I den seneste tid er debatten om uddannelsesvejledningen af landets unge blusset op igen. Spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret for det store frafald på ungdomsuddannelserne, leder ofte til, at skylden kastes frem og tilbage mellem erhvervslivet, grundskolen, ungdomsuddannelserne, lærerne og vejlederne.

I forhold til den igangværende debat er det på sin plads at understrege, at en succesfuld vejledningsindsats er helt afhængig af et velfungerende samarbejde mellem de nævnte aktører. Ingen af dem kan sikre en god vejledningsindsats alene, og de bør fokusere på samarbejdet frem for at gøre indsatsen over for landets unge til en skyttegravskrig.

I DEA har vi foretaget en række analyser, som kan være med til at kvalificere den igangværende debat. Vi har blandt andet gennemført antropologiske studier af frafaldstruede unge, afdækket best practice i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), og vi har netop afsluttet en survey blandt lederne af landets UU-centre.

Lærerne er essentielle samarbejdspartnere for UU-vejlederne

I vores interview med både vejledere og ledere på UU-centre rundt i landet var der en helt central indsigt, alle var enige om: Vejledningsindsatsen i folkeskolen er i høj grad afhængig af, at lærerne samarbejder med vejlederne. Samarbejdet kredser om mange forskellige aktiviteter som eksempelvis planlægning og gennemførelse af samt opsamling på introduktionsforløb, brobygningsophold og uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen (UEA). Målet er blandt andet at sikre en god overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Vejlederne har et afgørende behov for lærernes kendskab til de unges styrker og svagheder, så de kan yde en vejledningsindsats, som tager højde for den unges situation. Omvendt er lærerne afhængige af vejledernes viden om det øvrige uddannelsessystem og sammenhængen mellem valg af ungdomsuddannelse og de unges fremtidige karrieremuligheder.

Samarbejdet halter i mange tilfælde

Men spørger man landets UU-ledere, så er der grund til bekymring. Vores survey viser, at ni ud af ti UU-ledere mener, at grundskolerne bør fokusere mere på at skabe en god overgang til ungdomsuddannelserne. Til sammenligning mener seks ud af ti det samme om ungdomsuddannelserne. Denne opfordring er blot en af mange grunde til, at der kan være et behov for at se på vejledningen i grundskolen.

Elever i grundskolen skal træffe nogle afgørende valg vedrørende deres fremtidige uddannelses- og karrieremuligheder. Men vi kan ikke forvente, at de unge kan træffe den slags beslutninger, hvis de har et meget begrænset kendskab til arbejdsmarkedet.

Vi har i vores analyser talt med en lang række vejledere, og der hersker en udbredt bekymring om de unges manglende viden om arbejdsmarkedet. UEA-orienteringen er et vigtigt redskab til at udstyre de unge med det nødvendige overblik, og det er derfor meget bekymrende, at 80 procent af UU-lederne i vores analyse peger på, at lærerne i grundskolen generelt ikke prioriterer UEA-orienteringen.

Skolernes manglende opbakning til UEA-orienteringen kan skyldes, at det er et såkaldt timeløst fag, som skolerne selv skal finde tid til i det eksisterende skoleskema. Dette er blevet bekræftet i vores samtaler med vejlederne, og vores survey blandt UU-lederne viser, at 90 procent af UU-lederne mener, at der bør afsættes faste timer til UEA-orienteringen i grundskolen. Dette bør dog ikke være nødvendigt, hvis man i stedet sørgede for i højere grad at integrere orienteringen om uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i undervisningen i folkeskolens kernefag. Dette kan blandt andet være med til at gøre undervisningen mere virkelighedsnær for de elever, som har svært ved at koble undervisningen i folkeskolen til deres ambitioner på arbejdsmarkedet.

Vi spurgte landets UU-ledere, hvad der kendetegner de steder, hvor de har et godt samarbejde med folkeskolerne. Særligt vejledernes forhold til lærerstaben og skoleledelsen fremhæves som vigtigt, men også tilstedeværelsen af formelle samarbejdsaftaler mellem skolen og UU-centret samt faste møder mellem skolen og vejlederne.

De unge skal udfordres

I DEA mener vi, at alle unge skal udfordres på deres valg af uddannelse, og det ville være oplagt at lægge ud med at genindføre de obligatoriske introduktionskurser og brobygningsforløb, man fjernede med Ungepakken i 2010.

Det kan være med til at udfordre de unge, som føler sig overbevist om, at de eksempelvis skal på det almene gymnasium. De bør som minimum ud at prøve kræfter med de øvrige gymnasiale tilbud som hhx og htx og gerne også en erhvervsuddannelse. Forældrefordomme og egne fordomme kan nemlig udfordres ved at sende dem ud at se det hele selv. I vores best practice-analyse af landets UU-centre var vi i Vendsyssel, hvor man har valgt at strukturere det sådan, at eleverne skal to dage på en erhvervsuddannelse og en dag på hvert af de tre gymnasier (stx, hhx og htx). De tre gymnasiale retninger er således ligestillede i forløbene, hvilket har betydet, at de andre gymnasiale retninger - altså hhx og htx - er vokset i Vendsyssel.

Det er dog vigtigt, at vi ikke bare venter på, at man fra politisk hold vælger at styrke vejledningsindsatsen. Allerede nu kan et frugtbart samarbejde mellem folkeskolerne og UU-centrene løfte de tilbageværende vejledningsaktiviteter i folkeskolen. Så det er på tide, at lærerne kommer op fra skyttegraven og ser mulighederne i at integrere vejledningsindsatsen i undervisningen.

Tænketanken DEA skal fremme viden om sammenhængen mellem samfundets investeringer i uddannelse, forskning og innovation og de danske vækst- og produktivitetsevner. Tidligere var DEA et akronym for DanmarksErhvervsforskningsAkademi (DEA), der blev stiftet i 2003 som en uafhængig, evidensbaseret, forskningspolitisk enhed for erhvervsrettet forskning - på tværs af institutions-, arbejdsgiver- og arbejdstagerinteresser. I 2007 stiftede FUHU Forum for Business Education (FBE), der beskæftigede sig med uddannelsespolitik. Den 5. maj 2010 blev DEA og FBE lagt sammen til tænketanken DEA.