Opgaven i natur/teknologi går ud på at transportere vand. Eleverne i 6.a har i grupper fået en plasticlomme med ord og skal danne en sætning. Det bliver til »rødderne optager vand«.

Lærer Mette Mellerup spørger til næste sætning. En dreng læser langsomt: »Grønkornene - transporteres - vandet«. Mette Mellerup hjælper og afslører, at »vandet« er første ord i sætningen, som bliver til »Vandet transporteres i vedkar til grønkornene«. Der er to svære ord i sætningen, og hun forklarer vedkar og grønkorn. Og hvad betyder »transporteres« med et andet ord. »Flyttes«, nævner en elev.

Den enkeltfaglige tværfaglighed 

»Hvor ligger grønkornene i planten?« spørger Mette Mellerup. »I bladene«, svarer en elev. Klassen taler så om, at det er en svær opgave at flytte vand. De refererer til deres erfaringer fra en nylig naturfagsmaraton, hvor de netop forsøgte at flytte vand.

På Sølystskolen i Silkeborg er det naturligt at arbejde med sproget, også når faget er natur/teknologi. Skolen arbejder ud fra genrepædagogik, der blandt andet er en sprogbaseret pædagogik. På Sølystskolen er cirka 42 procent af eleverne tosprogede. Skolen har modtageklasser, inklusionscenter for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og idrætstalentlinje. 

Mange fagord i naturfagene 

På væggene hos 6.a hænger lister med ord i hverdagssprog og ord i fagsprog. Navneord er røde og udsagnsord grønne. De taler om, at normalt bruger man ikke ret tit passiver, når man skriver, men i naturfag gør man det meget.

De nye fagord bliver skrevet på en plakat. »Der er rigtig meget fagsprog i dette fag«, mener Sofus. Eleverne har fået flere plasticlommer med ord, der danner sætninger om fotosyntesen og transport af vand.

»Når man stilladserer på denne måde, kan alle være med, og alle er i spil og deltager i undervisningen. Der er ingen, der laver noget andet. Eleverne er aktive hele tiden, men det er jo også ekstremt lærerstyret«, forklarer Mette Mellerup, der underviser alle sine timer i naturfagene. Desuden er hun fagteamkoordinator og faglig rådgiver på naturfag på folkeskolen.dk, hvor hun skriver blogindlæg.

Blog: Folkeskolens naturfagsrådgiver 

Eleverne finder deres kolber og glas med vandpest frem, studerer boblerne på plantens blade - det er her, den producerede ilt sidder. De repeterer fotosyntesen i grupper: »Foto betyder lys, og syntese er at sætte noget sammen. At noget bliver sat sammen med lys«.

Klassen taler om, at vedkar er ligesom blodårer, og at kuldioxid flyttes ud til grønkornene. Mette Mellerup forklarer et par nye elever fra modtageklassen, hvad et drivhus er - nærmest en glaskasse med kunstigt lys, hvor der kan vokse planter.

Eleverne taler om, hvilke mønstre de kan se i teksten - navneordene står som regel først, og så kommer udsagnsordet. De taler om bydeform, hvordan en opgave som regel er bygget op: »Fyld vand i reagensglasset, observer, hvad der sker i glasset. Skriv observationerne ned«. At man bruger bydeform, når man skal gøre noget, eller når man taler til hunden.

Dannelse i naturfag

Projekt om inklusion i naturfag: Fanger mange, men ikke alle kan inkluderes  

Mette Mellerup skal have denne klasse i hele overbygningen. »Det er vigtigt, at de lærer det godt fra starten. Jeg spørger dem hele tiden, så alle deltager i timerne. Jeg er også uddannet dansklærer, så det er let at tale om sproget også«.

Hun har linjefag i dansk, kristendom og biologi. Og så matematik, som hun helst ikke underviser i. Hun har tidligere undervist i tysk også, men nu har hun udelukkende naturfag og timer i kompetencecentret.

»Der er ledelsesopbakning til at sætte naturfagene i spil nu. Jeg har sparket døren ind til ledelsen og bedt om at få alle mine timer i naturfagene, og de har sagt ja. Det betyder enormt meget. Strukturen er vigtig, og her sker der noget. En del elever vælger i dag at gå videre med naturfagene, men succesen er at være med til at skabe hele mennesker. Naturfag er dannelse. Eleverne skal kunne træffe en masse vigtige valg i livet. Det kan handle om, hvilket kød de vil spise, om mælk eller om energiformer«, siger Mette Mellerup.

Naturfagene er et fokusområde på skolen. Siden 2015 har Sølystskolen haft 12 overbygningsklasser og seks naturfagslærere. Alle er linjefagsuddannet i de naturfag, som de underviser i. Som udgangspunkt er man på én årgang. For eksempel har Mette Mellerup alle biologitimer på 9. årgang. Hendes kollega og makker Metin Calik har så geografi og fysik/kemi på 9. årgang.

Ifølge Mette Mellerup er det vigtigt, at fagteamet beslutter sig for en struktur og argumenterer over for ledelsen om, hvorfor det vil være den rigtige vej at gå. Naturfagslærerne fra overbygningen har nu også timerne på mellemtrinnet.

»Vi taler om atomer og det periodiske system i 6. klasse. Der skal være en rød tråd, for de skal have om emnerne om nogle måneder i 7. klasse, så det giver rigtig god mening. Det nytter heller ikke, at eleverne kun arbejder med for eksempel søen som biotop én gang. De skal repetere og bruge deres viden om søen flere gange«.

Opbakningen fra ledelsen betyder også, at hele naturfagsteamet tager sammen på kurser og til Big Bang-konference. Noget, de virkelig kan bruge i deres samarbejde.

Sølystskolen har arbejdet med Quest-projektet i naturfagene gennem flere år - et forskningsprojekt med undersøgende naturfag, og hvor lærerne arbejder i team. Skolen har tidligere underpræsteret på naturfagsområdet, og derfor er der nu sat fokus på naturfagene.

Sparring blandt naturfagslærerne

Mette Mellerup har omkring 100 elever i alt på 9. årgang. 6.a underviser hun en-to timer om ugen, og så har klassen fire fagdage med naturfag.

»6. klasse burde have naturfag i et faglokale, men vi har ikke plads, så det bliver i klasselokalet. Men alle lærere, der underviser i naturfag her på skolen, har en naturfaglig baggrund. Det dur ikke med en humanist som underviser i naturfagene, hvis man ikke samtidig har en naturfaglig baggrund«.

Hun fortæller, at i naturfag bliver alle elever tosprogede, fordi der er så meget fagsprog i fagene. Men det betyder også, at de elever, der kommer fra modtageklasserne, kan opleve at blive tre- eller firesprogede.

Naturfagslærerne sparer forberedelsestid, fordi de underviser i alle naturfagene på en årgang. De fire 9.-klasser får samme indhold i naturfagstimerne. Den struktur har fungeret siden 2015. Desuden er lærerne i et naturfags­team, hvor de holder otte møder om året af et par timers varighed og fire workshops, hvor Mette Mellerup som naturfagsvejleder finder emnet.

»Jeg sørger for strukturen og nogle ideer, men vi er jo sammen om at tage beslutningerne i fagteamet. Vi er fælles om arbejdet, og vi har udviklet en masse modeller sammen. Vi kan også sammen bestille en forsker til at komme, og så kan vi få en hel fagdag skruet sammen for klasserne«.

»Vi er godt kørende på naturfagsområdet. Det er dejligt med sparring og med videndeling, der foregår på egen skole«, siger Mette Mellerup og fortæller, at hun godt kan have svært ved at følge med, når nogle af de fagligt dygtige elever går rigtig i gang. De kan tviste tingene, hiver måske FN's Verdensmål ind i et projekt og fordyber sig i det. Sådan kan det være før afgangsprøven, og det er rigtig fint.

Vi lyver ikke i naturfag

Eleverne i 6.a taler om, at planterne producerer ilt, som mennesker bruger. De skal bruge regn og lys til processen. »Hvordan spiser denne her?« spørger Mette Mellerup og hiver en vandpest op af en kolbe. »Går den i køleskabet, i kantinen eller i Rema?«

Eleverne forklarer, at planten får mad ud af det vand, den hiver op med rødderne. Bladene optager kuldioxid gennem spalteåbninger. De opsummerer i grupper.

»Lyver vi i naturfag?« spørger Mette Mellerup. »Nej«, svarer eleverne. Aldrig i naturfag, men hvis man skriver eventyr eller noveller, er det okay.

I natur/teknologi gælder det om at bevare nysgerrigheden og ikke slukke gnisten i eleverne. Og så må det meget gerne være praksisorienteret, mener Mette Mellerup.

»Jeg får energi og ilt af at undervise. Af at se nogle elever rykke sig og af samarbejdet med gode kolleger. Når eleverne undersøger ting og forstår mere. Ofte tager vi instruktionen først, og bagefter er der så kolber, sakse og vand over det hele. Men de er selv i gang med undersøgelserne«.

»Vi starter altid med at tale om overskriften til et forsøg, hvad betyder den egentlig? Hvis vi taler om ionvandring, så kan et forsøg hurtigt blive et rent tryllehopforsøg, hvis eleverne for eksempel ikke ved, hvad vandring betyder. Derfor er vi nødt til at tale om, hvilken genre vi arbejder i lige nu, og hvad ord og begreber betyder. Ellers tror jeg, mange elever misser meget i naturfagene - også de etnisk danske elever«.