Forsker Helle
Plauborg begynder at remse op, da hun får spørgsmålet om, hvad der får lærere
til at arbejde i skolen hele deres karriere:
Lærere bliver i jobbet, fordi de ser et
formål med at undervise, og fordi de har positive relationer til elever,
kollegaer, elevers forældre og til deres ledelse. De brænder for at undervise,
og de er engagerede i deres fag. Det spiller også ind, at de oplever en
støttende skolekultur, og at de er glade for deres skema og arbejdstider. Og så
fordi de ikke rigtig ser andre muligheder end at blive i faget.
“Den sidste grund er jo ikke så positiv, men
den fylder altså også”, siger lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og
Uddannelse ved Aarhus Universitet Helle Plauborg, som netop har gennemgået den
internationale forskning i, hvad der får erfarne lærere til at blive i jobbet.
“Forskningen kigger mest på, hvorfor lærere
forlader professionen, og på hvordan man kan hjælpe nyuddannede i gang i
jobbet. Jeg er optaget af lærere, som har været i professionen i et stykke tid
– fem år eller mere”, siger hun.
Det er en
gruppe lærere, som praktisk talt ikke tildeles forskningsmæssig opmærksomhed.
Helle Plauborgs forskerteam har foretaget en grundig søgning efter studier om
emnet og kun fundet ti på verdensplan. De fleste af studierne er amerikanske,
to er engelske, og så er der en sammenligning mellem Jamaica, Tyrkiet og Polen.
Så forskningen er fra lande, hvor skolesystemet og lærernes arbejdsforhold er
meget forskellige fra forholdene i Danmark, understreger hun.
Karriereveje inden
for lærerprofessionen
Om erfarne danske lærere ligner deres udenlandske
kollegaer, når det kommer til arbejdsglæde, vides ikke. Men de studier, Helle
Plauborg har fundet, viser blandt andet, at mange lærere peger på, at det at
have ansvarsområder ud over undervisningen opleves som en stor
motivationsfaktor, fortæller hun.
“Der har vi en unik mulighed i Danmark, fordi
vi har lidt flere karriereveje inden for professionen, for eksempel i form af
vejlederfunktioner, end det gør sig gældende i mange andre lande”.
Flere af de internationale undersøgelser
viser desuden, at muligheden for at gøre en samfundsmæssig forskel gennem det
at undervise er vigtig for erfarne lærere.
“En stor engelsk undersøgelse med over 300
lærere fra 100 skoler peger på, at størstedelen af lærere med mere end tre års
erfaring har bevaret troen på, at de gør en positiv forskel, og det er blandt
andet det, der driver dem”, fortæller Helle Plauborg og understreger, at
muligheden for at dyrke interessen for et eller flere bestemte fag også er en
vigtig faktor, især for de lærere, der har været i faget en årrække.
Eleverne er det
allervigtigste
Samarbejdet med
eleverne udgør i flere af undersøgelserne den primære glæde ved jobbet, viser
studierne.
“Det er elevernes faglige fremskridt og den
positive relation, som skaber arbejdsglæde og motivation for lærerne, især de
erfarne af dem. I det hele taget er eleverne en ret central målestok for
lærerne for, om de føler, at de lykkes i jobbet. Hvis de ikke oplever at lykkes
i forholdet til eleverne, er det ofte grunden til, at de forlader faget”, siger
Helle Plauborg.
Docent på
Københavns Professionshøjskole Pia Rose Böwadt er enig. Hun er en af forskerne
bag undersøgelserne “Når verdens bedste job bliver for hårdt” og “Hvorfor
stopper lærerne i folkeskolen?” fra henholdsvis 2019 og 2016.
“Når lærerne igen og igen oplever, at de ikke
har tid til at kere sig om eleverne, bliver alle andre opgaver næsten per
definition til noget, der forstyrrer. Når man ikke har tid til så central en
opgave, ligger det ligefor at opleve moralsk stress. Lærerne kommer til at stå
i en splittelse mellem egentlig at ville være i folkeskolen, fordi det er den,
de tror på og vil støtte, og at tage sig selv i at begynde at kigge mod
friskoler i håb om at kunne få bedre arbejdsvilkår der”, siger Pia Rose Böwadt.
Skal de erfarne lærere bevare arbejdsglæden i
folkeskolen, har de også brug for en støttende skolekultur og anerkendelse fra
ledelse og kollegaer, fortæller Helle Plauborg.
“De unge lærere lægger vægt på, at ledelsen
ser dem og bakker dem op, men jo mere erfarne lærerne bliver, jo mere lægger de
vægt på skolekulturen i sin helhed. Ikke mindst stærke faglige fællesskaber og
at have støtte fra en anden voksen i klasserummet. Begge dele styrker
fastholdelsen”.
“Der er også mange, som peger på støtte fra
skolens ledelse som afgørende for, at de har lyst til at blive. Især støtte i
forhold til børn, hvis adfærd opleves som en udfordring, ser ud til at have
stor betydning. Så har selv de erfarne lærere brug for påskønnelse af
succeser”.
Mindst lige så vigtig er en udstrakt grad af
autonomi. Erfarne lærere kan og vil selv.
“Lærerne vil gerne opleve, at de har
indflydelse på det, der foregår i klassen, så de kan være med til at sætte en
dagsorden, og de vil have indflydelse på, hvilke værdier og normer de agerer
efter”, fortæller Helle Plauborg.
Politisk indblanding
frustrerer erfarne lærere
Selv om de studier,
Helle Plauborg har undersøgt, stammer fra lande, som er ret forskellige fra
Danmark, mener hun, at der er elementer, som er relevante i en dansk
skolekontekst.
“I et stort engelsk studie fra 2009 kan vi
for eksempel se, at de erfarne lærere ofte var særdeles frustrerede over
effekterne af uddannelsespolitikker og bureaukrati. Lærerne fastholdt et højt
niveau af engagement, men studiet antyder, at de erfarne lærere har brug for
støtte til den del af jobbet, som hænger sammen med udefrakommende
forandringer”, fortæller hun og drager en parallel til Danmark:
“Vi har set, at de erfarne lærere har forladt
faget i kølvandet på folkeskolereformen i 2014. Det indikerer for mig, at vi
har et lignende problem herhjemme”.
Helle Plauborg har også et bud på, hvorfor
det hænger sådan sammen:
“De erfarne lærere kan se faget over tid. De
kan se, hvordan arbejdsopgaverne og forståelsen af faget i samfundet udvikler
sig, og det tror jeg ikke, at man skal undervurdere betydningen af. Vi skal
passe på med, at vi ikke ødelægger mere med politiske ideer, som implementeres
for hurtigt uden tilstrækkelig indsigt og respektfuld dialog med dem, der skal
realisere ideerne”.
Pia Rose Böwadt er enig i, at
folkeskolereformen har haft afgørende betydning for de mere erfarne læreres
lyst til at arbejde i folkeskolen.
“Allerede
før lockout og reform var der en fortælling blandt lærerne om, at de var under
urimeligt pres udefra og oppefra. Det er nok blevet forstærket af
skolereformen, og der er kommet nogle eksistentielle overvejelser med, når
lærerne taler om deres oplevelse. Det kom helt ind at røre ved kernen af både
lærerfagligheden og nogle menneskelige og etiske værdier”.
