der er mest påvirkede af Pisa. Faktisk er det kun i England og Japan, at Pisa vurderes til at have haft en lige så stor effekt på skolesystemet, vurderer Pisa selv.

I 2012 fik OECD én Pisa-ansvarlig i 37 OECD-lande til at vurdere, hvor meget Pisa-testene havde påvirket den nationale skolepolitik. I tre lande blev påvirkningen angivet som "extremely high". Et af de lande var Danmark sammen med England og Japan. Norge og Sverige blev vurderet til "very high", mens testenes indflydelse i Finland var vurderet til beskeden.

Japan gik i starten af 00'erne med planer om en ny skolereform, der skulle mindske eksamenspresset og stofmængden i skolen. Reformen blev dog droppet, da Japan gik tilbage i Pisa 2003. Politikerne mente nemlig, at reformen ville svække landets Pisa-placering. I stedet øgede de pensummængden med 20-30 procent.

Fører flere Pisa-point til astronomiske gevinster?

Hvis politikerne skulle være i tvivl om, at en gevinst ligger og venter til dem, der formår at løfte deres lands elever, har Pisa udarbejdet en oversigt. Tilbage i 2010 udkom OECD med en rapport, der introducerede en såkaldt value added model - en model, der fortæller om de økonomiske gevinster ved at forbedre landets Pisa-score.

Rapporten anfører, at forbedringer i testene medfører astronomiske pengegevinster. Ifølge rapporten vil Danmark kunne opnå en femdobling af vores bruttonationalprodukt, hvis vi formår at score samme pointantal som Finland. Ifølge den norske professor i naturvidenskabelig uddannelse på Oslo Universitet Svein Sjøberg har en række internationale forskere siden modvist OECD's beregninger - uden at det har ført til et modsvar fra OECD.

Rapporten fra 2010 viste også, at Danmark ville tjene svimlende 586 milliarder dollars, hvis de danske elever opnåede 25 point mere i Pisa-testene. I Sverige ville fortjenesten være endnu vildere. Her ville pointforøgelsen være lig med en gevinst på 1.019 milliarder dollars.

Endnu er der mere end et år til, at de næste Pisa-resultater ligger klar. Om den siddende danske undervisningsminister til den tid endnu en gang præsenterer de danske resultater som en præcis ranglisteplacering, vides ikke. Men helt sikkert er det, at eventuelle politiske tiltag i perioden op til ikke vil kunne booste de danske elevers præstation. De omkring 9.000 udvalgte danske elever har nemlig allerede gennemført Pisa 2018-testen.

Powered by Labrador CMS