Uddannelsesordførerne: Vi har tillid til, at kommunerne bruger inklusionsmillionerne rigtigt

Alle uddannelsesordførere undtagen Enhedslistens Lars Dohn stoler på, at kommunerne selv sørger for, at de sparede inklusionsmidler bliver på skoleområdet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ifølge et regnenotat fra Ministeriet for Børn og Undervisning kan den nye inklusionslov frigive 1,4 milliarder kroner på kommunernes budgetter.

Alle politikerne understreger, at frigivne penge skal blive i folkeskolen, men de ønsker ikke at forsøge at lægge bindinger på kommunerne. I lovteksten står, at politikerne forventer, at de mulige besparelser på specialundervisningen i stedet anvendes på normalundervisningen. Der er dog kun tale om en forventning.

Mai Henriksen fra Konservative kalder det blandt andet en »tillidsøvelse« i forhold til kommunerne og understreger, at hun går ind for det kommunale selvstyre.

Samme holdning har Venstres Karen Ellemann. Det er ikke en spareøvelse, fastslår hun. Lotte Rod fra Radikale pointerer, at loven er arvet fra den tidligere regering, og at det derfor ikke kan lade sig gøre at binde kommunerne - selv om hun personligt gerne ville. Hun bebuder, at hun vil holde kommunerne op på, at der skal ske en løbende evaluering af inklusionen.

Fra Socialistisk Folkeparti understreger Annette Wilhelmsen, at pengene skal følge med de børn, der flyttes over i normalområdet. Heller ikke hun ønsker dog bindinger på midlerne.

Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, tror ikke, at pengene forsvinder til andre kommunale opgaver. Han glæder sig over, at der potentielt kan frigøres 1,4 milliarder til inklusionsopgaven, og kalder det »endelig en positiv historie«, som bør kunne berolige skolerne.

Fugle på taget

Enhedslistens folkeskoleordfører Lars Dohn, som ikke er med i forligskredsen, udtrykker som den eneste politiker frygt for, at pengene ikke bliver brugt på støtte til inklusionen i normalklassen - på trods af alle gode hensigter.

»Både Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale gav under inklusionsdebatten udtryk for, at skolerne har de penge til rådighed, som bliver fri. Det er værd at holde fast i, at det er fugle på taget. Man har ingen garanti for det«, siger Lars Dohn.

»Det kan godt være, at der er kommuner, hvor det udmønter sig sådan, at pengene bliver der, men jeg synes, det er et letsindigt løfte at give for regeringspartierne, når der er blevet sparet otte procent på skoleområdet i kommunerne«, understreger han. Lars Dohn tror på, at man skal gøre en national indsats, hvis inklusionen skal lykkes.

Powered by Labrador CMS