Med koncentrerede blikke og et kosteskaft under armen cykler eleverne på skift hen mod den cd, som hænger i en snor og glimter i solen. De er i gang med en ridderturnering, hvor cykel og kosteskaft udgør det for hest og lanse. Der er point, når man rammer cd'en.

Før eleverne fra 4.g på Bakkegårdsskolen i Gentofte satte sig på cyklerne, fandt de inde i klassen ud af, at børn i middelalderen brugte lege til at øve sig på voksenlivet. For eksempel lærte drengene at slås ved at lege ridderturnering.

Eksemplet er hentet fra danskhistorie.dk, der er en ny historieundervisningsportal, som initiativtager og partner Janus Benn Sørensen viser frem og afprøver med klassen.

De skal ved hjælp af portalen undersøge, hvordan barndommen så ud for børn tilbage i tiden. Tidsperioden må de selv bestemme, men emnet skal være barndom.

Eleverne er ivrige efter at komme i gang, men inden web-adressen bliver afsløret, beder Janus Benn Sørensen dem om at beskrive deres egen hverdag. »Jeg spiller computer og fodbold«. »Vi går i skole hver dag - undtagen i weekenderne«. »Hvad skal vi trykke på?« lyder det utålmodigt. Eleverne får adressen, og der bliver stille i klassen.

En af drengene har valgt jægerstenalderen.

»Børnene arbejdede, lige fra de var små, og de lærte af de voksne, hvordan de skulle lave skind om til tøj. Og så tyggede de på harpiks, men man ved ikke hvorfor«, har han fundet ud af, inden han prøver den tilhørende quiz. Tre rigtige ud af tre mulige.

En pige har først været gennem renæssancen og har nu kastet sig over bronzealderen. Børnene skulle igennem et ritual for at blive voksne, har hun bidt mærke i. Hun tager quizzen. Tre rigtige.

»Quizzerne må gerne være lidt sværere«, lyder elevernes evaluering af portalen, inden de smutter ud for at afprøve et par af de lege, som portalen foreslår.

Flere sparringspartnere

Det er historielærer Finn Nyvang Andersen, der har arrangeret dagens testning, og han har været sparringspartner hele vejen. Han er Janus Benn Sørensens tidligere historielærer, og derfor blev han spurgt, om han ville hjælpe.

»Jeg sagde ja, fordi det var Janus, og fordi det var en chance for at lave noget ud over at undervise«, siger Finn Andersen, som har været lærer siden 1984. Han har givet både pædagogisk og praktisk feedback på portalen, og i hans øjne kan den supplere historiebøgerne i undervisningen rigtig godt.

»Fordelen er, at den både kan give et hurtigt overblik, og så kan man klikke på et emne, som man vil gå i dybden med«, siger han. Siden er bygget op sådan, at der for hver tidsperiode er en række underemner, som er ens for alle perioderne. På den måde kan man vælge at gå i dybden med en tidsperiode eller med et underemne på tværs af perioderne.

»Portalen er god, hvis man stiller målrettede opgaver«, siger Finn Andersen.

En anden fordel er tilgængeligheden, og at man på portalen kan vælge mellem let eller svær tekst.

»Det betyder, at man kan få de læsesvage med«.

Ideen til portalen fik Janus Benn Sørensen og studiekammerat Louise Herping Jørgensen, mens de studerede historie. Via studiejob på diverse museer fandt de begge ud af, hvor engagerede skoleelever er, når læren om fortiden bliver flettet sammen med aktiviteter. Derfor gik de i gang, og sammen med en web-redaktør udgør de nu internetforlaget Clio Online.

For at sikre den indlevelse, de oplevede på museerne, har de udvalgt en række forfattere med erfaring fra landets museer til at skrive tekster og forslag til aktiviteter.

Både Finn Andersen og kontaktlærere fra andre skoler har afprøvet portalen, og efter dagens besøg på Bakkegårdsskolen lyder rådet, at der skal være flere problematiserende tekster og opgaver på portalen.

Problematik er vigtig

Lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Bernard Eric Jensens umiddelbare vurdering af portalen er, at den fungerer som en elektronisk skolebog. Den kan være handy at slå op i, men han efterlyser koblingen mellem nutid og datid.

»Den lægger op til en reproduktiv historieundervisning, og det danner ikke erindringsspor. Koblingen mellem det, man laver i nutid og fortid, aktiveres ikke her«, siger han.

Eleverne skal vide, hvorfor det er vigtigt at undersøge, hvad man lavede i vikingetiden. I stedet for at starte i fortiden kan man eksempelvis begynde med at undre sig over, hvorfor vi i Danmark har lurmærket smør, og så ad den vej gå tilbage i historien, foreslår han.

Selvom portalen hele tiden kan udvides og opdateres med nye tekster, mener Bernard Jensen ikke, at den benytter sig fuldt ud af de muligheder, som it-medier byder på. For eksempel er der på portalen ingen civilisationsspil, hvor eleverne kan lege aktører og se konsekvenserne af deres beslutninger.

Indholdet på siden tager udgangspunkt i Fælles Mål og forslaget til en historiekanon. Ambitionen er, at der skal nye tekster på hver uge, og at der skal flere lyd- og filmklip samt spil på portalen, så nettets muligheder udnyttes til fulde.

Janus Benn Sørensen er enig i, at koblingen mellem nutid og datid er uhyre vigtig.

»Lige præcis den kobling bliver lavet i det væld af aktiviteter, som ligger på www.danskhistorie.dk

Men at fylde de historiske tekster op med historier om lurmærket smør for at fortælle om den danske stolthed ved vikingetiden tror vi vil forvirre eleverne mere, end det vil gavne«, siger han.

Portalens fokus på hands-on-aktiviteter er fornuftig, mener Bernard Jensen.

»Man husker tingene bedre, når man har flere sanser i spil og ikke kun bruger øjnene«, siger han.

Netop hands-on, eller måske snarere feet-on, er, hvad eleverne på Bakkegårdsskolen nu prøver kræfter med. De er i gang med en renæssanceleg, hvor temaet er, at man i legen bruger, hvad man har. Liggende på maven på en bænk klemmer eleverne fødderne sammen om en sko og svinger den så fremad. Nogle gange lander skoen en meter fremme. Andre gange når den kun til rumpen eller nakken.

Smag på en fedtemad i Aalborg. Lær jitterbug i Esbjerg. Eller kør på Longjohn i København. Det er nogle af de tilbud, som de cirka 90 arrangementer landet over byder på søndag den 3. juni. Da er det nemlig Historiens Dag. Kulturarvsstyrelsen koordinerer dagen, hvor temaet er børn i industrisamfundet. Meningen er at give besøgende mulighed for at opleve kulturarven ved at besøge bygninger, landskaber og kulturmiljøer. Der er skattejagter, kiksekage og møder med datidens børnearbejde fra første parket. Målgruppen for arrangementerne er de 6-12-årige. På www.historiensdag.dk kan du læse mere om arrangementerne.