“Alt for mange lærere er i en arbejdssituation, hvor de ikke kan være den lærer, de gerne vil være. Man kan ikke lykkes med sin undervisningsopgave, og oveni kommer så en kæmpestor inklusionsopgave, man heller ikke kan lykkes med".

"Det er kerneproblemet for mange lærere lige nu”.

Analysen kommer uden tøven fra Lærerforeningens formand, Gordon Ørskov Madsen.

Han er helt klar på, hvorfor så mange lærere – som Iram Mohammad – opgiver at arbejde i folkeskolen.

Knap 28.400 uddannede lærere i den erhvervsaktive alder arbejder lige nu uden for folkeskolen, heraf omkring 16.900 helt uden for grundskolen. Det er så mange, at man med en vis ret kan hævde, at der slet ikke er lærermangel i Danmark, hvis man sammenligner med, at der i skoleåret 2019/2020 var 39.192 lærerårsværk i folkeskolen.

Efter den værst tænkelige start på lærerlivet sagde hun farvel til lærerjobbet efter kun ét år

Med andre ord: Der er mangel på lærere, som har lyst til at arbejde som lærer – og i særdeleshed i folkeskolen.

Særlig grelt er det, hvis man kigger på de nyuddannede lærere. Her vælger mange folkeskolen fra, nærmest inden de er begyndt:

• Knap 55 procent af de nyuddannede lærere blev ansat i folkeskolen umiddelbart efter deres endelige eksamen i 2020, viser en opgørelse foretaget af tænketanken Kraka og Deloitte i 2022.
• 43 procent af lærere under 30 år har overvejet at forlade faget. De angiver manglende sammenhæng mellem tid og opgaver, psykisk arbejdsmiljø og mangel på fleksibilitet som de væsentligste årsager. Det viser Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse fra sidste år.
• Fire ud af ti af de nyuddannede lærere, der blev færdiguddannet i 2015, er ansat uden for folkeskolen, fem år efter at de blev færdiguddannet, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Forsker peger på mentorer

Spørger man forskerne, kan de godt pege på, hvad der skal til for at holde på de nye lærere i skolen: lærerstartsordninger og i særdeleshed mentorordninger.

For nogle år siden gennemtrawlede Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, en række internationale rapporter for at undersøge, hvad der skaber den gode læreruddannelse.

Det viste sig, at der er solidt forskningsmæssigt belæg for, at gode mentorordninger virker, fortæller professor emeritus Jens Rasmussen, som har et stort indblik i den danske læreruddannelse og den internationale forskning i læreruddannelser rundtom i verden.

“Mentorordninger er noget, vi ikke rigtig har prøvet i Danmark, og det har kæmpehøj effekt. Det viser adskillige studier”, siger han og understreger, at gode mentorordninger ikke er gratis, men at de giver value for money.

“Man får virkelig noget for pengene, fordi effekten er ret stor i forhold til indsatsen. Der er almindelig enighed om, at det er et meget værdifuldt skridt at tage. Men det er ikke rigtigt kommet i gang her i landet og slet ikke systematisk”, siger Jens Rasmussen.

Professoren har endda et bud på, hvordan man kan finde mentorer på skolerne:

“Alle de mange vejledere, der er blevet uddannet siden reformen – danskvejledere, matematikvejledere, inklusionsvejledere – de kunne måske komme til at gøre rigtig meget gavn som mentorer for nyuddannede. De kender skolen og er veluddannede og opdaterede”.

DLF efterlyser national indsats

På trods af den megen forskning, som bekræfter effekten af mentorer, er det langtfra alle nye lærere, som bliver mødt med mentorordninger og færre undervisningstimer, når de starter i deres første job.

“Nyuddannede lærere har det rigtig svært, og alt for få skoler og kommuner har lærerstartsordninger. Det burde alle have”, siger Gordon Ørskov Madsen.

“For at sige det rent ud er vi elendige til det i Danmark samlet set. Nogle kommuner tager det selvfølgelig alvorligt”.

Han havde håbet, at lærernes og KL's forhandlere centralt var blevet enige om bindende indhold i lærerstartsordninger i forbindelse med den arbejdstidsaftale, der blev indgået i 2020, men det lykkedes ikke. 

I stedet enedes parterne om en lidt mere blød bestemmelse om, at der skal tages særligt hensyn til nyuddannede for at hjælpe dem til en god start på lærerlivet, men det skulle aftales lokalt.

I 2021 gennemgik Folkeskolen alle lokale arbejdstidsaftaler og opgjorde dengang, at 53 kommuner havde indført et lavere undervisningsloft for nyuddannede, mens nyuddannede dengang i blot 39 kommuner havde ret til en mentor.

Flere kommuner har i de lokale bestemmelser nævnt mentorordning som en mulighed for at tage særlig hensyn til nyuddannede. Men det rækker ikke, siger lærernes formand og peger på Norge som inspiration:

“I Norge har man meget omfattende lærerstartsordninger, fordi det er et nationalt fokusområde at tage godt imod de nye lærere i skolen”.

DLF vil have lærerstartsordning til alle

Derfor mener han heller ikke, at vejen til mentorordninger udelukkende bør gå gennem decentrale initiativer. For eksempel har flere lærerkredse afholdt lokale lærerstartsforløb rundtom i landet, og fri- og privatskolelærernes fagforening har oprettet et egentligt mentorkursus for sine medlemmer. Formanden for Danmarks Lærerforening ser hellere en bredere løsning:

“Jeg mener, at der skal en national indsats til, og hovedparten af den opgave bør ligge hos dem, der har det overordnede ansvar, nemlig kommunerne og skolernes ledelser".

"Jeg er også nødt til at sige, at det kræver resurser, som det ikke kan være en fagforenings ansvar at komme med alene”.