Som sit bidrag til klassens skyline har Clara skabt en algoritme, der danner Eiffeltårnet. Eleverne har lært at kode på piratskibet.dk, så de kan anvende mulighederne i Scratch.
Som sit bidrag til klassens skyline har Clara skabt en algoritme, der danner Eiffeltårnet. Eleverne har lært at kode på piratskibet.dk, så de kan anvende mulighederne i Scratch.

Skabende matematik

Fremtiden for teknologiforståelse er stadig uvis. På Lindevangskolen er lærer Lis Zacho ikke i tvivl om, at den nye faglighed bør gøres til en permanent del af skolen. Hun bruger selv fagligheden til at løfte sin matematikundervisning.

Publiceret Senest opdateret

Et slot, et parcelhus, Brandenburger Tor, Big Ben og et fly foreløbig uden vinger. Med en lang række todimensionale figurer er eleverne i 6.a på Lindevangskolen på Frederiksberg i gang med at skabe omridset af en skyline i programmeringssproget Scratch bestående af elementer, de hver især har en relation til.

Egentlig har klassen matematik, men deres lærer og matematikvejleder Lis Zacho kombinerer faget med teknologiforståelse. Og det har hun faktisk gjort i år med alle skolens 4.-6.-klasser.

“Det giver simpelthen så meget mening, fordi der er så meget matematik i det, når de sidder og koder. Alle figurer er polygoner, hvor eleverne skal forholde sig til vinkler, og det tilbyder uanede muligheder for skabende matematik”, siger hun.

Den helt store fidus er elevernes blomstrende motivation og begejstring, der følger med, når de kodebrik for kodebrik skaber virtuelle værker. Brikker, hvor eleverne skridt for skridt finder den rette drejevinkel og en handling, der for eksempel bestemmer tegnestregens længde.

Eleverne arbejder selvstændigt med deres element til klassens skyline. Hvis de går i stå, kan de søge råd hos Lis Zacho. For Servets fly volder vingerne vanskeligheder. Han har svært ved at visualisere dem. “Hvilken figur har vinger?” spørger Lis Zacho. Servets øjne lyser op. “En trekant”, svarer han energisk. Nu kan han komme videre.

Et særligt faglokale

Lis Zacho og Lindevangskolen deltog sammen med 45 andre skoler i et treårigt forsøg, der skulle skaffe erfaringer i at undervise i teknologiforståelse. På halvdelen af skolerne var teknologiforståelse et selvstændigt fag, den anden halvdel havde integreret fagligheden i skolens eksisterende fag. På Lindevangskolen var det under forsøget et selvstændigt fag på elevernes skemaer, men sådan er det ikke længere. Til gengæld har faget i år fået sit eget lokale på skolen.

Lis Zacho har samlet forskellige teknologiske klenodier i lokalet. Hun viser eleverne en pakke med tre blitz. “Så skulle man fysisk sætte blitzen oven på sit kamera. Man havde ét forsøg, og alle stod totalt blændet tilbage bagefter”.
Lis Zacho har samlet forskellige teknologiske klenodier i lokalet. Hun viser eleverne en pakke med tre blitz. “Så skulle man fysisk sætte blitzen oven på sit kamera. Man havde ét forsøg, og alle stod totalt blændet tilbage bagefter”.

Lis Zacho har nemlig forvandlet skolens computerlokale til at være landets måske eneste teknologiforståelseslokale. Nu er lokalets bærbare computere omgivet af et virvar af gamle telefoner, tv-apparater, vhs- og cd-afspillere, walkmans, kameraer og et eksemplar af “Illustreret Tidende” fra 1990 opslået på en artikel om landets første regnemaskine, der ligner en overdimensioneret skrivemaskine. For lokalet skal emme af teknologiens historie, mener Lis Zacho.

“Det historiske element er enormt vigtigt. Det giver eleverne en fornemmelse af, at teknologien er i konstant udvikling, og at vi ikke kan vide, hvordan teknologen udvikler sig. Derfor er det så vigtigt, at de forstår den, kan udvikle den og være kritisk over for den”.

Den tekniske del af den nye faglighed har eleverne overraskende godt styr på. Lis Zacho fortæller, at det ikke tog mere end ti minutter, før hele klassen var i gang med at kode deres første polygon.

“Siden har eleverne lavet små spil og udviklet apps” siger hun og fortæller, at hun har arbejdet med kodning helt ned til elever i 2. klasse. “De synes, at det er sjovt, så de kaster sig bare ud i det, og de kan godt finde ud af det”, fortæller hun.

App om rødbedetatar

Undervejs i timen beder Lis Zacho eleverne Mathias og Ellen præsentere en app, de har brugt en enkelt dag på at udvikle. For klassen skal hele tiden præsentere ideer og produkter, så de kan inspirere hinanden.

Appen er et værktøj til at få et overblik over næringsindholdet i diverse madretter. “Vi har taget udgangspunkt i rødbedetatar, men tanken er, at appen skal indeholde en hel masse retter”, fortæller Ellen klassekammeraterne og peger på de knapper, de har lavet, hvor man kan trykke sig til information om fedt-, protein- og kulhydratindholdet i den udvalgte ret.

“Hvordan fandt I ud af det?” spørger Lis Zacho.

“Google”, lyder det korte svar fra Mathias og Ellen.

“Så I har faktisk fundet ud af en hel masse om næringsstoffer, imens I har kodet”, kommenterer Lis Zacho.

Matematikvejleder Lis Zacho ser så store perspektiver i teknologiforståelse, at hun har omdannet skolens computerlokale til teknologiforståelseslokale.
Matematikvejleder Lis Zacho ser så store perspektiver i teknologiforståelse, at hun har omdannet skolens computerlokale til teknologiforståelseslokale.

For hende er elevernes præsentation et eksempel på, hvordan kodning kan kombineres med mange af skolens fag.

“Når eleverne oplever, at de skaber noget eller løser noget, opsøger de helt automatisk en masse viden uden at tænke over det. Det her er jo praktisk undervisning bare på en skærm. Og det smarte ved at gøre det på en skærm er, at det jo så ikke kræver en masse udstyr”.

Har en mission

Lis Zacho er ikke et øjeblik i tvivl om, at teknologiforståelse både er en vigtig faglighed at lære for eleverne og en gave til skolens eksisterende fag. Derfor har hun ikke kun sine egne elevers læring i tankerne, når hun underviser i teknologiforståelse. Hun håber også, at undervisningen kan være med til at inspirere andre skoler og ikke mindst politikerne.

“Står det til mig, skal vi virkelig i gang med det her. For det er ikke kun fremtiden, det er nutiden, og det ved eleverne. Nu er det de voksnes tur til at fatte det. Regeringen har netop præsenteret en stor digitaliseringsstrategi for hele samfundet, men her er der ikke store ambitioner for børnene, og hvis ikke vi får børnene med, så taber vi det hele på gulvet. De er de lavthængende frugter”.

Ellen og Mathias har skabt en app, hvor brugerne nemt og hurtigt kan få viden om næringsindholdet i madretter.
Ellen og Mathias har skabt en app, hvor brugerne nemt og hurtigt kan få viden om næringsindholdet i madretter.

Hvad skete der for teknologiforståelse?

Selv om et treårigt forsøg med den nye faglighed blev afsluttet sidste sommer, er der stadig ingen afklaring på, om teknologiforståelse skal implementeres i folkeskolen. I forsøget arbejdede halvdelen af de 45 pilotskoler med teknologiforståelse som et selvstændigt fag, mens den anden halvdel integrerede fagligheden i eksisterende fag.

Tidligere på måneden præsenterede regeringen en ny digitaliseringsstrategi. Her vil regeringen afsætte 200 millioner kroner til at få teknologifaglighed ind i folkeskolen og 20 millioner til at klæde lærerne på til at undervise i den. Ordet "teknologiforståelse" optræder dog ikke én eneste gang i løbet af regeringens 72 sider om sine digitaliseringsvisioner.

Børne- og Undervisningsministeriet har for nylig meldt ud, at man i sektorpartnerskabet Sammen om skolen drøfter, “hvordan teknologi skal indgå i undervisningen”.

Torsdag inden store bededag havde Lis Zacho derfor inviteret børne- og undervisningsministeren på besøg, hvor hun havde arrangeret, at alle skolens elever fra 4.-6. klasse sad en hel dag og kodede i skolens aula. Men invitationen blev afvist.

“Måske det siger noget om ministerens engagement i forhold til at indføre teknologiforståelse”, kommer det fra Lis Zacho.

Til gengæld kan hun selv snart præsentere forskningsresultater, der peger på gevinsterne ved den nye faglighed. Postdoc på Aarhus Universitet Raimundo Elicer Coopman har nemlig fulgt en stor del af Lis Zachos undervisning, og sammen er de snart klar til at udgive en forskningsartikel på baggrund af deres foreløbige erfaringer.

“Jeg håber, at det kan være med til at vise, at vi faktisk er nogen, der er i gang med teknologiforståelse, og at det ikke er så svært, som det nok lyder. Jeg går ud fra et princip om bare at kaste eleverne ud i det, så jeg er faktisk out of control det meste af tiden. Det fungerer. Elevernes arbejde med kodning har vist os, at de kæmper mere for en løsning, når de har ejerskab over opgaven. De er virkelig motiverede for det”.

Selv om Lis Zacho selv har stor succes med at inddrage teknologiforståelse i sin matematikundervisning, mener hun, at fagligheden i første omgang bør introduceres som et selvstændigt fag på alle landets skoler. For det er nødvendigt, at nogen står med ansvaret for den nye faglighed, ellers vil det ikke bundfælde sig, vurderer hun. Faget skal introducere eleverne til de tekniske færdigheder og give dem kendskab til programmerne.

“Men derfra er der en verden af muligheder for at integrere det i andre fag. For mig er mening et buzzword i al min undervisning, og det her giver virkelig meget mening for eleverne”, siger hun.

Powered by Labrador CMS