»Jeg har dårlig samvittighed over,  at jeg
 ikke har lagt forløb ind i tysk. Men  jeg kan
 ikke finde ud af, hvad jeg så skal lade være
 med at gøre for at få tid«.
 Lene Christensen, lærer
»Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg
 ikke har lagt forløb ind i tysk. Men jeg kan
 ikke finde ud af, hvad jeg så skal lade være
 med at gøre for at få tid«.
 Lene Christensen, lærer

Erfarne lærere: Digitalisering af undervisningen koster tid

I Kerteminde er alle lærere introduceret til læringsplatformen MinUddannelse. Der er mange holdninger til, hvordan det fungerer, men alle er enige om, at det tager tid at gøre sin undervisning digital.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kerteminde Kommune indkøbte for halvandet år siden læringsplatformen MinUddannelse. Alle lærere i kommunen er introduceret til det nye system, og hvis lærerne underviser i dansk eller matematik, er kravet fra kommunen, at de skal have oprettet mindst to undervisningsforløb i systemet og derudover have brugt andre elementer i systemet.

»Der er nogle, der griber den med det samme og synes, at det er smart og godt, mens andre synes, at det er lidt svært. Der er mange muligheder, men der er også en tidsfaktor. Vi taler med ledelsen om at få lov til at bruge tid på det«, siger lærer og it-vejleder på Marslev Skole Henriette Boe. Skolen er en mindre skole, som kun har eleverne til og med 6. klasse. Selv har hun oprettet læringsforløb i programmets forløbsafvikler i alle de fag, hun underviser i - undtagen kristendom i 6. klasse.

»Men det kommer snart«, slår hun fast.

En af barriererne har været, at alle elever ikke havde det udstyr, der skal til for at få adgang til programmet.

»Men nu får alle elever i kommunen op til 6. klasse iPads - og så bliver de computere, som findes på skolerne, samlet til elever i udskolingen, som ikke selv har en computer med«.

Lang vej til deling

Et enkelt klik i biblioteket, og så har lærerne adgang til en række nytænkte undervisningsforløb, som de så kan trække til sig, ændre og tilpasse lige præcis den klasse, de skal undervise i.

Tanken om, at det skal blive lettere at dele forberedelse af undervisning, er en af begrundelserne for KL's og regeringens fælles krav om, at alle skoler har adgang til en læringsplatform ved udgangen af 2017. Men efter halvandet år bugner biblioteket i MinUddannelse i Kerteminde ikke af lærernes forløb. Dansk fagkonsulent i Kerteminde Kommune Marlene Wædeled er opmærksom på problematikken omkring lærernes tilbageholdenhed over for at lægge forløb ud i biblioteket. »Det skulle jo gerne blive sådan, at man kan dele med og inspirere hinanden. Men lærerne mangler information omkring, hvem der har ansvaret, hvis man for eksempel ved et uheld lægger nogle billeder ud, som der er ophavsret på - og hvem betaler bøden? Og hvem ejer forløbene, når de bliver delt? Alt det mangler vi at få afklaret, men det er en proces, der er igangsat«, siger Marlene Wædeled.

Det tog også tid, før Henriette Boe fra Marslev Skole var klar til at dele med alle lærere i Kerteminde.

»I begyndelsen var jeg meget forsigtig med, hvornår jeg delte et forløb, så det lå i biblioteket. Jeg tjekkede alt igennem. Der skulle ikke være stavefejl, og alt skulle være formuleret helt færdigt. Det er jeg holdt op med, nu må de leve med det, som det er«.

Læringsplatform kræver klar ledelse

Afdelingsleder på Munkebo Skole Marlene Motzkus Andersen mener, at der er stor forskel på, hvor langt kommunens skoler og lærerne på den enkelte skole er nået.

»Vi er en forholdsvis ny ledelse på vores skole. Der er mange ting, der skal implementeres. Nogle lærere bruger det til afleveringer, andre har årsplanen i systemet, og få bruger forløbsafvikleren i undervisningen«, siger hun.

En af de ting, som er blevet integreret i skolen, er uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. klasse og også elevplanen i matematik og dansk, som er blevet afløst af forløbene i MinUddannelse.

»Det er for at spare tid for lærerne, at vi lægger det over i systemet«, forklarer Marlene Motzkus.

Hun mener, at indførelsen af læringsplatformen kræver klar ledelse.

»Vi skal være mere skarpe på, hvad det er, vi forventer. Dels med kommunikation - hvor meget kan vi eksempelvis forvente, at forældrene er indover. Dels med minimumskrav, som kan være, at årsplanen kommer ind i MinUddannelse, og at der løbende kommer læringsmål ind, og så skal vi prøve at forene feedback og progression med MinUddannelse, for at det giver mening«.

På Munkebo Skole har it-vejlederen holdt eftermiddagscafeer, hvor lærerne løbende kunne få hjælp.

»Men der skal hele tiden være opsamling, så også nye kolleger får en introduktion«, siger hun og konstaterer:

»Ting tager tid - nogle er kort tid om det, mens det for andre tager lang tid. Det gælder om at finde en forventning, som ikke er laveste fællesnævner«.

Powered by Labrador CMS