Naturfagslærer
Abonner på nyt om Folkeskolens naturfagsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.
Skoleåret går på hæld for elever i folkeskolen og på gymnasiet. De sidste prøver og eksamener er snart over. Og hvad så? Står vores unge tilbage reduceret til et tal? Kan det tal bruges til deres fremtidsdrømme? Eller brister fremtidsdrømmene inden fremtiden er begyndt?
I Danmark har vi en folkeskole, hvor vores børn går i skole fra 0. til 9.klasse. MEN - Er skolerne ens? Er forhold og vilkår for lærerne ensartet? Kan man overhovedet tale om ET job, som folkeskolelærer i Danmark?
Resultaterne af årets FP9-prøver lander i disse dage rundt på skolerne. Skriftlig biologi og geografi er landet her. Påvirkes lærer af prøveresultaterne? Eller er det bare en del af jobbet?
I en tid fyldt med OK18 og afstemning. Medier der atter engang flyder over med omtale af vores profession. Må vi - hver især - reflektere over, hvilke parameter, der får os til at blive.
I mandags var landets 9.klasser til prøve i udtræksfagene biologi, geografi og fysik/kemi. Tre års faglighed skal afprøves på 30 minutter i en multiple choice test. En test, der ikke er kompetence vendt, men hardcore faglig viden.
I lørdags var vi til fødselsdag, sammen med en masse veluddannet mennesker - læger, agronomer, hortonomer, jurister osv. Da min venlige bordherre spurgte, hvad jeg arbejdede med – kom svaret prompte. Jeg er folkeskolelærer, og jeg ELSKER mit job. Han fik rødvinen galt i halsen, og jeg kiggede ham dybt i øjnene og gentog mit svar.
I de sidste uger har vi set alle de klassiske begreber fra evolutionsteorien i fri dressur. Denne gang udspiller dramaet sig hverken bland savannens dyr eller den engelske overklasse, men mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Den egentlige evolution skal dog findes hos landets lærer.
9.klasser, afgangsprøver og en elevarbejdsindsats, der er vidt forskellige. Hvad sker der med de unge mennesker i det sidste halvår af 9.klasse? Hvorfor taber vi elever lige på målstregen? Og måske mest interessant, sker dette i alle sociale lag?
JA – men hvad er problematikkerne i faget? Jeg nævner i flæng – mangel på faglige kompetencer, mangel på faglokaler og materiale, kæmpe spænd i den faglige viden læreren skal besidde, få timer og måske en generel manglende respekt for N/T lærere.
Er der noget som er fælles i naturfagene – eller er hvert fag bedre tjent med at være sit eget? Bliver kernefagligheden i biologi, geografi og fysik/kemi reduceret til overfladisk tværfaglighed? Og kan man overhovedet undervise tværfagligt, uden at kernefagligheden fra det enkelte fag er på plads?
Dette indlæg er til ALLE naturfagslærere – for eleverne skal lære at metareflektere over de naturfaglige kompetencer fra starten af natur og teknologi. Så selvom du ikke er overbygningslærer, og ikke har afgangselever, så er dette betydningsfuld viden. Dette er en FÆLLES opgave igennem hele folkeskolens naturfagsundervisning.
På torsdag og fredag mødes mere end 2100 naturfagsfolk i Odense. Samlingspunktet er naturfag. Den faglige forkælelse kommer i form af keynote speakers, workshops, messe og netværk. Det hele krydres med super lækker forplejning, underholdning og fest.
Fra håbefuld til frustreret. Fra en lærer som havde styr på 9.årgang (4 klasser), og deres afgangsprøve i mundtlig naturfag på trods af strejke efterfulgt af lockout – til en lærer som har fået ekstra arbejde og grå hår…
I tirsdags blev regeringens nationale naturfagsstrategi præsenteret. Der er afsat 180 millioner kroner til strategien i årene 2018 til 2024. Regeringens målsætninger er, at flere børn og unge skal interessere sig for naturfag i folkeskolen og vælge ungdomsuddannelser med naturfag.
Jeg vil i dette indlæg prøve at skitsere, hvordan dagligdagen ser ud. En dagligdag fyldt med frustrationer, nedgørelse men også ilt fra undervisningen. Endnu engang tænker jeg over hvor mange lærer, der er berørt af situationen – atter engang …
I de 10 år, jeg har været folkeskolelærer, har hverdagen budt på adskillige udfordringer. Ikke nogen, der var større end, at vi sammen, kollegaer og ledelse, kunne komme igennem dem. Efter lockouten i 2013 var det trægt at komme i gang, men det lykkedes. Men hvad med denne gang? Hvor tager dette forsømte forår os hen?
Hvor får læreren næring fra? Hvordan holder vi til de krav, som dagligt stilles til os fra alle sider? Dagens indlæg handler ikke om naturfag, men refleksioner over mit lærerliv – og måske også dit!
Har de sidste to dage, sammen med mine kollegaer, givet et hav af karakter på 9.årgang i projektopgaven. Nu sidder jeg med en kop kaffe og reflekterer over elevernes karakter. Dagens indlæg handler om disse refleksioner.
Fire dage på universitetet med naturfagsteamet, oplæg på skolen til overbygningseleverne af en professor, tonsvis af undervisningsmateriale, forskere, didaktikere, kollegaer og fagfæller. Her er fortællingen om et projekt, som har til mål at give et fagligt boost til naturfagslærere og resultere i endnu større faglighed, mere tværfaglighed og bedre forberedelse til den fælles naturfagsprøve.
Fra undervisning med en høj grad af stilladsering til eksperimenter, undersøgelser og materialer i hver en afkrog af lokalet. Fra en naturfagslærer, der ofte har det store overblik, til elever, der er spændte og har gnist i øjet. Mine damer og herre VELKOMMEN til Naturfagsmaraton på 6.årgang 2018.
Tilmeld dig et eller flere af nyhedsbrevene fra Folkeskolens faglige netværk og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt.
Vinderen trækkes d. 25. juni.
