»Endnu en fiks ide«

For 7.-klasseteamet på Himmelev Skole giver forskellen på drenges og pigers opfattelse af lærerne anledning til nogle snakke, men lærerne er usikre på tolkningen af mange af de data, de nu har fået.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tidligere har vi haft LP-modellen, supervision, KIF-stjernen. Nu er det Program for læringsledelse, 7.-klasseteamet på Himmelev Skole i Roskilde skal arbejde med for at højne kvaliteten i undervisningen. Og de tidligere projekter er gledet ud. (rettet 14/3. red.)

»Det er spændende, men også meget uoverskueligt«, siger Rasmus Svane. Han underviser i den særlige Team Danmark-talentklasse, hvor elever fra hele kommunen i kraft af deres sportstalent har søgt optagelse fra 7. klasse. De er selvfølgelig rigtig glade for at blive optaget, komme i klasse med andre elitesportsudøvere og få tid og plads til deres sport.

»Så vi vidste godt, at når de fik et spørgeskema under to måneder efter skolestart, ville de være jubelglade«.

Den begejstrede T-klasse trækker årgangens gennemsnit op på mange af de parametre, lærerne på årgangen har fået udleveret på den eftermiddag, hvor Himmelev-lærerne ser resultaterne af første dataindsamling. Skolens ledelse har valgt en analysemodel med det formål at give lærere og pædagoger mindst muligt ekstraarbejde. Først har teamene arbejdet med deres selvforståelse, det vil sige deres egne forventninger til, hvad data ville vise, og i dag skal de kigge på datamønstre. Først senere skal de finde læringsproblemer, praksisproblemer og løsninger.

»Det er ærgerligt, at vi kun må kigge på data i dag og ikke må gå ind og tolke«, synes Stine Jensen Lefolii.

»Intentionerne er fine, og jeg synes, at de områder, der bliver målt på, er de rigtige. Men der er bare så mange spørgsmål, som kan misforstås, og det betyder, at vi ikke er sikre på, at resultaterne giver et realistisk billede. Og så skal man også hele tiden huske, at det er et øjebliksbillede«, siger Nadja Nielsen.

Også de forskellige måder at opgøre svarprocenterne på gør det svært at bruge tallene, synes Tine Sardag. Men to ting undrer hende og gør hende nysgerrig: »Drenge og piger føler sig tilsyneladende forskelligt forstået. Og så undrer det mig virkelig, at vi scorer relativt lavt, når det gælder struktur på undervisningen, selvom jeg synes, vi gør meget ud af at starte lektionen med tydelige mål for, hvad vi skal. Men det må vi jo snakke med dem om«.

Powered by Labrador CMS