Skolelukning: Lokalsamfundet risikerer at miste sin sammenhængskraft

Når en skole bliver nedlagt, kan det føre til øget fraflytning, faldende huspriser og problemer med at optage lån for potentielle huskøbere. Det bliver også sværere at tiltrække børnefamilier, når de får at vide, at skolen ligger i nabobyen. Men en af de værste konsekvenser er, at lokalsamfundets sociale sammenhængskraft er i fare for at blive opløst.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Det, der bekymrer borgerne mest omkring den sociale sammenhængskraft, er atomiseringen af børnene. Hvor alle landsbyens børn før tilbragte dagtimerne sammen, er de nu spredt for alle vinde på flere skoler. Det har øget både børnenes og forældrenes pendling, og det betyder, at mange børn ikke kender hinanden, og at de ikke har samme følelser for deres hjemstavn som tidligere generationer«, siger professor Gunnar Lind Haase Svendsen fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet i Esbjerg.


Den sociale sammenhængskraft bliver også mindre af, at de voksne har mistet deres vigtigste mødested. Som en borger siger i undersøgelsen:Siden årtusindskiftet er det primært folkeskoler på landet, som er blevet lukket. Tønder en typisk yderkommune. Her lukkede politikerne i 2011 otte skoler med mellem 73 og 130 elever, og Gunnar Lind Haase Svendsen har undersøgt de mere »usynlige« omkostninger set ud fra borgernes perspektiv.

»Når børn ikke har noget med hinanden at gøre, er det heller ikke sikkert, at forældrene mødes. Og når de heller ikke mødes, så skabes den her dynamik ikke, som der er i det frivillige arbejdsliv - med at man krydser hinandens veje og sår nogle ideer og siger: 'Det skal vi have fundet ud af'«.

Powered by Labrador CMS