Selvom partierne bag folkeskoleloven forleden blev enige om at forhandle videre om de 350 millioner kroner til forsøg med helhedsskole, er det fortsat uklart, om de kan nå frem til en aftale.

Afstanden mellem Kristeligt Folkeparti og de andre parter er fortsat stor, og selvom partileder Jann Sjursen er enig i, at det ville være ærgerligt at sende de mange penge tilbage til Finansministeriet, vil han ikke udelukke, at det bliver tilfældet.

'Vi har én gang sagt nej til helhedsskolen, og det undrer mig, at man efter mødet i sidste uge kan udlægge det, som om det fortsat er den vej, man går', siger Jann Sjursen.

Efter mødet i forligskredsen har flere parter uden for Christiansborg blandet sig i forhandlingerne, og både LO, Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund har opfordret partierne til at blive enige.

LO mener, at det er nødvendigt at eksperimentere med nye undervisningsformer og at sikre en bedre sammenhæng mellem undervisning og fritidsaktiviteter. Skole og Samfund støtter regeringens udspil, og DLF peger på, at det er vigtigt at anvende de 350 millioner kroner på områder, der har et perspektiv, også efter at midlerne er brugt op. Men opfordringerne bider hverken på De Kristelige eller på Venstre.

'Det er ikke vores opgave at fastsætte kriterierne for, hvordan helhedsskolen skal opbygges. Det tager vi ikke på os', siger Jann Sjursen.

Venstres Ulla Tørnæs kalder henvendelsen fra DLF 'lige så politisk som meldingerne fra undervisningsministeren'.

'Jeg mener ikke, at det handler om at finde særligt bæredygtige løsninger. Vi vil ikke have en ny forsøgsrunde, men vi vil gerne bruge midler på områder, der skaber større helhed i skoledagen. Det kunne for eksempel være mere undervisning i dansk og matematik', siger Venstres politiske ordfører.

'Jamen vi synes da, at flere undervisningstimer er en god idé', siger næstformand i DLF, Stig Andersen.

'Men så handler det om at forhøje folkeskolelovens timetal og ikke om forsøgsmidler, som det er fastsat i finansloven. Vores hovedsigte er at få partierne til at leve op til deres fælles ansvar. De er jo enige om, at der er brug for pengene i folkeskolen. Så vil det være grotesk, hvis det hele falder på jorden på grund af parti-politiske spilfægterier', siger Stig Andersen.

Undervisningsminister Margrethe Vestager fastholder, at et forlig stadig er muligt trods uenighederne.

'Det lykkedes for Kraka, selvom hun var fanget i et dilemma, og det kan også lykkes for os, men en aftale skal befinde sig inden for den udstukne ramme. Vi kan ikke bare bruge pengene på folkeskolen', siger ministeren.

Skal pengene bruges til forsøg?

'Det skal de. Men det er en strid om ord, når Venstre kræver, at vi kalder det noget andet', siger Margrethe Vestager.